Laurits Espeholt løb med 200.550 kr., da Fall Tour 2025 satte rekord på Casino Munkebjerg.

Rekordstor Fall Tour siger farvel og tak – og på gensyn

Stemningen i pokerkælderen på Casino Munkebjerg var tæt, intens og alligevel super hyggelig, da finaledagen ved Fall Tour 2025 blev spillet til ende.
Efter fire hæsblæsende startdage og en rekordstor deltagelse på hele 1.241 entries var der lagt op til et brag af en afslutning på årets største pokerfestival, hvor Dansk Poker livebloggede fra hele finalen.

Og der var virkelig grund til jubel hos Casino Munkebjerg, hvor Fall Tour 2025 blev den største turnering i Kasinoets historie og onsdag den 15. oktober markerede sig endda som den største startdag nogensinde på Casino Munkebjerg.

Et rekordfelt, en fantastisk stemning – og endnu et bevis på, at Casino Munkebjerg fortsat står som Danmarks stærkeste samlingspunkt for livepoker. Den endelige præmiepulje landede på 1.141.720 kr., og finalen blev afviklet i en sjældent behagelig tone – uden der blev givet en eneste straf fra turneringslederne.

Der var fart på fra start, og på under to timer var finalefeltet skåret ned til det halve.

PunktInformation
EventFall Tour Main Event 2025 – Casino Munkebjerg Vejle
Buy-in1.150 kr. NLH Re-entry
StartdageDag 1A – 1D2 (onsdag → lørdag)
Entries1.241 (993 unikke + 248 re-entries)
Finaledeltagere122 spillere – alle i pengene
Samlet præmiepulje1.141.720 kr.
Blindsstruktur30/40 minutter – gradvis finalestigning
Min-cash3.900 kr.
VinderLaurits Espeholt – 200.553 kr.
TurneringslederGyula Viski
VenueCasino Munkebjerg Vejle – Pokerkælderen
ArrangørCasino Munkebjerg
Fra 15 til 10 spillere – dramatik og boblespænding

Tempoet fortsatte, og i en stor festival som Fall Tour er der flere naturlige delmål undervejs. Det første er at overleve sin startdag og spille sig videre til dag 2, hvilket samtidig markerer, at man er i pengene.

Herefter begynder delmål to: at kæmpe sig hele vejen til finalebordet. Når det lykkes, starter den tredje og sværeste fase – at kravle op ad præmiestigen og navigere i den store ICM-labyrint, hvor hvert spring i præmien bliver større, og risikoen skal vurderes på ny i hver eneste hånd.

Selv om ICM-faktoren gælder fra finalens start, bliver payjumpsene først for alvor betydningsfulde, når man nærmer sig finalebordet.

To borde tilbage

Finalefeltet var nu reduceret til to borde, og tempoet var højt – dobling eller hjem, tænkte flere. Der røg hurtigt fem spillere ud.
Med 15 mand tilbage begyndte stemningen for alvor at stramme til. Finalebordet nærmede sig, og payjumpsene blev større og større.

Payjumpsene var nu steget til over 2.000 kr. og ville fortsætte med at stige hele vejen, indtil en vinder var fundet.

Blot 20 spillere tilbage i Fall Tour 2025,

Fuld fokus – finalebordet i sigte.

Lars Brodersen blev første mand ude i denne fase, da hans squeeze-all-in med KQ blev kaldt af tiere. Ingen hjælp på boardet, og Lars måtte tage til takke med 15.-pladsen til 9.100 kr.

Kort efter var det også exit for Jan Jørgensen og Frederik Johansen, der begge røg ud i klassiske coinflips. Jan skubbede AQ og blev kaldt af to spillere, mens Frederik måtte se sit KT i hjerter tabe mod Henrik Tolfsens 99. Jan ud som nr. 14, Frederik som nr. 13 – begge til 9.100 kr.

Jan Jørgensen (i rød trøje) og Frederik Johansen (i grøn hættetrøje) ude.

Herefter var turen kommet til Martin “Majoren” Jensen, som tog sin exit med et grin og en tør bemærkning:
Damn, jeg blev nr. 11 til MPT’en – og nu nr. 12 her!

Martin raiser fra knap med AJ og bliver 3-bettet af Laurits Espeholt i big blind. Floppet kommer es-højt, den går tjek, tjek. Efter turn ender de all-in. Laurits vender AK, og riveren blanker. Martin ud som nr. 12 til 11.300 kr.

Martin “Majoren” Jensen må forsøge at vende bøtten næste gang.

Kort efter måtte Tom Christensen forlade turneringen. Efter en lang periode som shortstack skubbede han A9 fra knappen, men Lars Jensen sad klar med 99 i big blind. Boardet hjalp ikke Tom, som sluttede som nr. 11 til 11.300 kr. Så tæt på finalebord – øv for Tom, som må prøve igen næste gang.

Så gik den ikke længere for Tom Christensen.

Mohan Siva blev finalebordsboblen som nr. 10 til 11.300 kr., da hans TT ikke kunne holde mod Benyamin Canatans QQ. Det er aldrig sjovt at ryge ud som den sidste før finalebordet, men Mohan tog det med oprejst pande og ønskede de resterende spillere held og lykke.

Farvel og tak for denne gang til Mohan Siva

Finalebordet – de store penge i spil

Dermed var årets finalebord officielt på plads.

Finalebordet samlet fra venstre mod højre står de.

Jakob Randløv Østergaard

Lars Jensen

Lasse Andersen

Laurits Espeholt

Benyamin Canatan

Karsten Hansen

Maik Schultz

Thomas Bruun Langø

Henrik Tolfsen.

Finalebordet

Spillerne tog plads og var klar til at spille om de mange penge – og ikke mindst titlen.

Første mand ude blev Benyamin Canatan, årets Dansk Poker Awards-spiller. Efter at have tabt et par mindre pots mod Karsten Hansen gik han all-in med AT mod Maik Schultz, der sad klar med kongerne. Ingen hjælp på boardet, og Benyamin måtte tage til takke med 9.-pladsen til 13.500 kr.

Benyamin Canatan ude som nier

De øvrige spillere åndede lettet op, for havde Benyamin fået fat, har han tidligere vist, hvordan det skal gøres – med flere flotte resultater rundt om i Europa.

Farvel til de udenlandske gæster

Den tyske gæst Maik Schultz var næste mand ude. På et Q-højt flop havde tyskeren kicker-problemer mod Laurits Espeholt – QT mod QJ – og da riveren faldt, ramte Laurits en straight. Maik tog det flot, roste turneringen og sluttede som nr. 8 til 22.400 kr.

Maik Schultz

Jeg spiller ofte på King’s i Rozvadov, men det her setup i Vejle er virkelig fedt, sagde Maik, da han forlod bordet.

Kort efter blev det Thomas Bruun Langøs tur. Nordmanden, der havde kæmpet heroisk som shortstack, måtte se sin AJ løbe ind i Lasse Andersens AK og forlade turneringen som nr. 7 til 34.200 kr.

Først var der to nordmænd tilbage – Henrik Tolfsen og Thomas Bruun Langø – men efter Thomas’ exit var Henrik alene tilbage som sidste nordmand på finalebordet.
Kort efter ramte Henrik muren, da hans niere løb ind i Laurits Espeholts konger, og han måtte tage til takke med en flot 6.-plads til 45.000 kr.

Henrik kan til gengæld prale hele vejen hjem til Norge – ikke mindst over for bysbarnet Thomas – som bedste nordmand ved årets Fall Tour.
Da livepoker stadig er ulovligt i Norge, bortset fra den årlige afvikling af Norgesmesterskabet, søger mange nordmænd mod udlandet for at spille. Casino Munkebjerg er blandt de steder, de vender tilbage til igen og igen – og de er altid mere end velkomne.

Norske Henrik Tolfsen (t.h) og hans landsmand Thomas Bruun Langøs (t.v.) var et skønt bekendtskab

Farvel til tidligere vinder

Lasse Andersen, tidligere vinder af Fall Tour, måtte denne gang tage til takke med en 5.-plads til 57.000 kr.

I en stor og afgørende 3-bettet pot mod Jakob Randløv Østergaard blev Lasse efterladt med krummer.

Lasse

6C5C

Jacob

ADAH

Flop

7D6H2C

Jakob laver C-bet, Lasse svarede igen med et raise, men blev mødt af et all-in fra Jakob. Lasse gik i lang tank og endte med at kalde. Hjælpen udeblev.

I den efterfølgende hånd kom de sidste chips til midten. Hånden blev checket ned af de øvrige spillere, og det var dermed endegyldigt farvel til Lasse Andersen. En ny titel må derfor vente til en anden festival.

Lasse Andersen, tidligere vinder af Fall Tour, måtte denne gang nøjes med en 5.-plads til 57.000 kr.

Lasse Andersen (t.v)og Jakob Randløv Østergaard (t.h.) i stor pot.

Præmierne bliver gastronomiske

Med et indskud på 1.200 kr. ventede der nu spillerne store præmier – måske ikke life-changing, men dog 80.000 kr. til nummer fire.

Med fire spillere tilbage blev tempoet sat ned. Payjumpet var nu over 40.000 kr., og en seksscifret præmie ventede, hvis man blot kunne overleve én plads mere.

Men det varede ikke længe før Karsten Hansen røg ud som nr. 4 til 80.000 kr., da hans JT ikke kunne vinde det afgørende flip mod Jakob Randløv Østergaards 44.

Karstens exithånd JT vs. 44

Ingen tilgængelig beskrivelse.

Karsten Hansen har rejst sig og på vej mod kassen.

Det var været vildt sjovt at være med og jeg er faktisk godt tilfreds. Jeg tror, at pengene føles endnu bedre i morgen – sagde en glad og smilende Karsten Hansen til Dansk Poker.

ICM-deal

Efter Karstens exit blev de tre sidste spillere enige om en ICM, der sikrede

Laurits Espeholt – 185.553 kr.

Jakob Randløv Østergaard – 158.108 kr.

Lars Jensen – 119.428 kr.

Tilbage var der 15.000 kr. at spille om i den afgørende heads up.

Bronzemedalje til Jakob Randløv Østergaard

Først tabte Jakob Randløv Østergaard en stor pot mod Lars Jensen, da hans damer ikke kunne holde mod Lars’ A7. Jakob sad nu tilbage som markant shortstack og skubbede sine sidste chips til midten – igen foran mod Lars, men pokerguderne ville det anderledes. Jakobs QT kunne ikke stå distancen mod Lars’ J8, der ramte på boardet og sendte Jakob ud af turneringen.

Jakob måtte dermed tage til takke med 3.-pladsen og 158.108 kr., men sikrede sig alligevel en større præmiesum end Lars, da hans udgangspunkt ved aftalens indgåelse var væsentligt bedre.

En ærgerlig Jakob Randløv Østergaard (t.h), dog 158.108 kr. rigere.

Heads-up

Efter Jakob var ude på tredjepladsen, spillede de to sidste om titlen og de sidste 15.000 kr. Laurits Espeholt fortsatte sit run-good og tog først en vigtig dobling med fuldt hus mod Lars Jensens AK.

Kort efter kom den afgørende hånd, hvor Laurits ramte gin på floppet.

Laurits:

QHTD

Lars

8D7S

Flop

QDQS4C

Turn

8H

Lars Jensen var drawing dead og Laurits Espeholt kunne lade sig hylde som vinder af Fall Tour Main Event 2025.

Den afgørende hånd

Tak for kampen, – lyder det fra de to duelanter.

Normalt spiller jeg kun cashgame, men de sidste par år har jeg arbejdet på at blive bedre til turneringer – så det her føles virkelig godt, sagde Laurits med et stort smil.

Det glæder jeg mig til at fortælle min otteårige datter derhjemme, sluttede en glad vinder af med, inden kassen ventede.

Deep Stack – finalebordsboblen er sprunget

Sideløbende med finalen i Main Event blev der spillet en endags Deep Stack-turnering, hvor spillerne netop havde ramt finalebordet, da afgørelsen faldt i Main Event.

For Jesper Svare sluttede aftenen desværre lige på målstregen. Han blev finalebordsboblen på 10.-pladsen og måtte nøjes med 3.100 kr., et skulderklap fra de øvrige spillere – og en kæk bemærkning:

Det er aldrig sjovt at gå som bobleboy, men du kæmpede helt til det sidste, Jesper.

Deep Stack – lukker og slukker

Mens Main Event havde fundet sin afgørelse, var der stadig liv i pokerkælderen, hvor fem spillere kæmpede videre i den populære Deep Stack-turnering.

De sidste fem havde alle kæmpet sig gennem et massivt felt og kunne endelig nyde følelsen af at være dybt i turneringen. Spillet var roligt, men fokus og respekt for de mange timer ved filten var tydelig hos alle.

Lars Vestergaard blev første mand ud blandt de fem. Han havde overlevet flere gange som shortstack, men måtte til sidst give fortabt og tog 5.-pladsen til 8.500 kr. med et smil og bemærkningen:

“Det var altså ikke mange flips, der gik min vej i aften.”

Kort efter fulgte Kasper Thordal Nielsen, der røg ud i et klassisk coin-flip og måtte nøjes med 4.-pladsen til 12.100 kr.

Lars Petersen holdt liv i stacken som shortstack, men efter flere hænder uden gevinst måtte han forlade turneringen på 3.-pladsen til 17.000 kr.

Herefter var der kun Jesper Witved og John Sørensen tilbage. De to blev hurtigt enige om en heads-up-deal, der fordelte præmiepengene næsten ligeligt – med Jesper som officiel vinder af Fall Tour 2025 Deep Stack.

Tak for en forrygende Fall Tour 2025

Tak til alle spillere, dealere, pokermanagers samt kasino- og pokerchefen Benny Bredgaard for en flot og velafviklet uge ved filten.

Ved årets Fall Tour blev det endnu en gang tydeligt, hvorfor Casino Munkebjerg står som et af landets stærkeste samlingspunkter for poker.

Dansk Poker vender tilbage midt i november, hvor Mega November afvikles på Casino Munkebjerg, mens Casino Copenhagen runder måneden af med Mystery Bounty sidst i novembe

I kan genlæse livebloggen her.

Vinder af Fall Tour 2025 Laurits Espeholt

Fall Tour – Præmieliste (Samlet præmiepulje: 1.141.700 kr.)

PlaceringFornavnEfternavnPræmie i kroner
1LauritsEspeholt200.553 (ICM-deal)
2LarsJensen119.428 (ICM-deal)
3JakobRandløv Østergaard158.108 (ICM-deal)
4KarstenHansen80.000
5LasseAndersen57.000
6HenrikTolfsen45.300
7Thomas BruunLangø34.200
8MaikSchulz22.400
9BenyaminAhmet13.500
10MohanSiva11.300
11TomChristiansen11.300
12MartinJensen11.300
13FrederikJørgensen9.100
14JanJørgensen9.100
15LarsBrodersen9.100
16MikkelLysholm6.900
17MortenSchou6.900
18TorbenNielsen6.900
19AliQais5.100
20RasmusBiehl5.100
21TommyVonsild5.100
22SorenHansen5.100
23Kim BachJespersen5.100
24HenrikLund5.100
25Bo MikaelSørensen5.100
26SimonOxlund5.100
27RisomRune5.100
28SørenChristensen4.600
29Alex AsbjornJensen4.600
30NicolasMollel4.600
31TimoMøller4.600
32Niels HenningPedersen4.600
33LarsSøgaard4.600
34KlausKristensensen4.600
35JohnnyAndreassen4.600
36AntonTvede Gøttler4.600
37ReneChristensen4.000
38SørenRasmussen4.000
39ThomasHinze Egholm4.000
40MortenMyklebust4.000
41BrianMadsen4.000
42TraianGiurgiu4.000
43CasperThyssen4.000
44AlexVan4.000
45JakobPilgaard4.000
46MichaelLarsen3.500
47Poul ErikMadsen3.500
48DinoUjkanovic3.500
49SørenBøg3.500
50OmarChaker3.500
51ChristopherUhre3.500
52CarstenKjeldsen3.500
53NicklasStefansen3.500
54ThomasS. Christensen3.500
55ZlatanMusa3.200
56JohnSørensen3.200
57PhongThanh Pham3.200
58AliAbou Chaker3.200
59PeterOlsen3.200
60AdnanDizdarevic3.200
61Michael KroghStampe3.200
62MafteiCiprian-Catalin3.200
63LarsBentsen3.200
64PeterMadsen3.000
65TageThomsen3.000
66Michael VibenholmChristensen3.000
67KnudJakobsen3.000
68LarsBroholm3.000
69Peter AlexanderChristensen3.000
70MortenChristensen3.000
71SteenSiebert3.000
72BabarKhan3.000
73KamalMohammad2.700
74OguzhanDastan2.700
75LeonardoCrafa2.700
76Per MartinAndersen2.700
77Steen ReneLauridsen2.700
78Lars BoHansen2.700
79SørenKnudsen2.700
80RoaldHolm2.700
81OmarMohamad2.700
82GheorgheArsenie2.500
83ChristianAndersson2.500
84MartinSvenningsen2.500
85Frederik VesterbyMortensen2.500
86ChristianHonore2.500
87AraJamalzadeh2.500
88SvenBaer2.500
89KhangHa2.500
90Thomas GrummesgaardOttesen2.500
91ThomasHvid Ohm2.400
92FrederikSvare2.400
93JesperSchønemann2.400
94AlexanderGejel2.400
95Gustav KoldRuskjær2.400
96Jens Frederik DvingePedersen2.400
97TorbenEnghave2.400
98LarsRosquist2.400
99TidianeGueye2.300
100EmilJensen2.300
101OlafMielsch2.300
102PrebenTimmermann2.300
103SørenMeier2.300
104Henrik SørenAndersen2.300
105RubenJuncher2.300
106Ali HaydarAkbaba2.300
107Søren fiskerHansen2.200
108CasperThordal Nielsen2.200
109AdamTkaczuk2.200
110Machaal Abd El-wahedMohammed2.200
111JesperHenrich2.200
112KasperDogan2.200
113Jimmi DennisSchøndorff2.200
114ChristianFaurhøj2.200
115JustinLund2.100
116Sigurd PeterGotthardsen2.100
117AslakWegener Mackinnon2.100
118TroelsNielsen2.100
119ViviJensen2.100
120NickHåkensen2.100
121MortenAndersson2.100
122Jens ChristianNielsen2.100

Deep Stack – Endelig præmieliste

PlaceringNavnKroner
1Jesper Witved28.740 (Deal)
2John Sørensen26.200 (Deal)
3Lars Petersen17.000
4Casper Thordal Nielsen12.100
5Lars Vestergaard8.500
6Abdullah Abdelkader6.900
7Leonardo Crafa5.600
8Anders Johan Andersen4.600
9Carsten Kjeldsen3.600
10Jesper Svare3.100
11Kasper Dogan3.100
12Jesper Vinge3.100
13Kim Bentzen2.700
14Henrik Hansen2.700
15Oliver Vendelhaven2.700

Samlet præmiesum: 130.640 kr

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail