Dansk Poker har spottet en fantastisk mulighed for alle der skulle have et seriøst ønske om at blive bedre til poker. Fehim Hajdari, Johan Schultz-Pedersen og Magnus Thomsen kører en coaching stald, hvor de lærer fra sig i MTT-turneringer. Lige nu leder de efter nye kandidater til den stald.
Inde på Pokernet, kan du læse om MTT CFP, der er en turneringstald for ambitiøse spillere, der ønsker at blive bedre.
Tanken bag det hele er, at du kan blive coachet af de tre professionelle spillere igennem en periode. Selve coachingen foregår med gruppecoaching, 1-1 sparring, database analyse og adgang til en Discord-server, hvor de er tilgængelige dagligt. Der vil selvfølgelig blive debatteret hænder og man har mulighed for at skabe sig et netværk, få sparring af nogle af Danmarks bedste og derved øge sit niveau.
Send en ansøgning
For at man kan være med, så skal man sende en ansøgning. Læs mere om detaljerne her.
Du skal helst være en spiller, som har et vist niveau i forvejen og gerne spille turneringer med $20 eller mere i average buyin.
Send din ansøgning til Fehim og tilføj Pokertracker 4, screenshots af stats og/eller andre pokerværktøjer du bruger samt screenshots af Sharkscope grafer. Derudover skal du i ansøgningen skrive lidt om dig selv, dit liv og din pokerkarriere. Slut af med at fortælle hvor meget tid du forventer at kunne bruge på poker fremadrettet, hvis du joiner dem.
Økonomien bag
Når man er med i “stalden” behøver man ikke at betale noget for coachingen/sparringen og alt det man får adgang til via Discord-serveren. I stedet skal man betale et “cut” af sin profit – mens man spiller for sine egne penge. Det vil reelt set sige, du spiller som før, men fordi du bliver bedre, vil du også vinde mere og en procentdel skal betales til stalden.
Fehim fortæller, at det er forskelligt hvad det cut bliver. Dansk Poker gætter på et tal mellem 15-30%. Det bliver dog vurderet af teamet.
Teamet bag er interesseret i at købe action, hvis man vil i visse situationer vil sælge procenter i højere buyin turneringer online – men også til live turneringer som DM/MPT eller lignende.
Igen, læs mere på Pokernet her.
Dansk Poker har ikke noget at gøre med denne stald/aftale. Vi har blot læst om det på Pokernet og spurgt ind til detaljerne hos Fehim.
Tillykke til dig, hvis du bliver optaget.

Fehim Hajdari

Johan Schultz-Pedersen


