Klokken 23.00 dansk tid starter WSOP Main Event 2025 finalebordet

WSOP Main Event 2025: Finalebordet starter i aften

Med start den 2. juli og med fire indledende flights har WSOP Main Event 2025 samlet hele 9.735 deltagere, hvilket skabte et samlet præmiepulje på $90.535.500. 1.461 spillere af de 9.735 kom i pengene, men det er de $10 millioner i førstepræmie og titlen som WSOP Main Event verdensmester 2025, som de sidste ni spillere jagter. Efter otte intense turneringsdage er det nu endelig tid til finalebordet, som starter kl. 23.00 i aften dansk tid og kan følges direkte på PokerGo.

Dette års Main Event har i den grad levet op til hypen som verdens bedste pokerturnering. Ikke bare fordi den er velbesøgt (3. størst nogensinde), men også fordi der har været spænding, drama og vilde pokerhænder hver evig eneste dag frem til finalebordet. En af dem der har leveret størst drama er uden tvivl badboy William Kassouf.

Briten Will Kassouf, kendt for sin verbale og taktiske spilstil, blev gennem turneringen en kontroversiel figur. Hans langsomme beslutninger og aggressive bordsnak førte til advarsler, shotclock, og til sidst diskvalifikation og udsmidning – til stor frustration for både deltagere og officials. Man kan elske eller hade ham, men fakta er, at årets Main Event aldrig har haft så flotte seertal nogensinde før og en af årsagerne er uden tvivl Kassouf.

Gode historier, comebacks og genopstandelser

Michael Mizrachi, kendt som “The Grinder”, var tæt på at buste på dag 8 – med blot 1,9 M i chips (3 big blinds) – men han kæmpede sig op til en plads blandt de bedste ni med 93 M chips. Det er hans anden Main Event-finalebord, efter han tidligere blev nummer fem i 2010. Tidligere i WSOP-serien i år vandt The Grinder $50.000 Players Championship for, hold nu fast, 4. gang, hvilket i sig selv er helt uhørt. Vinder han Main Eventet i samme år, så vil hans præstation sandsynligvis går over i historien som den største nogensinde.

Foto: pokernews.com / Rachel Kay Winter

Kenny Hallaert fra Belgien er også tilbage ved finalebordet for anden gang – efter sin sjetteplads i 2016. Hans imponerende spil har givet ham 80,5 M chips, og han har været chipleader på flere stadier af turneringen. PokerStars pro’en, der er kendt for sine excellister med oversigt over samtlige pokerturneringer i Las Vegas i sommeren, er tilbage og et godt bud på en samlet vinder.

Foto: pokernews.com / Rachel Kay Winter

Den historiske bedrift – Leo Margets

Den spanske stjerne Leo Margets har skrevet pokerhistorie ved at blive den første kvindelige finaledeltager i WSOP Main Event i 30 år – siden Barbara Enright i 1995. Med 53,4 M chips sikrede hun sig mindst $1 million i præmie, og hun jagter nu at blive den første kvinde nogensinde til at vinde WSOP Main Event. Hun er allerede nu den kvinde, der har vundet flest penge ved et Main Event (selvfølgelig), men hun er en meget rutineret spiller og sigter med garanti efter mere. Margets har allerede et WSOP-bracelet fra 2021 og over $2 M i turneringsgevinster.

Foto: wsop.com

Finalebordets ni spillere – chipcounts og baggrund

PladsSpillereChips (Millioner)Baggrund
1John Wasnock (USA)108,1Hobbyspiller/amatør – første WSOP-finalebord. Chipleader.143K i gevinster
2Michael Mizrachi (USA)93,0Syv bracelets, 4xPPC champ, comeback-ikon, anden finaledeltagelse.
3Braxton Dunaway (USA)91,92023 Monster Stack-vinder, Et WSOP-bracelet.
4Kenny Hallaert (Belgien)80,5Belgiens top-pro, anden finaledeltagelse, stor live- og onlinespillere.
5Leo Margets (Spanien)53,4Første kvinde i 30 år, et WSOP-bracelet, jagter første Main Event-titel.
6Luka Bojović (Serbien)51,0Pokercode stjerne – over $700 k i gevinster.
7Adam Hendrix (USA)48,0Alaska’s største live-turneringsspiller – over $8 M i gevinster.
8Daehyung Lee (Sydkorea)34,9International spiller, $148K i gevinster. Spiller EPTer
9Jarod Minghini (USA)23,6Personlig rejse: tab af bror giver motivation i spillet.

Artikelfoto: WSOP.com/Pokernews.com – Spenser Sembrat

Perspektiv og afslutning

Finalebordet er en fascinerende kombination af erfaring, comebacks, debutanter og historiske øjeblikke. Med chipleaders som John Wasnock og Kenny Hallaert, comeback-kongen Mizrachi og især Leo Margets’ banebrydende fremgang, er dette uden tvivl et af de mest spændende finaleborde i WSOP’s historie.

Spændingen stiger, og enten historien skriver sig om første kvindelige vinder, eller “The Grinder” går all-in på endnu en legendarisk triumf. Uanset resultatet venter der publikum en episk finale.

Hvor kan man se finalebordet?

Finalebordet kan ses direkte på PokerGo – med start kl. 23.00 dansk tid. Selve finalebordet starter kl. 23.00 – men umiddelbart ligner det, at PokerGo først viser fra kl. 24.00 dansk tid.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail