Bare rolig - vi fandt selvfølgelig et par gode resultater trods alt

Online: Stolpe ud for danskerne

Det kan ikke være 100% succes hver søndag. Det forstår vi godt på redaktionen her på Dansk Poker. Det har bare været helt vildt med stabiliteten af danske topresultater nærmest hver søndag/mandag siden vi startede med sitet den 1. februar 2025. I går, søndag den 26. oktober, var ikke nogen danskerdag. Tværtimod – men der er håb endnu.

Som altid har Dansk Poker kigget online lobby igennem på Danske Spil Poker, 888poker og PokerStars. Vi har nærmest måtte droppe af smide nogle middelmådige resultater op fordi der var så mange topresultater af danskerne. I går var ikke en af de dage. Det betyder ikke, at vi slet ikke fandt nogle gode danske resultater. Det gjorde vi skam, som man kan se nedenfor. Vi er nok bare blevet lidt forvente.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Danske Spil Poker fulgte vi med et stykket i deres Mystery Bounty Copenhagen kval, som de kører hver søndag. Der var næsten 30 pladser at spille om, så mange havde købt sig ind i kvallen. Ret imponerende. Ja, sådan har det faktisk været de sidste par søndage. Der er mange som gerne vil spille den Mystery Bounty turnering på Casino Copenhagen den 19-23. november, hvor tilmeldinger efterhånden er begyndt at blive fyldt op.

Vi fandt ikke nogle velkendte danske nicks i deres søndagsturneringer – ej heller i 2-dags eventet. Skriv gerne til os, hvis vi har misset dig. Det gør du på info@danskpoker.dk

Vi starter derfor på 888poker i dag, hvor der faktisk var nogle flotte danske resultater.

888poker – søndag

I det store søndagsflagskib, $55 Mystery Bounty Main Event Special Week med $100.000 garanteret var prisen sat ned med 50%. Derfor endte det med 1.865 entries – en del flere end normalt – men altså ikke nok til at dække de $100.000 (så derved var der stort overlay). Danske Ralleh10 er stadigvæk med på finalebordet blandt de sidste otte spillere, der møder ind i aften og afgør turneringen på dag 2. Ralleh10 har vundet $2.261 i bounties indtil videre og ligger nr. 3. Så fint skud.

Der var dansk sejr til Taborlin i $33 Sunday Big Shot med $10.000 garanteret. Sejren gav $1.894. Tillykke!

Det blev ikke en sejr til Grimoire80 i $11 Sunday Mystery Bounty med $15.000 garanteret. Danskeren trak dog den største bounty på $1.500 og trods en placering som nr. 121 vandt Grimoire80 derfor samlet $1.521. Stort tillykke.

I $22 Summer Special Sunday Mystery Bounty Big or Small med $12.000 garanteret blev tegneseriefiguren/pokerspilleren KapHaddock nr. 2 og vandt samlet $756.

PokerStars – søndag

Søndag blev der spillet Sunday Million som en phase-turnering – her var der dog ingen store danske resultater. Den turnering blev altså afviklet i går og ingen dag 2 der. Men i EPT Season $22 Super Sunday Mystery Bounty med $125.000 garanteret er der en dansker videre – endda i det sjove felt. Det er Jacqo420, der ligger nr. 7 ud af de resterende 38 spillere.

Også i $11 Sunday Storm PKO med $100.000 garanteret har vi en dansker videre. Det er chyjen, som ligger nr. 51 ud af de 80 resterende spillere. Som sædvanlig var der over 10.000 entries i Sunday Storm, så flot at være blandt de sidste 80.

På PokerStars var der ingen danske vindere i de lobby vi kiggede igennem. Vi fandt dog en del godkendte placeringer. Først var der Gert “KojGysto” Plougstrup, der blev nr. 4 i Bigger $109 med $20.000 garanteret. Fjerdepladsen gav $1.699 til den rutinerede dansker.

Der var også en fjerdeplads til AmagerStar i Hotter $109 med $10.000 garanteret. Præmien var på $1.070 til stjernen fra Amager.

Så var HansDenSvans på spil igen. Her var det Mystery Bounty turneringerne, hvor danskeren ramte plet. Først var det i $55 Mystery Express 6-Max Hyper Turbo med $15.000 garanteret. Med næsthøjeste bounty var 17. pladsen irrelevant. Samlet endte det på $1.449.

Derefter i $109 Sunday Cooldown Turbo Mystery Bounty med $80.000 garanteret blev HansDenSvans nr. 75 og igen var det via bountry skrub, at den dygtige onlinespiller samlet vinder $1.389.

Bounty skrub havde AlekFB4 i EPT Season $215 NLH Bounty Bonanza Sunday Stackosaurus PKO med $100.000 garanteret. Trods en 17. plads vinder danskeren samlet $1.476.

Bounty skrub var derimod ikke eksisterende for EzBirdie i EPT Season $215 NLH Red Lotus Mystery Bounty med $100.000 garanteret. Danskeren bliver nr. 6, men vinder “kun” $1.728.

Tilsidst spottede vi Mike4763 i $11 Mini Sunday Wrap-Up 8-Max Hyper Turbo med $7.000 garanteret. Det blev til en 4. plads i “hyphesten” til danskeren og $521.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail