Casino Odense bød lørdag aften på en hyggelig pokeraften, hvor stemningen var høj, og humøret i top. Mange af de faste spillere var på plads, og tempoet ved bordene var højt fra første hånd. OB har fået en fin start på Superligaen med fire point og møder mandag hjemme mod Randers, der med en sejr kan spille sig helt til tops i tabellen.
Fart over feltet fra start af
Der blev spillet lystigt både før og efter, at rebuy-perioden var slut, og allerede kl. 21.30 var finalebordet på plads. Tyve minutter senere var feltet reduceret til seks spillere. Herefter gik tempoet lidt ned, og først kl. 01.15 var vinderen fundet efter en turnering med i alt 46 entries (17 unikke, 29 rebuys og 16 add-ons) og en samlet præmiepulje på 17.371 kr.

Finalebord klar til kamp
Trøsteboblepræmie
Med fire spillere tilbage blev der aftalt en bubblepræmie på 1.200 kr. (fordelt 600-400-200). Den gik til Cecilie Axelsen. Trevejs blev der snakket ICM, men forslaget blev afvist af chipleaderen Jan Storgaard, da han jagtede vigtige ranglistepoint for at sikre sig en direkte pakke. Kevin Vo måtte tage til takke med 3. pladsen og 3.273 kr.
Heads-up blev Jan Storgaard dog slået af Mike Frederiksen, så hans gamble med at afvise ICM endte med at koste ham lidt penge og syv point. I den afgørende hånd skubbede Jan fra knappen med …
og bliver kaldt af Mike som har samlet par
Jan skulle bruge hjælp, men boardet render ud
Mike Frederiksen fik som vinder af lørdagens turnering 8.686 kr. mens Jan Storgaard vandt 4.812 kr. på andenpladsen.

Mike Frederiksen lørdagens vinder
Lørdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 46 stk. (17 unikke, 29 rebuys og 16 add-ons)
Præmiepulje: 17.371 kr.
Placering nr. 1: Mike Frederiksen – 8.686 kr.
Placering nr. 2: Jan Storgaard – 4.812 kr.
Placering nr. 3: Kevin Vo – 3.273 kr.
Bubbleboy: Cecilie Axelsen – 1.200 kr.
Tillykke til vinderne!
Der bliver næste gang spillet på Casino Odense tirsdag den 12. august 2025 kl. 18.45.
Her står den igen på rebuy-turnering med 2.000 chips fra start. Buy-in koster 230 kr. plus gebyr på 70 kr. og yderligere 50 kr. ved tilmelding efter 18.00 på dagen.
Der kan laves rebuy for 200 kr. i de første 2 levels, hvor man får 2.000 chips, og der afsluttes med add-on, som også koster 200 kr. Her får man 5.000 chips. Du kan læse mere her.

Billederne er venligst udlånt af Casino Odense.