Poker Software

PokerTracker 4 Review

Pinterest LinkedIn Tumblr

PokerTracker har i årevis været den mest populære trackingplatform på markedet blandt seriøse pokerspillere. Det betyder, at du med PokerTracker 4 får en stabil, gennemtestet og solid platform med et væld af tilpasningsmuligheder, som dækker de fleste behov.

Hvorfor bør du investere i en pokertracker?

Inden vi går videre med vores PokerTracker 4 review, er det måske på sin plads at bruge et par linjer på at forklare, hvad en pokertracker er – og hvorfor det er et uundværligt værktøj, hvis du er seriøs omkring dit pokerspil.

Der findes flere forskellige trackingplatforme på markedet – men PokerTracker er ubetinget den ældste og mest benyttede både blandt seriøse “amatører” og professionelle fuldtidspokerspillere.

En pokertracker er helt grundlæggende et stykke software, som kører i baggrunden, mens du spiller online poker. Hver eneste gang du spiller en hånd, indsamler trackeren data om både dit og dine modspilleres spil, herunder:

  • Antal hænder i databasen på den pågældende spiller
  • Preflop statistik – herunder VPIP, PFR, 3B, Fv3B og en mængde andre nyttige informationer
  • Continuation bet statistik – både spillerens egne C-bet frekvenser i hver postflop runde – og hvor ofte han folder mod et C-bet fra en modspiller
  • Hvor mange procent af spillerens hænder, der er afgjort ved showdown, og hvor mange af disse, han har vundet

Hvis det er første gang, du hører om en pokertracker, tænker du måske: “Sidder min modspiller virkelig med al den information om mig?” – Og svaret er JA, det gør han med stor sandsynlighed, hvis han er en forholdsvis seriøs pokerspiller.

Og netop derfor bør du gøre det samme, hvis ikke du vil lade din modspiller sidde med et stort forspring.

Pokertracker 4

PokerTracker 4 brugerinterface

I mere end 20 år har PokerTracker domineret markedet for trackingplatforme til online pokerspillere. PokerTracker 4 er det nyeste og mest avancerede medlem af familien og findes – i modsætning til tidligere versioner – både til PC og Mac.

PokerTracker 4 kører parallelt med pokerklienten og fungerer upåklageligt med de fleste kendte poker sites, herunder PokerStars, 888Poker, NordicBet Poker, Bet365 Poker og Betfair Poker. Platformen understøtter både Texas Hold'em og Omaha i no-limit, pot-limit og limit udgaverne og tracker både cash games, Sit N’ Go’s, og multi-table turneringer.

Pokertracker 4 importerer automatisk hænder fra alle åbne borde i din pokerklient og viser data om dine modspillere i realtid. Udover den automatiske import, giver PokerTracker 4 dig muligheden for at importere tidligere spillede hænder, så du ikke behøver at starte på bar bund.

PokerTracker 4 er en stabil og robust platform, som dog rent visuelt og designmæssigt bærer præg af at være en ældre sag. Kan du se bort fra at interfacet ligner om noget fra slut 90'erne, er det fortsat den platform på markedet, der giver dig den største fleksibilitet og flest tilpasningsmuligheder.

PokerTracker 4 statistik

PokerTracker 4 HUD

PokerTracker 4 installeres med et basis HUD, som giver dig de mest fornødne informationer om dine modspillere, herunder VPIP, PFR, 3B, Fv3B, CB og FvCB. Har du ingen idé om, hvad disse mærkelige forkortelser står for, anbefaler vi, at du læser artikelserien “Få det maksimale ud af dit poker HUD”, hvor vi gennemgår indikatorerne en for en og fortæller dig, hvordan du bruger dem til at optimere dit spil.

De tal, der vises i HUD'et er frekvenser. Hvis en spiller f.eks. har en PFR på 23%, skal det tolkes således: Af alle de hænder, du har spillet mod den pågældende spiller, har han valgt at raise 23% af de gange, han har haft muligheden.

Denne information alene kan give dig et rigtigt godt billede af din modspillers åbningsrange, som direkte vil være afspejlet af PFR. Ovennævnte modspiller åbner altså med 23% af alle mulige håndkombinationer.

Ved at kombinere forskellige indikatorer, kan du desuden foretage en meget præcis profilering af din modspiller – et særdeles værdifuldt instrument, når der skal træffes hurtige beslutninger ved bordet.

For de fleste nybegyndere er det inkluderede basis HUD perfekt til at lære funktionaliteten og betydningen af de vigtigste HUD indikatorer at kende, uden at blive overvældet af alt for mange nye informationer.

De data, der vises direkte på pokerbordet er totalen for alle positioner for den pågældende spiller. Men der er meget mere information at komme efter. Klikker du på et af tallene, åbnes et pop-up vindue med langt mere detaljeret information om modspilleren.

Selv om basis HUD'et giver et væld af informationer, viser det kun en brøkdel af, hvad PokerTracker 4 er i stand til. Efterhånden som du bliver fortrolig med softwaren, får du måske behov for at tilføje yderligere informationer til dit HUD. 

Med den integrerede HUD designer, er det ret nemt at gå til, selv om det kan være tidskrævende at designe et HUD helt fra bunden. Et godt alternativ er at downloade et af de mere avancerede HUD's fra PokerTracker's hjemmeside og foretage de nødvendige tilpasninger.

PokerTracker 4 statistikker

PokerTracker 4-databasen er en ren guldgrube, hvis du ved, hvordan du bruger den korrekt.

Under fanen Statistik finder du en oversigt over alle de hænder, du har indsamlet under spillet, samt eventuelle manuelt importerede hænder.

Statistikmodulet i PokerTracker 4 er et ekstremt kraftfuldt værktøj med flere hundrede indikatorer indbygget. Skulle du have behov for endnu flere, kan du tilføje dine egne formler, som kan benyttes både i rapporter og HUDs.

Hovedvinduet viser grundlæggende informationer, såsom det samlede antal pokerhænder spillet ved en bestemt indsats, antallet af sessioner, gevinster/tab i USD (eller anden valuta efter eget valg), samt din BB/100.

PokerTracker 4 giver dig mulighed for at vise data som tabeller – eller visuelt i form af en række forskellige grafer:

  • Overordnede data
  • Udførlige data for bestemte sessioner
  • Data for forskellige tidsperioder
  • Data for specifikke områder af dit spil

Det er vigtigt, at du kan analysere dit eget spil – men mindst lige så vigtigt, at du kan analysere dine modspillere.

Forudsat at du har nok hænder i databasen, kan du virkelig dekonstruere modspillernes strategi, finde hullerne og foretage justeringer af din egen spillestil mod den pågældende spiller.

Uanset om du vil analysere dit eget spil eller dine modstanderes spil, giver PokerTracker 4's ‘Range Visualizer' dig en række foruddefinerede rapporter, hvor du nemt kan filtrere efter:

  • VPIP
  • PFR
  • Preflop 3-bet
  • C-bet
  • WTSD (Went to Show Down) 

osv.

Du har nærmest ubegrænsede mængder af muligheder for at sammenligne dit spil med modspillernes.

Hvis nogen af dine statistikker ligger uden for gennemsnitsintervallerne for profitable spillere ved en bestemt indsats, er der sandsynligvis noget du kan forbedre. PokerTracker 4 gør det utroligt nemt at finde disse huller, så du kan træffe de nødvendige foranstaltninger.

PokerTracker 4 rapporter & filtre

Poker Tracker 4 har et væld værktøjer integreret i softwaren, som kan hjælpe dig med at analysere dit spil og holde styr på dine resultater.

Det kan tage lidt tid at lære at finde rundt i disse, men det vil være tiden værd.

Du kan bruge rapportmodulet i PokerTracker 4 til at danne rapporter – ikke blot for dig selv – men for alle de spillere, du har spillet med i tidens løb.

Modulet lader dig sortere og filtrere data på alle tænkelige måder enten ved hjælp af de indbyggede filtre – eller ved at definere dine egne, som du kan gemme til senere brug.

Kan PokerTracker 4 gøre dig til en bedre spiller?

PokerTracker 4 er et utroligt kraftfuldt værktøj, når du først lærer programmet at kende, og der er flere funktioner, som du direkte kan bruge til at forbedre dit spil.

En effektiv metode er at åbne listen over samtlige spillere og sortere dem efter deres win-rate. Det vil afsløre hvilke spillere der gør det bedre end dig.

For at finde mulige forbedringer, er det blot at gennemgå deres statistik og se, hvordan dine tal er sammenlignet med deres:

  • Hvad er deres standard VPIP & PFR?
  • Hvor ofte 3-better de?
  • Hvad er deres C-bet procent?
  • Hvordan spiller de på forskellige board textures?

osv.

Find ud af, hvordan jeres statistikker adskiller sig, og overvej om du kan kopiere elementer fra disse modspillere for at forbedre dit eget spil.

Denne form for analyse kan være meget mere nyttig end at se en række mere eller mindre tilfældige pokervideoer, fordi du vil fokusere på de modstandere, du faktisk spiller mod til dagligt.

En anden metode er at bruge PokerTracker 4's indbyggede ‘Leak Finder'

Dette værktøj, giver dig et hurtigt overblik over potentielle lækager i dit spil – og ikke nok med det. PokerTracker 4's ‘Leak Finder' vil også fortælle, hvad du muligvis gør forkert, og hvad du kan gøre for at rette op på det.

Hvad koster PokerTracker 4?

Prisen for en PokerTracker 4 licens starter ved $64.99 for en licens til small-stakes Texas Hold'em (limiteret til max NL $0.25/$0.50 / Limit $0.50/$1 / $22 turnerings buy-in). Ønsker du den ubegrænsede Texas Hold'em version til alle stakes, er prisen $99.99.

 

Prøv PokerTracker 4 Gratis i 14 dage

Skriv din kommentar