I fredags kunne du på Dansk Poker læse, hvordan mere end 500 spillere havde kæmpet om point i de ugentlige turneringer gennem den forgangne sæson. Det hele endte med, at Top 5 sikrede sig billetter til Nordmakedonien. Turen bliver arrangeret i samarbejde med Casino Munkebjerg, der sender tæt på 40 spillere af sted.
Fredag og lørdag aften gjaldt det spillerne lige uden for Top 5, som i to ranglistefinaler skulle spille om to gange to billetter til den eftertragtede tur.
Fredagens finale
Finalen havde deltagelse af de ti spillere, som kæmpede om to ekstra pladser. Kampen blev lang – over seks timer gik, før vinderne blev fundet. Claus Frydenlund startede med næstfærrest chips, men kæmpede heroisk. Til sidst kunne han dog ikke forbedre AJ mod TT.
Sejren gik i stedet til Nicklas Buchgraitz og Thomas Hinze, der kunne lade sejrsstemningen fortsætte i baren. Claus får en ny chance lørdag aften, hvor Top 30 kæmper om yderligere to pladser til Nordmakedonien.

Nicklas Buchgraitz og Thomas Hinze efter maratondysten på Casino Odense
Lørdagens finale
Den sidste finale samlede 20 af de 30 kvalificerede spillere, og der blev spillet intenst hele vejen til de sene nattetimer. Efter godt seks timers spil stod det klart, at Rune Jeppesen og Tommy Knoth gennem stabilt spil i lørdagens finale havde sikret sig de eftertragtede billetter. De kan nu se frem til turen til Nordmakedonien midt i september sammen med de øvrige syv pokerspillere, som allerede havde sikret sig en plads.

Rune Jeppesen og Tommy Knoth efter den sidste ranglistefinale på Casino Odense
Tillykke til vinderne!
Som noget nyt har Casino Odense valgt at lave en Last Minute Nordmakedonien 1000 kr. Deepstack Texas NL’Holdem med en pakke added til en værdi af 18.000 kr. For tilmelding og mere information læs her.

Næste gang der spilles på Casino Odense er på tirsdag den 26. august kl. 18.45, hvor der spilles Last Minute Nordmakedonien 1.000 kr. Deepstack Texas NL’Holdem – 1 Pakke added(18.000 kr.). Startstack 30.000 Chips
Re-Entry og late reg er muligt indtil første pause. For 50kr kan man købe 5000 Chips, inden man spiller første hånd – pengene går til tronc.
1 komplet ranglistepakke for hver 18.000 kr i prizepool. Lander vi mellem 13.000 og 18.000 tæller dette også som en pakke, dog med en mindre kontant udbetaling. 0-13.000 bliver udbetalt som 1 eller flere bubble-præmier. Se eksemplet:
38.000 kr. vil give 2 pakker af 18.000 og 2.000kr som bubble præmie.
32.000 kr. vil give 2 pakker. En fuld pakke til en værdi af 18.000 kr. og en pakke til en værdi af 14.000 kr., hvor kontant udbetalingen ‘kun’ er 3.500 kr. i stedet for 7.500 kr. som i en fuld pakke.
Tilmelding sker på hjemmesiden for Casino Odense.
Billeder fra kasinoet venligst udlånt af Casino Odense