Dansk Poker har været heldig at få en pokerrejseblog fra Lars Damgaard, der tidligere har lavet flere blogs til sitet heriblandt den hysterisk morsomme “Fra indebrændt til grineflip”, som er en af vores mest læste blogs.
God fornøjelse!
——————-
Coventry, december 2025
Denne blog handler om min pokertur til Coventry. Det er ikke en traditionel pokerblog, da den kommer meget langt omkring, og samtidig er en massiv ”wall of text”. Så hvis du kun interesserer dig for pokerhænder og analyser, så stop allerede her og brug din tid på noget mere fornuftigt.
Hvis du derimod syntes det er spændende at læse om en ældre mands betragtninger og oplevelser, så læs endeligt med. Der vil helt sikkert være en del du ryster på hovedet ad, men forhåbentlig også noget du finder interessant. Bloggen handler generelt om mine tanker, mine betragtninger og de oplevelser jeg støder på undervejs. Der kommer i alt tre blogs.
Blog #1: Lidt om hvem jeg er, og hvorfor det blev Coventry. Noget om generelle forberedelser til en pokertur, og selve turen derover.
Blog #2: Torsdag og fredag på kasinoet.
Blog #3: Lørdag og søndag på kasinoet, samt hjemturen.
Strukturen var besluttet inden, så måske de forskellige blogs bliver meget forskellige. Hvis jeg ikke oplever noget spændende, vil jeg fylde op med anekdoter fra tidligere rejser og pokeroplevelser. Alle tre blogs er skrevet undervejs.
Ja tak til feedback – skriv på Facebook
Det er nyt for mig at prøve med en fast struktur der er besluttet på forhånd. Så giv meget gerne noget feedback på Dansk Pokers Facebook i kommentarfeltet under det opslag Dansk Poker laver om hver blog.
Blogs på Dansk Poker
Det er lidt tilfældigt, at jeg skriver blogs her på Dansk Poker. For mere end ti år siden skrev jeg lidt blogs på Pokernet om mine pokerrejser.
Da jeg til MPT i foråret havde nogle sjove oplevelser, skrev jeg en blog om dem, som kom på Dansk Poker. Læs mere om “Fra indebrændt til grineflip” her.
Senere på foråret blev jeg bedt om at lave en blog om Casino Næstved. Læs mere her
I august var jeg med Poker Tours i Beograd. Det blev der to blogs ud af. De kan læses her. Del 1 og Del 2.
Efter disse blogs gav Dansk Poker udtryk for, at de var interesseret, hvis jeg lavede flere blogs. Så nu prøver jeg i et meget anderledes format end de øvrige.
Lars Damgaard ved dag 2 til MPT 2025
Lidt om mig
Jeg er 61 år gammel, gift med Lene som jeg har været kæreste med i 40 år. Vi har fire voksne sønner.
Jeg har en lang karriere med salg og ledelse. Jeg gearede selvvalgt ned for en del år siden. Primært fordi jeg ikke havde flere jobambitioner, og samtidig fordi mine kone med fire børn havde været meget på barsel, og hun ville naturligvis gerne udleve sine jobambitioner. Jeg har nu det jeg kalder et retrætejob, som samtidig er et rigtigt interessejob. Jeg arbejder på en handelsskole hvor jeg underviser på hovedforløb. Jeg har ansvaret for en stor detailkæde hvor jeg underviser alle deres detailelever. De kommer fra hele landet og er på skole to uger ad gangen hvor de bor på skolen. Så når jeg har elever er det meget intensivt, og så er der også perioder hvor jeg har en meget høj grad af frihed. Jeg trives virkelig godt i den måde at arbejde på.
Min tilgang til mine elever handler meget om talentudvikling, som jeg altid har haft en stor interesse i. Den stammer fra min baggrund som håndboldspiller på eliteplan, og senere træner på eliteplan for både senior- og ungdomshold. Jeg har samtidig altid lavet meget frivilligt arbejde, og er pt trænerudvikler i en lokal klub. Jeg er også med i Dansk Håndbolds nationale Uddannelsesudvalg.
Jeg spiller meget golf i sommerhalvåret 🏌️♂️
Jeg er grundlæggende en meget nysgerrig person. Livet har lært mig at intet er sort/hvidt, der er altid en masse nuancer og forskellige årsagssammenhænge. Jeg var for mange år siden vikar på en folkeskole. Jeg havde udfordringer med en besværlig elev i 5. klasse, som jeg gerne ville have et råd til at håndtere fra en ældre kollega. Hendes svar står stadig krystalklart for mig.
“Der er ingen der træffer et valg om at være besværlig. Der ligger altid noget bagved som personen ikke selv har valgt, men som præger deres adfærd. Vi kan vælge at kæmpe mod dem der er besværlige, eller vi kan vælge at kæmpe med dem. Denne elev har f.eks. ikke en voksen i sit liv han kan regne med.” Og så gik hun til undervisning!
Rystet gik jeg ind til min 5. klasse og så på denne elev med nogle helt andre øjne. Det at jeg nu var meget mere nysgerrig på eleven, og dennes baggrund, havde en nærmest mirakuløs effekt. Pludselig så han mig i øjnene og lyttede aktivt når jeg sagde noget. Det var ikke altid han reagerede på det, men vi havde et helt andet udgangspunkt for at fungere sammen. En læring jeg siden har haft stor glæde af i forskellige sammenhænge! Så jeg tror på dialog, empati og reel nysgerrighed i mødet med alle andre mennesker. (Desværre en tilgang der har meget svage kår i verden som den ser ud i 2025 hvor polariseringen hersker overalt).
Jeg er også en ret reserveret person. Jeg skal bruge noget tid på at se folk an. Så jeg har det stramt med folk der vil for meget i kontakt med mig for hurtigt. Så lukker jeg mig endnu mere, og bliver forståeligt nok opfattet som meget arrogant. Men hvis folk har noget at byde på, og jeg får lidt tid til at lære dem at kende, så er jeg faktisk meget social og nem at omgås. En genvej ind til mange mennesker er oprigtig anerkendelse, så hvis du roser mig for mine blogs bliver vi hurtigt gode venner.
I forhold til min pokerhistorik er der materiale til en hel blog, men den korte version er at jeg altid har spillet for oplevelser. Det er ikke fordi jeg har røven fuld af penge. Jeg har en meget gennemsnitlig dansk lønmodtagerøkonomi. Jeg er bare ikke drevet af penge for pengenes skyld. De er selvfølgelig rare at have, og er nødvendige for at få oplevelserne som er det jeg tænder på. Men da oplevelser kommer før bankroll management, havner jeg nogle gange i situationer som er helt håbløse. Det er blevet bedre med årene, uden dog stadig at være i nærheden af bare nogenlunde bankroll management! (Bare rolig, jeg har en konto der hedder poker der ikke kan overtrækkes).
Nok om mig, lad os komme i gang med Coventry
I forbindelse med en pokerrejse er der altid en masse praktiske ting inden man rammer kasinoet. Jeg vil forsøge at beskrive den proces set gennem mine briller. Så den første blog handler om en masse lavpraktiske ting og om en række af mine særheder. Der er meget lidt poker i det, så nu er du advaret! (Igen)
Det er i dag torsdag, som er rejsedag.
Den korte version af de praktiske ting omkring en pokerrejse er: Træffe beslutning om at tage afsted, booke fly og hotel, veksle valuta, pakke tøj, aftale kørsel til lufthavnen, sikre på hjemmefronten at man kan tage afsted med god samvittighed, dobbelttjekke at man har alt med, stille uret tidligt nok, gennem security, finde gaten, boarde, ro på under flyturen, finde transfer og endelig er man fremme og kan slappe af.
Og så har jeg sikkert glemt en masse ting, men det er dem, der fylder for mig.
Det var den korte version, som kun realmadrid kan slippe afsted med. Apropos realmadrid, det er alt for lang tid siden vi har hørt noget fra ham. Der må snart være materiale til en ny omgang blogs. Please realmadrid!
Så her er den lange version. Ideen er at strukturen også kan bruges som inspiration til læsernes næste pokerrejse. Hent en kop kaffe og sæt dig godt til rette.
Træffe beslutning om at tage af sted
Der er en række faktorer der skal passe sammen. Først skal det være muligt i forhold til feriedage. Jeg er så heldig at jeg har en del afspadsering, så en pokerrejse går ikke ud over ferie med min søde kone. Og denne gang havde jeg en ”i banken”, da min kone var på golftur til Egypten i en uge jeg havde elever. Så den del var relativ nem. Økonomi er også nemt. Hvad skal budgettet være, for at jeg kan spille det jeg har lyst til? Har jeg det beløb på pokerkontoen? Ja eller nej er samtidig et ja eller nej til at tage af sted. Har destinationen de spil jeg gerne vil spille på en pokerrejse? Jeg er tourspiller, så der skal være nogle ordentlige turneringer.
Jeg var lang tid om at beslutte mig da der var forskellige muligheder i spil. Jeg endte med at beslutte mig, for en uge siden, til at tage med Poker Tours til Bukarest. Alt var aftalt og jeg kunne slappe af indtil Donald fra Poker Tours ringede, og sagde at der desværre ikke var nogen hotelværelser ledige. Og hotellet kunne ikke hjælpe da alt også var booket hos deres samarbejdspartnere. Jeg kunne selv forsøge at finde et værelse ude i byen, men et B&B eller hostel i Rumænien stod ikke lige på min bucketliste. (Jeg skal understrege, at det var langt efter Poker Tours deadline, så udelukkende min egen skyld at det ikke lykkedes).
