Dansk Poker har været heldige at få endnu en blog fra svenskerne Marcus Wuttke og Marcus Hallabro efter deres pokertur til Tallinn for et nogle uger siden.
En smule forsinket, siger Marcus Wuttke selv – men vi er bare glade for at kunne læse en pokerblog fra de to glade svenskere, som begge nærmest føles som danskere. Wuttke fordi han bor og arbejder i Danmark og Hallabro fordi han vandt MPT 2025.
Begge har haft mange flotte resultater i Danmark og her er altså endnu en blog fra dem.
God fornøjelse!
——————
Tallinn, Estland – slut oktober 2025
Wuttke:
“No Filter” starter ikke i selveste Tallinn, hvor pokerbloggen skal foregå. Den starter faktisk to dage før ved en kaj i Stockholms havn.
Den her omgangen af No Filter havde nemlig den helt særlige “Legends of the Game” turnering. Det er en hyldestturnering for nogle som har gjort en masse for pokeren.
Selve turneringen er en “mindre” €3.500 NLH-turnering. Den skulle dog ikke spilles denne aften. I stedet blev alle, som skulle spille denne turnering, inviteret til en fest i Stockholm om torsdagen. Vi blev hentet af en båd, som vil tage os på en tur i Skærgården i Stockholm med drinks, kanapeer, mingel, DJ og hygge.
Med på båden er også et kamera-crew fra PokerNews, som laver en dokumentar om Mounir og No Filter poker. Aftenen fortsatte på Ciccio’s med middag og videre til fest ind på småtimerne.
Wuttke mingler på båden
Fest på Ciccio’s om aftenen
Fredag:
Wuttke:
Fredagen gik ud på at møde op med tømmermand i lufthavnen, hvor også Hallabro tilsluttede sig fra sit fly fra København, og derefter at tage fælles afsted mod Tallinn.
Aftenen blev stille med middag på steakhouse Argentiina (kan anbefales) og tidlig aften dels grundet vedvarende tømmermænd og dels, at der skulle spilles poker den næste dag.
Lørdag:
Wuttke:
Så var det lørdag og endelig tid for den prestigefyldte “No Filter Legends of the Game” turnering. Normalt spiller jeg i hoodie eller striktrøje, men dette føltes som tilfældet at dress-up en smule.
Tuneringen startede 30 min efter tidsplanen, som vi ikke vidste hvorfor på det tidspunkt. Men jeg fik det forklaret af Mounir efterfølgende: Scotty Nguyen havde været M.I.A. (missing in action, red.) efter en sen nat i byen med Mounir og ikke dukket op til tiden, og heller ikke svaret på telefonen.
Siden han var en del af selve introduktionen af legenderne gik jagten efter ham, og efter at Mizrachis søn havde banket på hans hotelværelse i noget tid, havde han efterhånden hørt et fjern lyd som lød – “I’m in the shower, baby”
Turneringen startede med en flot introduktion af alle legenderne med bifald i lokalet.
Scotty kom efterfølgende til mit bord, og på trods af tømmermænd, har han godt gang i table-talket under hele tiden. Følgende konversation fandt sted
Scotty: “You know baby, here in Tallinn baby, I just get treated like..”
Mig: “..like a prince?”
Scotty: “That right, baby!”
og så smøger han ærmet op. Her kan jeg se et af hans WSOP-bracelets, som han har på, hvor der står indgraveret “PRINCE” i store bogstaver.
Hallabro:
Desværre blev det ingen større succes for Marcus & Marcus i Legends-turneringen. Spillet flød ikke helt, og vi fandt aldrig rigtigt momentum ved bordene.
Inden aftenen var omme, nåede vi også at spille dag 1A af Main Event, som kørte parallelt om aftenen, men heller ikke der blev det til nogen fremgang. De måtte blive en “gravbajer” og nye forsøg i morgen.
Søndag:
Hallabro:
I dag fik vi en ny chance i Main Event, dag 1B. Vi spillede store dele af turneringen ved samme bord. På bordet sad også en ung spanier, som vi kæmpede lidt med. Her kommer to håndanalyser fra dagen:
Hånden udspillede sig på blinds 400/800/800 med en effektiv stack på 60.000. Jeg raisede fra CO til 1.800 med 9♠️7♠️, og spanieren kaldede i big blind.
Flop: 8♥️3♥️2♦️. Check, jeg better 3.200, spanieren betalte.
På dette flop kan jeg godt lide at c-bette lidt større med visse hænder, og 97s er en rimelig bluff-kandidat, da den kan få mange bedre hænder til at folde og har samtidig mulighed for at turne en del equity.
Turn: 6♥️. Han leader nu 4.600 og jeg kalder.
Når spanieren better ud på turn, synes jeg altid min hånd skal kalde. Min følelse var, at han ikke nødvendigvis var så stærk og min hånd har god equity mod mange hænder. Desuden kan min hånd blive en god bluff-kandidat på river, hvis der kommer endnu et hjerter.
River: Q♥️. Spanieren better 5.000, jeg gik all-in for 50.000 – og spanieren foldede hurtigt.
Da spanieren lavede en lille bet på river (25 % pot) tror jeg, at han var ret capped. Teoretisk kunne han selvfølgelig gøre det med nuts, men min erfaring og intuition sagde, at han altid går større på river med en høj flush. Jeg er derimod helt uncapped og kan nemt have hjerter es her, afhængigt af hvordan hånden er spillet. Desuden har jeg 9-høj, som er bunden af min range, så jeg må raise, hvis jeg vil vinde potten. I teorien skal jeg raise meget stort her, da jeg kun repræsenterer nuts. Det er også en størrelse, som jeg tror fungerer godt i praksis, så jeg valgte at gå for et overbet jam for at virkelig få ham til at folde sine lave og mellem høje flushes.
Denne gang gik det, men spanieren skulle dog få revanche mod svenskerne lidt senere.
Wuttke:
Efter den bluff havde spanieren revanche-lyst. Følgende hånd sker næste orbit:
Spanier åbner utg+1, kald i CO, jeg kalder i big blind med K♠️2♠️
Flop A♥️4♣️2♦️
Checkes rundt
Turn 2♣️. Nu ligger der et klør farvetræk.
Jeg better halv-pot, kun spanieren kalder.
River 7♠️.
Jeg laver et overbet på 35.000 ind i en 20.000 pot ind i, hvad jeg tror er en ret hårdt cappet range efter spanier checker flop.
Jeg bliver dog ret overrasket da han nu går all-in for 100.000, og jeg går dybt i tanken. I min verden repper han kun AA og muligvis 77. Dog føler jeg, at 77 burde have været et bet værd på floppet, da den både kan få protection mod CO og value mod big blind, så de 3 combos fjerner jeg.
Derfor føler jeg ikke, at han skal ikke have mange bluff-kombinationer her for, at jeg kan kalde profitabelt. Dog så ender jeg med at vurdere at det alligevel er et underbluffet spot og smider… Spanier viser så stolt op A♠️9♠️. Stilfuld bluff.
Disse to hænder opsummerer dagen ret godt. Hallabro havde godt flow og lykkedes med at slutte dagen på 152.000 fra 50.000 startstack, mens Wuttke blev sat i mange svære situationer og endte med at bagge en lille stack. Main Event fortsætter tirsdag.
Så var aftenen ung og man skulle ikke spille Main dagen efter, hvad gør man så? Sidde sig og grinde et eller andet Texas cashgame? Nej, det må blive Gin & Tonics og min-buyin i 5-kort PLO. Hverken mig eller Hallabro har nogensinde prøvet have 5-kort på hånden. Men det kan noget, når man simpelthen kan ende med at sidde og hygge med nuts hver og hver anden hånd.
Modstanden var blandt andet den svenske legende Bo Sehlstedt, men det stoppede os ikke. Det endte med plus for begge, og et løfte om at kigge mere ind i det der i fremtiden med at få nogen flere kort på hånden.
Mandag:
På programmet i dag var et €350 side event, og i alt 79 spillere var med og kæmpede om sejren.
Hallabro:
Jeg dukkede op til bordet omkring 15 minutter efter turneringsstart. Jeg sætter mig ned, og den allerførste hånd jeg kigger på er A♠️A♦️, man kunne næsten tro det var et skjult kamera prank. Jeg får tre streets valuebets i en 3-bettet pot og fordobler næsten min startstack med det samme. Jeg var dermed chipleader fra start, og den position holdt jeg længe. Kortene løb godt, og jeg vandt mine coinflips. Da vi ramte finalebordet, sad jeg stadig med en af de største stacks.
Jeg valgte mine spots med omhu ved finalebordet og spillede mig frem til heads-up mod en anden svensker. Jeg var all-in for sejren to gange, men ramte desværre ikke. I stedet tabte jeg turneringens sidste hånd med A♦️3♦️ mod A♥️A♠️.
Poetisk, at AA både startede og afsluttede min turnering. Det endte med en score på €4.350, og jeg var selvfølgelig godt tilfreds.
Tirsdag:
Nu var det endelig tid til dag 2 af Main Event. Vi var begge motiverede, et godt run her kunne blive turens store højdepunkt.
Hallabro:
Jeg startede dagen med et fint udgangspunkt, men min turnering kom desværre aldrig rigtig i gang. Efter et par timers spil tabte jeg en stor pot med K♥️Q♥️ mod 9♦️9♣️ på en K♠️Q♠️9♥️ flop, og derefter var jeg short og kunne ikke komme tilbage. Det var bare ikke min dag.
Wuttke:
Jeg fik er virkeligt sjovt borde på dag 2 med Michael Mizrachi og Duncan Blake på min venstre side. Det var fuld gang i table-talket, hvor hovedtemaet for dagen var, hvilke mennesker som Duncan havde været i tidligere liv.
Blandt andet var han den sidste stormester tempelridderordenen, Jaques de Molay, som blev brændt levende år 1314. Det blev også talt i tidligere eksisterende sprog, som menneskeligheden nu har glemt, men som Duncan husker. Det blev også spist dele af selve tunerings-kvitteringen, som man har ved siden af stacken. Dertil kom de en del spontane sange, som tog hjem bifald fra hele lokalet hver gang.
Lidt mere om Duncans story kan man se her:
Mizrachi ender med at få et kedelig exit, hvor han kom ind preflop med 4♠️4♥️, præcis den hånd som han har tatoveret på armen (med præcis de kulør), mod 3♠️3♣️. Men river 3♦️ og så var han ude. Mon ikke, at han havde brugt alt sin “rungood” for året allerede?
Jeg kæmpede med en lille stack hele dagen, og intet kom gratis. De chips jeg samlede op var mest fra en del interessante bluffs, som jeg fik igennem, og det var nok for at samle op en minimums cash på €2.000.
Aftenen endte med et hyggeligt €555 side-event, hvor jeg fik mig en varm Peter Jaksland på min venstre. Peter vandt senere turneringen.
Det var ret vildt. Flere gange raisede han ind over mine bets, at jeg var nødt til, for sjov, at spørge ind til, om han ikke kunne lide svenskere eller hvad det var han havde gang i. Svaret var, at han bare havde den hver gang. Men om det var sandheden, findes der vel kun én person som ved.
Wuttke og Jaksland i Tallinn
Onsdag:
Sidste dag på turen, og på programmet stod en €555 Progressive Bounty-turnering (300 + 200 + 55). Det var den sidste chance for at snuppe en pokal, før vi skulle hjem.
Det blev i alt 40 entries, men stemningen var mere afslappet end tidligere på ugen. Mange spillere var tydeligt mærkede efter fem dages intens poker og fest, men vi var fortsat skarpe og fast besluttede på at slutte stærkt.
Hallabro:
Efter en lidt langsom start fik jeg efter et par timer lov til at låne Duncan Blakes cowboyhat, og med det samme begyndte turneringen at tage fart. Med hatten på floppede jeg et set og vandt en stor pot, og i hånden efter slog jeg Wuttke ud i en trevejs all-in og sad derefter med en solid stack. Tak Duncan!
Wuttke købte sig dog ind igen og blev siddende et par timer mere, inden vi stødte sammen endnu en gang. Han åbnede med A♣️J♥️, og jeg forsvarede min big blind med Q♣️8♣️. Check-check på et Q♥️J♠️7♦️ flop, men derefter fik jeg lov til at valuebette to streets på blank turn og river. Det var nok til at sende Wuttke ud igen og tage hans bounty for anden gang.
Kort efter var vi nede på ni spillere, og dermed var finalebordet nået. Jeg sad med en lidt over gennemsnittet stack og kunne godt lide mine chancer.
Vildt lineup til det sidste finalebord
Det var et finalebord fyldt med profiler, blandt andet legenderne Scotty Nguyen og Juha Helppi, No Filter Poker-grundlæggeren Mounir Tajiou og ikke mindst Dansk Poker’s egen Peter Jaksland.
Efter omkring en times spil var vi nede på tre spillere, og jeg fik blandt andet sendt Mounir ud på vejen. Trevejs-fighten blev en lang og intens kamp, hvor den mindste stack næsten altid overlevede, når det hele kom ind, inklusive mig selv. Vi havde alle en bounty på omkring €1.000, så det var vigtigt at gå efter knockouts.
Til sidst lykkedes det mig at sende én af dem ud og sikre mig en plads i heads-up kampen.
Der fik jeg hurtigt det hele ind med K♠️T♦️ mod K♥️5♥️ og holdt. Sejren var dermed i hus!
Det endte med en gevinst på €3.200 plus €4.000 i bounties. Jeg var superglad og meget tilfreds med min indsats.
Wuttke:
Det blev desværre to bustede bullets, der begge bounties gik til Hallabro. Ikke godt, hvis man ser til “bragging rights”, men man får i hvert fald en rakeback med den langtgående swap jeg og Hallabro har mellem hinanden.
Hallabro fik sit trofæ af Mounir og Scotty, der Scotty fik sagt “Congratulations on the trophy, baby”, svaret blev et stille “Thank you, baby”
Har man vundet en turnering må man selvfølgeligt fejre lidt, og det gjorde vi på vores ny favorit-steakhouse, hvor vi spiste på den første dag.
Alt i alt, var det nok den sjoveste pokerrejse, som vi været på til dags dato, da stemningen i det hele taget føltes mere som et homegame med dine venner mere end en turneringsserie. Mounir har lovet os, at det kommer flere nye stops for No Filter i 2026, som vi helt sikkert kommer til at tage afsted på.
Håber vi ses der!
Marcus & Marcus
Stemnings-video fra eventet.
Interview med Mizrachi.
