Et lille hyggeligt felt slutter tidligt torsdag.

Multi ICM-deal på Casino Odense

Casino Odense var torsdag aften vært for deres ugentlige torsdagsturnering, hvor 22 spillere stillede til start – et lille, men særdeles kampklart felt, hvor der blev gået til stålet fra første hånd.

Den igangværende Fall Tour på Casino Munkebjerg og efterårsferien har uden tvivl kostet et par spillere, men de fremmødte fik til gengæld en aften med masser af tempo, action og klassiske pokerdueller.

Der blev foretaget i alt 27 re-entries og 22 add-ons, hvilket betød at der samlet var 49 entries og en samlet præmiepulje på 21.330 kr.

Finalebordsboblen sprang udramatisk

Efter add-on-perioden var slut, og spillerne var tilbage efter pausen, blev feltet langsomt reduceret. Enkelte blev ramt af et bad beat, andre tog en unødig chance og formåede ikke at forbedre sig.

Tre borde var blevet til to, og nu skulle der blot én mere ud, før finalebordet var nået. Finalebordsboblen sprang helt uden drama, da en super shortstack endte all-in, blev kaldt, var domineret og ikke fik nogen hjælp.

Dagens finalebord

De sidste ni spillere havde knap nok nået at finde sig til rette, før to måtte forlade bordet efter et par hårde setups.

Først var det Claus Hansen, som stod for skud. Claus åbnede fra tidlig position til 6.500, blinds er 1.000/2.500 med

JDJS

Thomas Holtzmann 3-bettede til 17.000, og Claus svarede prompte med et all-in på lidt over 50.000. Thomas snap kaldte med

AHAC

Ingen hjælp til Vinmanden, som 1. november igen er medvært til en gang Vin og poker på Casino Odense – vil du vide mere om dette arrangement, så læs her.

Kort efter gik det ud over Jan Storgaard, der åbnede fra cutoff med AJ, men blev mødt af et all-in fra KC, kald fra Jan. Også her vandt den bedste hånd fra start.

Trøsteboblepræmie nej tak – ICM-deal ja tak

De sidste spillere nærmede sig pengene, og stackene lå bemærkelsesværdigt tæt. Tre spillere sad med præcis 93.000, to havde omkring halvanden gang så meget, mens der sad en shortstack, som kæmpede for livet. Der gik ikke længe før de sad fem tilbage og shorty var på vej hjem.

Der opstod kortvarig snak om en mulig trøsteboblepræmie, men denne gang kunne der ikke opnås enighed. I stedet faldt snakken på en ICM-deal.

Flere spillere havde investeret tungt i rebuys og var klar på at sikre et pænt cash, mens andre gerne ville tidligt hjem. Med høje blinds og stacks på blot 10-15 big blinds virkede en ICM-deal som den logiske løsning – og den blev vedtaget uden tøven.

En ekstra præmie

De sidste fem spillere fordelte derfor præmierne efter deres aktuelle chipstacks på tidspunktet for aftalens indgåelse, hvilket betød at Bo Gundersen på femtepladsen fik 3.772 kr. efterfulgt af Rune Jespersen som firer til 3.976 kr. treer til 4.119 kr. blev Thomas Holzmann, runner up blev Christian Johannesen til 4.232 kr. Vinder og 5.231 kr. rigere blev Kanokpol Chaisrihar

Torsdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)

Præmiepulje: 21.330 kr.

Totale entries: 49 stk. (22 unikke + 27 re-entries + 22 add-ons)

Placering nr. 1: Kanokpol Chaisrihar– 5.231 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Christian Johannesen 4.232 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Thomas Holzmann – 4.119 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Rune Jespersen – 3.976 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 5: Bo Gundersen – 3.772 kr. (ICM-deal)

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles på Casino Odense er lørdag den 18. oktober kl. 18.45, hvor der står Texas NL Hold’em – 600 kr. (520 kr. + 80 kr.) – 250 kr. Rebuy / 250 kr. Add-on på programmet.

Turneringen spilles med 10.000 i startstack. Man får desuden 1.000 ekstra chips for at sidde klar ved sin plads, når turneringen starter. For yderligere information og tilmelding, gå til Casino Odenses hjemmeside.

Ranglistestillingen kan ses her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail