Årets sidste freezeout-turnering afgjort i allersidste hånd.

Udsolgt juleturnering afslutter pokeråret 2025 på Casino Copenhagen

Folk var strømmet til Casino Copenhagen den sidste lørdag før juleaften, og kasinoet osede af stemning. Rummet var fyldt med festklædte mennesker på jagt efter ekstra kroner til julegaverne, mens lyden af roulettekuglen, pokerspillere der legede med deres chips og dealere, der shuflede kortene, kunne høres langt væk – noget, der gør det særligt at træde ind på et kasino.

30 spillere tog plads ved bordene kl. 18.00, hvilket sendte den samlede præmiesum op på 28.900 kr. med udbetaling til de tre bedste. Turneringen fik en rolig start, og det første bord blev først lukket efter den første pause.

God stemning på Casino Copenhagen

Nøglehænder

Lørdag aften var pokerguderne ikke altid med den bedste hånd. I hånden nedenfor betød en straight på river et farvel til damerne, som måtte videre i byen.

QQ vs. A8s

Straight var et gennemgående tema denne lørdag aften, hvor pocket seks måtte se sig slået, da J-T ramte nut-straight på turn.

JTs vs. 66

Superflop for 87 suited mod A7, som gav både straight- og flushtræk. Turn bragte en otter, men der var fortsat brug for hjælp. En syver på river gav begge spillere to par, og A7 trak det længste strå.

A7o vs. 87s

Finalebordet

Tæt på midnat nåede de sidste ti spillere finalebordet. Spørgsmålet var nu, hvem der skulle løbe med sejren – om en af lowstacks kunne overraske feltet, eller om chipleaderen blot ville køre finalebordet midt over.

Lørdagens finalebord

Trøsteboblepræmie

Da finalebordet var reduceret til fire spillere, blev de enige om en trøsteboblepræmie, som ville sikre næste mand ude 2.000 kr. Gert A. fik titlen som årets sidste bubbleboy, da han endte med at få knækket sine esser.

AA vs. 86s

Top 3

De sidste tre spillere var nu tilbage til at dele de store penge mellem sig. Det gik dog ikke længe, før Rasmus Køllen måtte sige farvel og tage til takke med tredjepladsen og 4.900 kr.

Herefter var Steen Theil og Rickie Winkel Rasmussen heads-up. De to spillere gav hinanden en fair dyst, men til sidst trak Steen det korteste strå og måtte nøjes med andenpladsen og 8.000 kr., mens Rickie kunne lade sig hylde som vinder og tage 14.000 kr. med hjem.

Lørdagsturnering – Texas Hold’em NL – 15.000 startstack – 1.200 kr. buy-in

Totale entries: 30 stk.

Samlet præmiesum: 28.900 kr.

Placering nr. 1: Rickie Winkel Rasmussen – 14.000 kr.

Placering nr. 2: Steen Theil – 8.000 kr.

Placering nr. 3: Rasmus Køllen – 4.900 kr.

Bubbleboy: Gert A. – 2.000 kr.

Tillykke til vinderne!

Rickie Winkel Rasmussen vinder lørdag aften på Casino Copenhagen

Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Copenhagen er lørdag den 10. januar kl. 18.00, hvor der igen står Texas Hold’em NL på programmet. Casino Copenhagen holder juleferie for turneringspokeren frem til da.

Billederne er venligst udlånt af Casino Copenhagen.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail