Poker Strategi

Sådan forsvarer du dig imod 3-bets

Pinterest LinkedIn Tumblr

Hvordan reagerer du, når du har lavet et open-raise og bliver mødt af et 3-bet fra en modspiller? En stærk pokerstrategi bygger både på angreb og forsvar og ikke mindst den rigtige balance mellem de to.

I denne artikel vil vi se på, hvordan du implementerer et solidt forsvar mod 3-bets og hvilke drøftelser, du bør gøre dig, når du bliver mødt af 3-bet fra en modspiller.

Lineære og polariserede 3-bets

Hvordan du forsvarer dig imod 3-bets afhænger i høj grad af hvilken range, din modspiller 3-better med.

Re-raiser han kun med en “ærlig” (depolariseret) lineær range, eller er han villig til at 3-bette som et bluff med en polariseret 3-betting range?

Depolariseret (merged) 3-betting range
Depolariseret 3-betting range bestående af rene valuehænder.
Depolariseret 3-betting range bestående af rene valuehænder.
Polariseret 3-betting range
Polariseret 3-betting range bestående af både valuehænder og bluffs

Forventer du, at modspillerens 3-betting range er depolariseret, er det forholdsvis enkelt at reagere korrekt.

Det er straks vanskeligere imod en polariseret 3-betting range, hvor du aldrig kan vide, om modspilleren sidder med the nuts – AA eller en semibluff hånd som 98s eller 22.

For at vurdere, hvilken type 3-betting range, modstanderen spiller, kan vi bruge vores HUD stats og se på hans 3-betting frekvens:

  • 0-5% Sandsynligvis en depolariseret 3-betting range.
  • 6-7%: Kan være en polariseret eller en mere loose depolariseret 3-betting range.
  • >8%: Sandsynligvis en polariseret 3-betting range.

Forsvar mod en depolariseret 3-betting range

Som nævnt er det forholdsvist enkelt at forsvare sig mod en depolariseret 3-betting range. Her handler det simpelthen om at holde din hånds equity op imod modspillerens range.

  • Når du er bagud: Når din hånd er bagud i forhold til modspillerens 3-betting range, kan du blot folde din hånd. F.eks. JTs vs. en JJ+, AJs+ 3-betting range.
  • Når du er foran: Når din hånd er foran de fleste hænder i modspillerens range, bør du lave et value 4-bet. F.eks. KK vs. en JJ+, AQs 3-betting range.
  • Når du er i tvivl: Når du sidder med en hånd, som måske – måske ikke – er foran modspillerens range, kan du overveje at calle. F.eks. JJ vs. en JJ+, AQs+ 3-betting range.

Forsvar mod en polariseret 3-betting range

At forsvare sig mod en polariseret 3-betting range er straks en noget vanskeligere disciplin.

Polariserede 3-betting ranges er typisk kendetegnet for spillere med et vist niveau og især noget, du vil støde på, efterhånden som du rykker op i stakes – men selv i de laveste micro-stakes spil vil du støde på ‘tænkende' spillere, som forstår vigtigheden af at spille balancerede ranges.

Det kan være kompliceret at forsvare sig effektivt mod denne type spillere, og ofte er den nemmeste løsning simpelthen at flytte til et andet bord.

Hvis det ikke er en mulighed, eller du af andre årsager ønsker at tage kampen op, er der flere justeringer du kan foretage:

  • Spil en stærkere åbningsrange: Ved at fjerne de svageste hænder fra din åbningsrange har du bedre mulighed for at forsvare dig mod 3-bets. Du vil således reducere antallet af gange, du bliver tvunget til at folde, og kan oftere svare igen med et value 4-bet.
  • Brug en lavere bet sizing: Ved at reducere dine bet sizings fra CO og BTN positionerne til 2 eller 2.5 bb, mindsker du din risiko mod aggressive spillere på blindpositionerne. Desuden er der chance for at du can calle til en lavere pris, når modspilleren laver et standard 3x 3-bet.
  • Forsvar en bredere range: Når en modspiller 3-better aggressivt med en bred range, kan du tilsvarende forsvare en bredere range ved at calle eller 4-bette med flere hænder – i særdeles, når du er i position i forhold til 3-betteren. Det vigtige er, at du har equity-fordel i forhold til modspillerens 3-betting range.

Skriv din kommentar