Dansk Poker følger op på, hvordan det gik for danskerne til WSOP i Vegas

WSOP 2025 update week 1: Sådan gik det danskerne

Gus Hansen har været i spil til noget stort, Henrik Juncker med et tv-feature finalebord, Martin “Piraten” Nielsen med stort cash og Dansk Pokers egen Dan “Deagle” Larsen startede det hele med et ultra dybt run.

Dansk Poker havde oprindeligt overvejet at lave en daglig artikel med opdatering fra danskernes færd under WSOP 2025. Vi fandt dog ret hurtigt ud af, at det ville blive for tidskrævende og måske vil man også efter 1½ måned blive lidt træt af at læse disse artikler. Derfor har vi besluttet i stedet at følge danskerne når de går dybt, skrive om det på vores sociale medier, hvis der er noget rigtigt spændende på vej mens vi ugentligt, som denne artikel, vil lave en update opfølgning.

Artikelfoto: WSOP.com – årets WSOP bracelet

Inden vi hakker resultaterne igennem, så kan vi også breake, at skribenten af denne artikel tager til Las Vegas den 26. juni og bliver til den 12. juli. Planen for mig er at spille både lidt poker, men så sandelig følge danskerne og blogge fra begivenhederne hver evigt eneste dag. Samtidigt så har vi en drøm om at kunne samle flere danskere sammen i Vegas fra næste år. Mere om det i bloggen, der vil starte den 25. juni, dagen inden afrejsen.

Tilbage til WSOP. Så det hele startede med 25K fantasy draft, hvor Daniel Negreanu fik draftet sig selv, og én dansker, Gus Hansen, var med i spillerpoolen, der blev draftet. Det var også den 26. maj, at selvsamme Negreanu fik startet sine berømte vlogs, og der blev snakket meget om den nye smarte WSOP+ app, som har været en gigantisk succes. Slutteligt så kom nyheden om, at Phil Helmuth alligevel ville spille WSOP Main Event (surprise!).

Dagen efter, den 27. maj 2025, var det så “shuffle up and deal” for første gang officielt:

Det var også denne dag, at vi kunne berette om, at Dan “Deagle” Larsen havde fundet den gamle adgangskode frem til sin Instagram og ville “instablogge” fra sin Vegas-tur.

Da vi ramte 1. juni, så havde vi de første par danskere i aktion, men uden den store succes. Til gengæld så havde badboy og pokervillain no. 1, Martin Kabrhel, fået pisset en masse medspillere og fans af med sin opførsel, som dog nærmest er betagende tiltende.

Så blev der slået deltagerrekorder i $1.000 Mystery Bounty-eventet, Benny Glaser vinder sit første af to bracelets (ja, han har allerede vundet to bracelets på en uge), Artur Martirossian vandt et bracelet, mens Daniel Negreanu fik en flot start med en 2. plads i $10.000 PLO Hi/Lo 8 or better Championship.

Dybe danske runs
Så begyndte danskerne at rykke på sig. Måske skulle de lige vende sig til tidsforskellen. Men første mand der gik rigtigt dybt var Dan “Deagle” Larsen, der pludselig fik fat i event #13 – $1.500 NLH (6-max).

Dan Larsen til MPT Main Event 2025

Dan havde et flot run og kunne snuse et bracelet, da han kommer med til de sidste to borde, hvor han desværre må give tabt trods han havde fået godt fat. Exit-hånden var et badbeat med AQ vs AT, men der havde Dan under 10 big blinds. Det var nu den store AJ vs 77 på A72 board, der kostede. Den hånd og Dans tanker bag den måde han spillede den på, kan du læse inde på Pokernet her.

Dan blev nr. 13 og vandt $26.410.

Dan fortalte Dansk Poker, at det havde været en god turnering og han følte sig godt inde. Det havde været lidt træls, da han kom på bord med Martin Kabrhel, ikke kun fordi han snakker non-stop, men også fordi han bruger ekstrem meget tid i hver hånd.

Den tidligere EPT Barcelona-finalist Martin “Piraten” Nielsen, der spiller under engelsk flag, men selvfølgelig er pæredansk, var chipleader længe i event #16 – $600 PLO Deepstack. Piraten måtte igennem et kæmpe felt på 3.110 entries og ender til sidst med et super flot cash på $51.900 og en 5. plads. Vi håber på at fange Martin på et eller andet tidspunkt og høre hvordan det går for ham.

Foto: pokernews.com (Rachel Kay Winter) og wsop.com – Martin “Piraten” Nielsen på finalebordet

Martin Stausholm vandt sit første bord i event #20 – $1.500 Shootout, hvor man spiller en slags ét bords sit & go den første dag. Så er man i pengene. På dag 2 gik det dog ikke super godt for Martin, der ikke kunne få momentum på hans side. Han buster som nr. 102 til $5.360.

Så var der Gus Hansen i den store event #18 – $10.000 Dealers Choice Championship. Gus var videre til dag 3, men super shortstack. Han spillede én hånd på finaledagen og buster som nr. 14 til $24.630. Godt at se Gus tilbage og på et tidspunkt i turneringen lå han rigtigt godt til, hvor man fik håbet op for endnu et dybt run.

Foto: pokernews.com (Austin Currington) og wsop.com – Gus Hansen tilbage i topform

Vi slutter danskerfortællingen af med Henrik Juncker, der ligesom Piraten, nåede helt til tv-feature finalebordet. Det var i event #17 – $2.000 NLH med 1.692 entries. Henrik havde haft en halvsløj start på WSOP og fik så endelig fat i dette event, hvor han i starten lå godt til.

På dag 3 startede han som nr. 16 ud af 19 spillere tilbage men via solidt spil får Henrik kæmpet sig til finalebordet og har på et tidspunkt en godkendt top-5 stack. Da de rammer feature tv-bordet med ti spillere tilbage ligger Henrik nr. 7 ud af 10. Herfra går det dog desværre ned af bakke for Henrik, der rammer kortdøden på det forkerte tidspunkt. Til sidst må han all-in med A9, men er oppe imod JJ og AK og får intet hjælp.

Derfor bliver det til en 8. plads og $49.421.

Henrik Juncker til MPT Main Event 2025

Theo i toppen
I dag lørdag den 7. juni har vi spottet Theo Jørgensen med en flot top-10 stack i event #19 – $500 Colossus. Theo har samlet lidt over en million chips sammen. Peter Jaksland har i samme turnering samlet 125.000 sammen på dag 1, mens Henrik Juncker, der droppede hviledagen og hoppede i Colossus på dag 1C i går, har samlet 537.000 sammen.

Det bliver en spændende turnering at følge med danske øjne. Det sidste flight, dag 1D, spilles i dag lørdag inden alle flights samles søndag til dag 2.

Foto: pokernews.com og wsop.com – billede fra Horseshoe af Colossus dag 1C. Samlet over 10.000 entries totalt indtil videre

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail