Dansk Poker følger op på dag 2 events og har samtidigt fundet flere flotte resultater

Online succes: Vild danskerdag med bl.a. $20.000 præmie i SM

Sikke en vild mandag for de danske onlinekortkrigere. Der var flere store danske resultater. Se bare herunder.

2025 har været et rigtigt godt år online for danskerne. Der har været Sunday Million sejr, Lasse Sonberg vandt den store bounty på 888 og meget mere. Kan det virkelig fortsætte resten af året ud?

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Mandag den 15. december 2025 skulle vise sig at være endnu en god danskerdag. Vi starter med 888poker:

888poker – mandag

I søndagsflagskibet $109 Mystery Bounty Main Event med $100.000 garanteret havde vi en dansker tilbage på finalebordet, der blev vist direkte på Twitch via 888poker.tv

Saxomanden får godt fat til at starte med og ligger med en top-3 stack længe. Så 3-better Saxomanden fra small blind med

5H5S

efter knappens åbning. Betalt af knappen, der har en god handske selv i:

KCQC

Floppet kommer som et kæmpe setup:

KD8C5C

Bet fra Saxomanden og betalt af knappen. Turn er et vildt kort:

QD

som overraskende nok bliver checket af begge. River er en blank:

6S

Her better Saxomanden halv-pot, som bliver efterfulgt af knappens all-in (slut med at slowspille). Danskeren har bare den bedste hånd, kalder og er nu tæt på chipleadet.

Lidt senere er danskeren heads-up om titlen mod dygtige MAKKAPAKKK, der til sidst ender som vinderen. Saxomanden slutter altså nr. 2 og vinder $6.050 i placeringspræmie. Selve lobbyen er væk fra softwareklienten, så vi kan desværre ikke komme med den endelige præmie (inkl. bounties), men en flot præstation helt sikkert.

Andre større resultater på 888poker mandag

Danskeren otteotteotte bliver nr. 2 i $215 Holiday Special Daily Gems med $8.000 garanteret. Præmien blev på $1.758.

PibenAfLakri fik endnu en fin topplacering. Denne gang som nr. 2 i $109 Holiday Special The PKO Rumble med $10.000 garanteret. Samlet er præmien på $1.531.

Danske Spil Poker – mandag

Frederik “Dvingminator” Dvinge (som vi i øvrigt i dag pudsigt nok har i julekalenderen) sejrer i $320 The Super med $10.000 garanteret. Sejren blev super fin efter mange bounties. Samlet vinder Frederik $4.755.

Bemærk, at på Danske Spil Poker kører de Turbo Series over julen. Den turneringsserie starter den 25. december og kører til helt frem til den 5. januar 2026.

PokerStars – mandag

I 2-dags eventsene var der et super flot dansk resultat i “Sunday Million”, der hed BSOP Online: $109 8-Max PKO Main Event med $1 million garanteret. Der var fire danskere videre til dag 2 og NimO1510 blev klart bedste dansker som nr. 5 med en samlet præmie på $19.977. Kæmpe stort tillykke.

Frederik “Troll4You” Dvinge var også på spil på PokerStars mandag. Her blev det en endnu vildere sejr, da han tog $215 StacKOsaurus PKO med $20.000 garanteret ned. Den samlet præmie endte på $6.749. Stort tillykke med en flot mandag til Frederik.

I den nye turnering: $22 Monday Chameleon 25% PKO med $15.000 garanteret blev jako8900 nr. 4 til samlet $854.

HansDenSvans ville også være med. Danskeren bliver nr. 3 i BSOP Online: $109 NLH Turbo PKO Series Saver med $75.000 garanteret. Samlet vinder den dygtige dansker $7.480. Stort tillykke.

JuVeNicko_93 blev nr. 4 til $725 i den “billige” $11 Mini Fenomeno med $12.000 garanteret.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail