Danske Johan Schultz-Pedersen er i Taiwan for at spille APT Championship Taipei 2025. Turneringsserien fik en god start for den danske pro, da han vandt en ét-dags-highroller event til $46.285.
Det er ikke kun i Vejle til MEGA November, at der spilles liveturneringer lige i øjeblikket. Haha – selvfølgelig ikke.
I Taiwan spilles APT Championship Taipei 2025 som Johan Schultz-Pedersen er taget afsted til for at spille.
I går røg han hurtigt ud af den første turnering han spillede, men det var fordi, at skud nr. 2 i næste turnering skulle vise sig at bringe guld med sig.
Han ender nemlig som vinderen af event #16 Single Day Highroller med et buyin på ca. $2.350.

Foto: somuchpoker.com
Liveblogs fra SoMuchPoker
Man kan følge med i alle events på den ungarske hjemmeside: somuchpoker.com, der følger specielt den asiatiske livepoker-scene nøje.
Her kan man også se billeder og liveblogs fra turneringerne. Det er også her vi fulgte med i Johan Schultz-Pedersens dybe run i går.
Johans planer
Dansk Poker fangede en glad og stolt Johan Schultz-Pedersen her til formiddag for at høre mere om sejren.
“Det gik stille og roligt, men jeg husker desværre ingen spændende hænder, som jeg kan genfortælle”.
Johan fortæller yderligere, at hans planer er at blive hele serien ud.
“Planen er at spille her indtil serien slutter den 30. november”.
Dansk Poker ønsker Johan held og lykke de næste par turneringer. Godt at se, at han har fået en flot start.

Artikelfoto: somuchpoker.com liveblog



