Poker Begreber

Introduktion til Poker HUDs – Showdown

Pinterest LinkedIn Tumblr
Denne artikel er del 6 af 6 i serien Få det maksimale ud af dit Poker HUD

Went to Showdown (WTSD) og Won Money At Showdown (WSD) er to omvendt korrelerede indikatorer i dit poker HUD, som hjælper med at danne et billede af modspillerens postflop adfærd.

Alt andet lige gælder følgende: Jo flere hænder en spiller går til showdown med (WTSD), des færre hænder vinder han (WSD) (flere hænder=mindre kvalitet).

Vi kan altså bruge de to HUD-indikatorer til vurdere styrken af en modstanders hånd efter floppet.

Sådan bruger du WTSD

WTSD er en særdeles vigtig indikator, når du skal vurdere, hvilken type pokerspiller du er oppe imod. Indikatoren kræver en vis mængde data for at være pålidelig, så vi anbefaler, at du indsamler mindst 500 og gerne flere hænder på modspilleren, før du stoler for meget på den.

Generelt indikerer en WTSD under 25 en tight pokerspiller, der kun går til showdown med gode hænder.

En spiller med en WTSD over 25 er typisk mere loose og fortsætter til showdown med flere middelmådige hænder.

En typisk WTSD for en god og velbalanceret spiller vil ligge mellem 25 og 35% med omkring 27% som det optimale i 6-max spil. De fleste rekreative pokerspillere vil have en WTSD på 30 eller højere.

Når du støder på en modspiller med en super lav WTSD% på 21 eller lavere, ved du, at du har at gøre med en spiller, som sjældent løber en risiko og oftest kun går linen ud med virkeligt stærke hænder.

Det betyder, at han folder for meget, hvilket gør det attraktivt for dig at bluffe denne type spiller meget ofte.

Hvis du på den anden side sidder overfor en spiller med en WTSD% på 35 eller mere, ved du, at det er en loose – og ofte udisciplineret – calling station, som med stor sandsynlighed vil calle dig med en bred vifte af hænder.

Som du sikkert kan gætte, er dette en spillertype, du ikke har lyst til at bluffe særligt aggressivt, medmindre du sidder med en meget stærk draw hånd.

Med andre ord bør du bluffe aggressivt mod spillere med WTSD på 21 og derunder, mens du bør holde dig til value bets mod spillere med en WTSD over 35%.

WTSD kan også hjælpe med at få flere chips ud af dine valuehænder, som vi vil vise i følgende eksempel:

Du åbner til 3 bb fra UTG (100 bb) med AK, alle folder på nær BB, som vælger at calle.

Floppet viser: 46K og giver dig toppar med top kicker.

Modspilleren checker og det er din tur. Kan du valuebette her?

Du ser på modspillerens WTSD og konstaterer, at den er 20% – altså meget lav. Du kan i samme omgang tjekke hans FvCBET. Nogle spillere har tendens at til calle mod et flop CBET for derefter at folde i en senere spillerunde.

Lad os sige, at din modspillere FvCBET ligger i den høje ende.

Husk at et valuebet defineres som et bet, som modspilleren forventes at ville calle med en dårligere hånd. Det kan vi ikke forvente med så tight en modspiller. Han vil sandsynligvis folde, hvis du laver et C-bet.

Derudover er din hånd ikke i den helt store fare for at miste værdi, hvis du vælger at checke tilbage.

Det vil i denne situation være et godt valg, da det giver modspilleren en chance for at forbedre sin hånd til eller at forsøge at bluffe, hvilket øger din gevinst, når du vinder over ham ved showdown.

Sådan bruger du WSD

Forkortelsen WSD (kan også skrives som W$SD) står for Won $ at Show Down eller Won Money at Showdown.

WSD viser hvor ofte en spiller vinder puljen, når han når til showdown. Indikatoren viser ikke beløbet – men kun frekvensen, så hvis en spiller vinder 6 ud af 10 gange, når han viser sine kort ved showdown, er hans WSD 60%.

Du kan bruge WSD til at vurdere, hvor god en spiller, du er oppe imod. Typisk vil gode spillere have en relativt høj WSD på omkring 50%.

En WSD på 40% og derunder indikerer en tabende spiller med tendens til at overvurdere sine hænder, mens en WSD på 60% og derover repræsenterer en super tight og overforsigtig spiller, som folder typisk folder for mange hænder.

Lad os udvide eksemplet fra tidligere, så vi inkluderer WSD i vores beslutning:

Du åbner til 3 bb fra UTG (100 bb) med AK, alle folder på nær BB, som vælger at calle.

Floppet viser: 46K og giver dig toppar med top kicker.

Modspilleren checker, du beslutter dig at bette 1/2 pot og modspilleren caller.

Turnkortet er 10. Din modspiller checker igen og du better 3/4 pot. Modspilleren caller.

Riverkortet er 9 – et kort som giver din modspiller en straight med QJ.

Modspilleren laver nu et aggressivt pot sized bet. Du er i tvivl om, hvorvidt han bluffer og tjekker derfor hans WSD, som viser 69%.

Din modspiller kan sidde med et set, 2 par eller en straight. Alle disse hænder slår din hånd. Du ved fra WSD, at du sidder overfor en spiller, som sjældent bluffer, så et fold i denne situation vil sagtens kunne forsvares.

Havde modspilleren i stedet haft en WSD på f.eks. 40%, ville det have været et klart call.

Opsummering

WTSD og WSD bruges i sær i riverrunden, men kan også benyttes i de foregående runder til at bekræfte de signaler, du får fra andre HUD indikatorer.

Når du f.eks. er oppe imod en modspiller, der C-better 67% og samtidigt har en WSD på 35%, kan du konstatere, at han bluffer en pæn del af tiden.

Jo bedre du forstår de mange tal i dit HUD, des mere præcise antagelser kan du lave.

Som altid gælder det, at øvelse gør mester.

Snup et par sessioner, hvor kun spiller ved et enkelt eller måske to borde, så har tid til at fokusere på de HUD indikatorer, vi har gennemgået i denne artikel.

For nogle spillere vil 2 sessioner være nok til at integrere HUD observationer som ren rutine. For andre kræver det 5 eller flere. Det vigtigste er, at du bliver ved, indtil du føler, at brug af dine HUD stats sidder på rygraden og er noget du nærmest gør pr. automatik.

I samme serie<< Introduktion til Poker HUDs – Postflop C-bets

Skriv din kommentar