Mandag den 7. juli 2025 – Las Vegas med Gus, Fehim, Stausholm og Maria
I dag, har været én af de hårdeste dage, jeg har oplevet ved et pokerbord. Ikke hårdt fysisk og heller ikke specielt hårdt mentalt. Men hårdt, fordi jeg bare ikke kunne få fat. Lige meget hvad jeg prøvede, så gik det ikke. Nu er jeg ikke dén, der bliver frustreret, tilter eller punter-en-stack-væk, fordi “der skal ske noget”, men jeg vil SÅ gerne. Når man så ikke kan få fat, gør det lidt ondt, faktisk.
I dag stod den på dag 2D af WSOP Main Event 2025. Dag 2ABC blev spillet i går, og der gik tre danskere videre:

Foto: PokerNews liveblog
I dag var vi syv danskere til start. Gus Hansen og Martin Stausholm latereggede på dag 2, mens resten var videre fra dag 1D. Johan Schultz-Pedersen, Theo Arnoldi og Jonas Christensen klarede sig ikke videre desværre.

Mit bord på dag 2D
Jeg spottede straks, at der på mit bord, kun var én spiller, der havde mindre end mig, da vi startede. Alle spillere havde over startstack. De fleste havde omkring de 100.000 eller mere. Inden vi startede, sørgede jeg for at lave en grundig Hendon Mob search på dem alle. Det var-med garanti- ét af de svære borde, jeg havde trukket. Igen.
Manuel Fritz fra Østrig, til højre for mig, var bordets næststørste stack og spiller Super Highrollers på Triton osv. Han havde taget en guldkæde på for sjov til dagens anledning, fik taget billeder af alle mulige pressefolk og havde et filmcrew med sig, der skulle filme til en Youtube video. Lige til højre for mig sad Pavel Plesuv, Moldaviens bedste pokerspiller nogensinde med over $8.000.000 i cashes. Heldigvis købte han sig ind på dag 2 og havde kun 60.000. Ellers var det solide og dygtige spillere med undtagen af amerikanske Jose i sæde 8, der godt kunne spille, men var bordets eneste fisk.
Der var super senior Robert i sæde 1 med over $2 millioner i cashes. Flinke Mark i sæde 2, der var yderst solid. Manuel i sæde 3. Jeg var igen i sæde 4, som i øvrigt er mit favoritsæde på bordet (derefter sæde 3 og så sæde 9). Pavel i sæde 5. Bryan fra Costa Rica i sæde 6. Bryan startede med at floppe et sæt i 9ere i første hånd på K9x board og kommer ind vs. AK i sæde 7, som bliver erstattet af en asiatisk amerikaner (som jeg kaldte Dustin hele dagen, men tror han hed Michael), der var super skrap. I sæde 8 var det fisken Jose, mens rødhårede Mark i sæde 9, var bordets chipleader og ganske habil.

Udover min kortdød, var dynamikken ret vild
Kortdøden ville ingen ende tage denne mandag på Horseshoe hvid 588 – sæde 4. Sjældent, har jeg oplevet noget lignende. Jeg måtte grave min ypperste disciplin og tålmodighed frem. Heldigvis er dette, den rettee turnering at spille tight i. Og jeg havde ikke rigtigt noget valg.
Manuel Fritz var kommet for at spille. Han startede cirka med 120.000 og efter det første orbit, havde han 40.000. To orbits senere, havde han 25.000. I starten, 3bettede han tre ud af fire hænder, og blev 4bettet i to af dem. Der var faktisk fire 4bets på det første orbit alene, mens nærmest ingen hænder gik raise and take it, og de fleste blev 3bettet. Der var perfekte sizings på preflop raises med undtagelse af Jose. 3bet sizings var også imponerende præcise GTO-sizings. Selv Robert, der var midt 60erne, 3bettede den korrekte sizing hver gang, og sænkede sit cbet efterfølgende til perfekt sizing.

De vigtigste hænder
Jeg startede med 66.600 i stacken – Level 6 var første level med blinds 400/800/800. Planen var at spille for alle dem derhjemme, som ville ønske de var i mine sko. Derfor ville jeg spille mit allerbedste spil, og gøre alt, jeg overhovedet kunne, for at tage de rigtige beslutninger.
Rødhårede Mark i sæde 9 har lige vundet en større pot mod Manuel. Jeg har tabt to hænder på de to første orbits. Én hvor jeg måtte folde til et 3bet fra Robert, og én hvor jeg med A♣️7♣️ misser flushtrækket på T♣️5♣️3♠️Q♥️5♦️ board. Mark raiser nu til 1.700. Jeg kalder i big blind med T♦️7♣️. Flop Q♠️J♣️6♥️. Checket til K♣️ turn. Jeg tænker, at han har lavt par eller dårligt es og better 2.200. Han folder efter lidt tænke-tænke. Dagens første hånd til mig efter én times spil.
Misser flushtræk med 9♥️5♥️ et orbit senere i big blind mod Bryan, der har J♣️J♦️, og laver en straight på river. Jeg prøver et bluff på A♥️T♥️T♣️K♠️Q♦️ board, men han kalder selvfølgelig.
Så vinder jeg en lille pot mod Pavel i blindbattle. I sidste hånd inden pausen raiser jeg med Q♥️J♣️ til 1.700 fra UTG+3. Jose kalder i big blind. Flop K♠️Q♦️4♣️. Checket til K♦️ turn. Checket til 3♦️ river. Han better nu 3.200, som jeg nemt kalder. Han siger flush, men vender A♥️T♥️, som er es høj. Jeg tager potten ned, og går til pausen i 64.200.
Cary Katz’ bracelet tale
Efter pausen er det WSOP Bracelet Ceremony tid. Her fik Cary Katz, overrakt sit længe ventede bracelet. Det var en utrolig rørende stund. Cary er en stor forretningsperson, som har spillet poker, siden han var seks år gammel. Altid med drømmen om at vinde et WSOP Bracelet. Jack Effel holder først en lang tale om, hvor vigtig en person Cary har været for pokerspillet, – bl.a. som ejer af PokerGo. Cary har vundet over $40.000.000 i poker, så helt skidt, er det jo ikke gået.
Så gav han selv en fantastisk takketale. Hans tre døtre var med på podiet. Cary er et helt fantastisk menneske, som alle elsker. Der findes ingen i pokerverden, som ikke under ham dét bracelet. Jeg fik sådan et moment, hvor jeg blev oprigtig hjertevarm glad på hans vegne.
Lidt rørstrømsk efter pausen
Situationen mindede mig lidt om filmen Meet Joe Black med Brad Pitt og Anthony Hopkins. I filmen spiller Brad Pitt døden, som er kommet for at hente Anthony Hopkins, der spiller dette helt fantastiske menneske med en kæmpe virksomhed og en skøn familie. I filmen holder Anthony Hopkins en tale ifm. med sin fødselsdag, hvor han har inviteret alle fordi han ved, at han skal dø. Den tale og den rolle han spiller i filmen, mindede mig så meget om Cary Katz. Jeg har respekt for mennesker som Cary; Succesfuld i livet, men et godt menneske, som giver tilbage, og som oprigtigt vil andre det bedste.
Da den amerikanske nationalsang kom på bagefter, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Det var ikke pga. nationalsangen, men bare en dybsindig glæde på Carys vegne, at han endelig var lykkedes med hans barndomsdrøm. Fuck, jeg er en sucker for sådan noget, dét må jeg indrømme.
Nu får jeg fat – eller?
Efter pausen raiser Robert til 2.200. Jeg siger 6.000 fra co med T♦️T♥️ og alle folder. Hånden efter siger Jose 2.300 fra UTG. Kald af flinke Mark i sæde 2, mens jeg siger 7.300 fra highjack med A♠️A♦️. Alle folder. Hånden efter, får jeg A♣️T♣️ og raiser, men alle folder. Oppe i 74.100.

Kortdød igen-igen
Så går jeg igen kortdød og folder i to orbits – hvilket er ca. 60 min. spil. Så får jeg A♥️2♥️, og raiser. Bliver 3bettet af Bryan. Ser et flop og kalder et cbet på K♦️T♥️2♠️. Bagdør straight og bagdør flush, samt ramt 2eren. Så kan jeg ikke folde til et downsizet cbet. Turn er J♦️, og han sizer op til 12.000, og jeg må folde.
Raiser derefter fra UTG med A♠️T♣️. Robert kalder på knap og Manuel i big blind. Flop kommer K♠️J♠️4♦️. Cbet på 2.300 tager heldigvis ned.
Må bluffe superhigh-rolleren
Manuel raiser til 3.500 fra small blind på blinds 500/1.000/1.000. Jeg skal ingen vegne i big blind med K♥️4♥️. Flop A♦️T♥️5♥️. Ham cbet 2.000. Betalt. Turn 7♣️. Check fra ham. Jeg better 5.000, og han folder med spørgsmålet “Did you have an ace?”. “Yes, a good one” lyver jeg.
Ved pausen har jeg 62.100. Her slutter late-reg. Der er 9.737 spillere i årets Main Event.
Hilser på Gus
I pausen møder jeg Gus Hansen, der slapper af ved Paris pokerlokalet. Vi får en snak om Dansk Poker, og han fortæller desuden, at han havde været travlt optaget af cashgames på Bellagio. Gus havde lige tredoblet med AK i én hånd, så han lå fint og tæt på 100.000. Det var en hyggelig snak, og vi ønskede hinanden held og lykke.

Tilbage ved bordet
Første hånd efter pausen, hvor flinke Mark raiser fra cutoff. Jeg kalder i small blind med A♥️9♥️. Pavel når lige akkurat tilbage til sin hånd, og kalder i big blind. Flop kommer 4♥️3♣️3♠️. Checket til 3♥️. Jeg better 3.000, og de folder begge.
Fold nu, Quaade
Vinder to hænder mod Pavel og er tilbage i 71K. Så fucker jeg op, da Jose raiser til 4.500 (??). Jeg kigger ned i A♥️4♥️ i big blind.
Fold nu, Quaade, siger englen på skulderen, men jeg lytter ikke, og kalder. Flop A♠️5♣️2♣️. Cbet 7.000. Okay, det er nogle vilde sizings. Han lukker ned på turn, hvis han ikke har esset, tænker jeg. Jeg har samtidig syv outs til at smadre hans es-range, og stacke ham. Så jeg kalder. Turn 7♦️. Check-check. River K♠️. Han virker glad for det kort, og better 12.500. Jeg må folde, og han viser et es. Tilbage i 59.000.

Spisepause med Mette og Fehim
I spisepausen var det til The Cromwell med Fehim Hajdari og hans søde kone Mette. Vi fik italiensk på Giada. Det var ret lækkert. Jeg fik en steak, og vi hyggede rigtigt. Og så er der food-pics:





After-dinner Poker
Robert raiser fra cutoff til 2.500. Jeg kalder i big blind med 5♠️4♣️. Flop A♥️7♠️4♥️. Bet 2.200 og betalt. Turn 4♦️. Jeg leader 3.200. Betalt. River T♥️. Checkes ned. Jeg er go’.
Manuel, der er meget aktiv, åbner til 2.500. Jeg siger, 7.000 fra lowjack med K♠️Q♠️, og alle folder.
Jose raiser til 3.500 (??) fra tidlig position. Jeg kalder i big blind med Q♥️T♠️. Flop K♠️J♠️2♦️. Check-check. Turn K♣️. Jeg better 2.500. Betalt efter boks. River 2♥️. Jeg gir op, og han vender 7♥️7♠️. Øv!.
Så ryger Pavel lidt senere, da han skubber 15 big blinds fra cutoff med A7o, og bliver kaldt af AJo, som holder. “Make a deep run anybody” siger han, da han banker i bordet og takker for dagens spil. Flinker fyr.
Setup
Robert raiser nu til 3.000 for første gang i fem timer fra UTG. Jeg har J♣️J♦️ i lowjack, og vælger lav-variant-versionen med et kald. Joe kommer med fra big blind. Flop A♦️K♦️6♣️. Cbet 2.500, som jeg betaler. 2vejs til 4c. Bet 5.000 fra Robert. Jeg må folde, da jeg blocker begge flushtræks. Han vender A♠️.
Ding, Ding, Ding -tænke, tænke
Rødhårede Mark i sæde 9 raiser til 3.500 fra UTG+2. Jeg kalder på knap med A♥️T♥️. Det kunne godt have været et 3bet, men synes ikke helt, at min stack var til det, og vælger kald. Vi er 2vejs. Floppet kommer A♦️T♠️7♥️. Ding, ding, ding. Han cbetter nu 5.000. Stor sizing. Jeg sætter ham på et solidt es, og kalder blot.
Turn er K♣️. Han virker yderst interesseret nu og better 15.000 efter 20 sekunder. Jeg har et potsize bet tilbage i stacken, hvis jeg kalder, så overvejer at skubbe her. Men han ser vildt stærk ud. Jeg tænker længe – måske to minutter. Hans puls kører helt vildt. Jeg er virkelig i tvivl her. Skub eller kald?
Til sidst vælger jeg at kalde, for at holde hans bluff inde, men samtidig kan det være en cooler, hvor det føles, som om. River er 4♦️. Han kigger på min stack. Og sætter mig all-in efter 30 sekunders tænke-tænke. Kalder jeg – og har ret – er jeg over 120.000. Kalder jeg – og er forkert på den – så er mit Main Event bust.
Det er en meget svær beslutning. Umiddelbart var jeg ret sikker på, at jeg var bedst på flop (selvfølgelig!). Men på turn er QJ en straight og AK blevet til gode to par. Hans sizing på floppet gør, at jeg udelukker QJ.
Ved ikke hvorfor, men jeg tror ikke, folk better så tungt, med et gutshot træk ude af position. Det ligner mere en es-hånd. AJ og AQ vil måske blot checke river til mig. Ved det ikke helt med AQ, men AJ gør nok. A7 ville give mening. Men selvfølgelig også AK. Det kan også være 77.
Dealeren kalder tid på mig
Jeg tænker ekstremt længe. Aldrig, har jeg tænkt så længe før. Jeg underskylder overfor bordet flere gange, og de er super søde. Til sidst kalder dealeren clock på mig??! Dét, har jeg aldrig prøvet før. Men hun skulle på pause, og har åbenbart ikke tid, til at vente længere. Bordet var forarget,og der blev heller ikke kaldt på floor.
Mit livs sværeste fold
Jeg havde et read på ham, hvor jeg havde lagt mærke til, at når han bluffede, tog han t-shirten op ved munden, mens når han var stærk, ikke gjorde det. Nu var t-shirten ikke oppe ved munden. Jeg kunne derfor tydeligt se hans puls, og den kørte derud af igennem hele hånden. Men da dealeren kaldte tid på mig, ventede jeg cirka et minut. I den periode faldt hans puls en smule. Det var nok til at få mig overbevist om, at jeg skulle folde. Beslutningen var truffet, og jeg var selvfølgelig nysgerrig på hans hånd. Jeg vender derfor min hånd, så bordet kan se, hvad jeg foldede. Mark viser A♠️K♦️.
Shit, hvor vildt!. Det er det sværeste fold, jeg nogensinde har lavet i mit 23-årige pokerliv, og heldigvis var det rigtigt – selvom jeg ikke tror, at jeg kan lave det igen. Jeg tror, også rent teoretisk, at det er et kald. Men har ikke haft tid til at tjekke det endnu.
Kortdøden igen-igen og igen
Så rammer kortdøden igen. Jeg folder og folder. Får ingenting. Da level 9 er færdig, er jeg nede på 24.000. “Beer level”, som det sidste level kaldes, så raiser flinke Mark fra knappen til 5.000. Jeg skubber mine 22.000 (blinds er nu 1.000/2.000/2.000) med Q♥️Q♦️. Han kalder med T♠️9♠️, og jeg holder trods gutter på turn.


Inde for livet
Jeg folder et orbit, og et par hænder efter, sker dette; Manuel Fritz er bust. Ny mand er Josh, der ligner Thomas Buttenschøn på en prik. Han raiser til 4.000 fra cutoff. Josh starter i øvrigt, med at fortælle om hans gamle bord. Dér, havde de alle haft monster-stacks, og selv havde han haft cirka 400.000 i stacken, men tabt med KK vs. JJ på KJxx board – river J.
Sjovt, at de altid har sådanne historier, når de kommer til et nyt bord.
Jeg skubber nu mine 18 big blinds til midten med 7♥️7♣️ fra knappen. Han vrider sig lidt. Vil høre historien om æblet. “Dét, vil jeg have”, siger han og kalder med Q♣️8♦️(????)
Dame på floppet:

Always comes seven?

Hånden efter,3better jeg, flinke Marks åben med Q♦️Q♠️ i middle position, men alle folder. Oppe i 74.000.
Taber to hænder, og vinder to hænder herfra. Det hele ender næsten, som det startede. Bagger 68.000 og “Survived to live another day”.

Spiller også dag 3
Dag 3 spilles i morgen, tirsdag kl. 12.00 lokal tid. Her samles begge 2. dag flights til ét 3. dags flight. Der er 3.453 spillere tilbage. 1.461 kommer i pengene. Mindste cash er $15.000, mens 1. pladsen kan tage $10.000.000. Normalt rammer man pengene på det allersidste level på dag 3 eller første level af dag 4. Det skal blive spændende. Blinds starter på 1.000/2.500/2.500 i morgen.
Quaade TUD(er) i Vegas 2025
#1 – Dagen før afrejsen – læs her
#2 – Fejrer Fehims 30 års fødselsdag – læs her
#3 – Martin Kabhrel skaber ravage dybt i 10K bounty – læs her
#4 – Bordets bully i Gladiatoren – læs her
#5 – Tæt på den ultimative følelse – læs her
#6 – Samler pokerchips og møder Brad Owen – læs her
#7 – Morgenmad med morfarnissen og masser af pokerhænder – læs her
#8 – Skal helten spille WSOP Main Event 2025? – læs her
#9 – Rammer quads i cashgame – læs her
#10 – Sidste skud i bøssen – læs her
#11 – Dag 1D i WSOP Main Event 2025 – One time! – læs her
#12 – Railer Hecklen og de andre danskere til Main Event – læs her