Vanvittig dansk afslutning på de store onlineserier - vi har det hele her

Martin Dam vinder $144.081 og Fehim Hajdari dominerer

“Alt der har en begyndelse – har en slutning” er en berømt Matrix-sætning, som lyder federe på engelsk. Det er nu præcis sådan man tænker, når WCOOP og Millions Online i går havde de sidste finaler. At det så samtidigt skulle gå hen og blive med danske kortkrigere som hovedrolleindehavere, er nærmest en drøm gået i opfyldelse.

Det var nu lige præcis det, som der skulle gå hen og ske. Danskerne har bare været gode online på det seneste og ikke mindst i de store onlineserier. På finaledagen af dem alle var der store danske cashes.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Vi prøver at skabe et overblik herunder.

PokerStars – tirsdag

I $10.300 WCOOP 6-Max World Championship of PLO Main Event med $500.000 garanteret var det Martin “Imbajimbaa” Dam og alle PLO-cheferne, der kæmpede om æren og titlen. Som vi nævnte i går, så lå Martin som chipleader efter dag 1, mens han efter dag 2 lå næstsidst ud af de sidste syv spillere på finalebordet.

I går fik han så kæmpet sig helt til heads-up, hvor han flopper et top-set, rammer fuldt hus på turn, men det fulde hus er fire ens i 3ere til canadiske Pascal “Pass_72” Francois. Det kæmpe setup betyder slutningen for Martin Dam som nr. 2, hvor han vinder $144.081. Stort tillykke.

Det vilde er, som måske ikke alle ved, at Martin Dam sidste år også blev nr. 2 i dette event og faktisk for to år siden vandt det. Så guld, sølv og sølv tre år i træk. Imponerende, simpelthen. Stærkt af Imbajimbaa.

I “mini versionen” $109 WCOOP PLO 6-Max Main Event med $150.000 garanteret havde vi tre danskere videre til finaledagen. Det hele løb dog desværre lidt ud i sandet for danskerne: boyka.dk bliver nr. 12 til $1.182, Dooppe bliver nr. 10 til $1.449, mens santalove040 ender som bedste dansker som nr. 6 til $4.283.

Så gik det bedre for Fehim “rbh4970” Hajdari i $215 WCOOP NLH 8-Max med $300.000 garanteret. Fehim vinder $6.482 på en 7. plads, mens HansDenSvans bliver nr. 21 til $1.619.

De store Main Events kører med finaleborde i skrivende stund. Ingen danskere med i år desværre. Til gengæld, så var der et fint cash til Pked2edge i $109 WCOOP NLH Main Event med $2 millioner garanteret. Det er med garanti mange penge for en $109 turnering, men når man er så tæt på $212.827, så føles det næppe super godt. Det blev dog til $10.114 til danskeren. Turneringen ledes i øvrigt lige pt. af streameren Beriuzy.

Det blev også en “lige ved og næsten” placering for elcrabon93 i $109 WCOOP NLH PKO Series Saver med $500.000 garanteret. 10. pladsen gav samlet $2.697.

I $33 WCOOP NLH Super Tuesday med $100.000 garanteret var der hele 4.391 entries. Her fik Taus3101 hele $4.851 for sin 5. plads. Flot af en $33 turnering.

Andre større danske resultater på PokerStars onsdag

Danske Spil Poker – onsdag

Udover den daglige kvalifikationssatellit til Fall Tour på Casino Munkebjerg, så blev der i går også spillet finaledag på Danske Spil Poker.

Dansk Poker fulgte spændt med i klienten, hvor man kunne heppe på danskerne Dennis Friis Andreasen og Fehim Hajdari. Det var finalebordet og slutningen på Millions Online. Turneringen var den store $530 Millions Online Main Event Mystery Bounty med $400.000 garanteret.

Til sidst måtte først Dennis Friis Andreasen forlade finalebordet på en flot 5. plads til samlet $8.521. Dennis havde ikke været super heldig med at slå spillere ud. Det var “kun” blevet til to bounties og ingen af de større.

Her var det gået bedre for Fehim Hajdari, der havde vundet $24.357 i de ti bounties, som han havde skrabet til sig. Sammenlagt ender det med $40.606 på en imponerende 3. plads. Stort tillykke.

I den “billige” udgave: $55 Millions Online Mini Main Event Mystery Bounty med $125.000 garanteret var der også to danskere videre til finaledagen. Her blev Oliver W. Gamble nr. 8 til samlet $4.039, mens Oscar Sørensen blev lige akkurat en placering bedre som nr. 7 til samlet $1.253.

Vi fangede en enkelt “normal” turnering inden vi slukkede for softwaren her til aften. I går blev Torben “BasseBull” Tvede Gøttler nr. 1 i en $55 PLO 6-max PKO til $694, hvor Daniel “Guffeligufferen” Bang-Ortmann blev nr. 3 til $158. Daniel har vi lige lavet en blog med fra hans tur til WSOPE. Læs den her og her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail