Det var fart over feltet fra start til slut lørdag aften på Casino Odense, hvor der denne gang var behov for tre pokerborde. Stemningen var som altid helt i top. Alle drømte sig ind i et af H.C. Andersens eventyr, og så sig selv som aftenens vinder. Brandvarme Benjamin Salomonsen var helt sikkert blandt favoritterne, da han hen over sommeren har været brandvarm.
25 spillere stillede til start. De kvitterede med hele 62 rebuys – og på nær én tog de alle den obligatoriske add-on – hvilket resulterede i en samlet præmiepulje på 30.485 kr.
Den oprindelige præmiefordeling gav penge til fire spillere:
- plads – 12.194 kr.
- plads – 8.536 kr.
- plads – 5.487 kr.
- plads – 4.268 kr.

Finalebordet lørdag aften på Casino Odense
Finalebordet ramt
Det var blevet halvsent – vi nærmede os kl. 02.00 på Casino Odense – da feltet var skåret ned til de sidste fem spillere. Chipsene var jævnt fordelt, hvilket ofte giver anledning til snak om en trøsteboblepræmie, men ikke denne gang. I stedet blev de enige om en ICM-deal. Claus Hansen fik sejren, da han sad med flest chips.
“Pokeren i Odense er altid hyggelig, god stemning og mange all-ins i rebuyperioden. Ikke de store drømme, selvom en plads på et finalebord til DM eller WSOP vel er alle pokerspilleres største drøm,” fortæller Benjamin Salomonsen til Dansk Poker.

Brandvarme Benjamin Salomonsen drømmer om et finalebord til DM/WSOP
Benjamin og Kristoffer Broholm er en del af en gruppe “Young Guns”, som giver “de gamle” kamp til stregen på Casino Odense.
Resultatet
Lørdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 87 stk. (25 unikke, 62 rebuys og 24 add-ons)
Præmiepulje: 30.485 kr.
- Placering nr. 1: Claus Hansen – 6.421 kr. (ICM-deal)
- Placering nr. 2: Benjamin Salomonsen – 6.381 kr. (ICM-deal)
- Placering nr. 3: Lars Helmer – 6.281 kr. (ICM-deal)
- Placering nr. 4: Lars Klinkby – 6.157 kr. (ICM-deal)
- Placering nr. 5: Ken Egeland – 5.244 kr. (ICM-deal)
Tillykke til vinderne!
Næste gang, der bliver spillet på Casino Odense, er tirsdag den 15. juli kl. 18.45. Her står den igen på rebuy turnering med 2.000 chips fra start. Buyin koster 230 kr. plus gebyr på 70 kr. og yderligere 50 kr. ved tilmelding efter 18.00 på dagen. Der kan laves rebuy for 200 kr. i de første to levels, her får man 5.000 chips, der afsluttes med add-on, som også koster 200 kr. her får man 5.000 chips. Du kan læse mere her.

Alle foto/billeder venligst udlånt af Casino Odense