Så chatfætteren måtte i gang med at finde europæiske tours, og valget faldt på Behemoth £250.000 Gtd. på Grosvenor Casino i Coventry.
Booke fly og hotel
Der var to muligheder for fly. Til Birmingham med en mellemlanding i Amsterdam, eller til London og så tog til Coventry. Fokus på oplevelsen vandt, som altid, og det blev London. Ingen problemer i at booke fly og chatfætteren fortalte at det altid er en god ide at prebooke tog i England. Som sagt, så gjort. Hotellet ved kasinoet var desværre ikke ledigt i hele perioden. Så det nærmeste var Novotel som så ok ud, så det bookede jeg.
Veksle valuta
Kasinoet oplyste at man kunne betale buyin med kort. Heldigvis, for jeg var for sent ude til at bestille valuta, og kendte ikke nogen der lå inde med mere end 100£, og det rækker jo ikke langt som pokerspiller.
Pakke tøj
Hvad får man brug for og hvor varmt er det? Er der meget aircondition i kasinoet, og hvor meget løbetøj bliver der brug for? Jeg forsøger at løbe en lille tur på 4-5 km hver anden dag, og gå en god tur hver anden dag. Når man er så gammel som mig, så er det hårdt at sidde så meget ned som man forhåbentlig kommer til. Belært af erfaring skal jeg også have en god sædepude med, for mange kasinoer har nogle elendige stole. Dels er de lidt for lave, og dels har ryglænet en forkert vinkel til en voksen mand på 187 cm. En god sædepude er næsten lige så vigtig som løbeskoene. Og som født optimist, så overvejer man jo også lige hvilket tøj man skal have på, når man spiller FT i main.
Kørsel til lufthavnen
Med fire voksne børn der har dyrket meget sport, og altid er blevet kørt/hentet til fest da vi bor på landet, så er der en del kredit på den konto. De er heldigvis så godt opdraget (tak til min kone) at de altid stiller op når der er brug for kørelejlighed. Så en af vores sønner der bor i København, kom kl. 5.00 og “overtog” bilen indtil jeg kommer hjem.
Sikre på hjemmefronten at man kan tage afsted med god samvittighed
Belært af erfaring starter denne proces et par uger før. I bund og grund handler det om at holde sig på den fede side af min kones forventninger, så jeg kan tage af sted uden dårlig samvittighed. Det lykkedes vist nogenlunde.
Dobbelttjekke at man har alt med
Det er nok en remisens af at have fire børn. I en periode på 15 år har vi pr. refleks dobbelttjekket, at vi havde alt det nødvendige med. Og så er det en unødig stressfaktor ikke at have sædepude, oplader, løbetights, høretelefoner etc. med. Her blev jeg lige pludselig i tvivl om jeg havde kommet min rejseadapter i rygsækken, eller jeg blot havde taget den frem. Det fik jeg dog hurtigt afklaret.
Gennem security
“Har jeg nu noget med der giver problemer?” Det er naturligvis en del af dobbelttjek-proceduren hjemmefra, men mentalt scanner man alligevel indholdet en sidste gang, når man står i køen. Det er ikke specielt rationelt, men når man er så gammel som mig, så har man lært at leve med at man er sådan.
Sidste tur til Bratislava blev der føjet en ny anekdote til samlingen. “Zylfiden”, som er en mand omkring de 70, havde medbragt en kabinekuffert, som vi allerede da vi hentede ham, alle kiggede lidt vantro på. Det var en fin kuffert, men kabinekuffert havde det aldrig været. “Er du sikker på du kan få den med?” “Ja, jeg har målt den, og den holder ca. målene. Og det er den jeg plejer at have med.” var svaret. Umiddelbart virkede det som om han havde brugt den side med tommer på tommestokken da han havde målt den, men det blev jo hans problem så der blev ikke talt yderligere om det. Da vi når security og jeg er kommet igennem, kan jeg godt se at der er en del opstandelse over ved den anden række. Det viser sig at Zylfidens “kabinekuffert” ikke passede helt ned i plastickassen, og da den så skal passere igennem scanneren, sætter den sig fast og blokerer for alt! Båndet stopper og stort ståhej! Mens folk begynder højlydt at brokke sig, må en af de ansatte kravle ind i scanneren og få Zylfidens “kabinekuffert” hevet ud. Det fik han ikke ros for, men vi andre var godt underholdt.
Denne gang fik jeg også sved på panden, da jeg ved indtjekning blev spurgt om jeg havde et gyldigt ETA. ”Et hvad for noget?” fik jeg fremstammet. Den søde unge dame forklarede meget tålmodigt at man enten skulle have visa eller ETA for at rejse til UK da de ikke var med i EU mere. Et ETA kunne man skaffe sig online på 10 minutter ved at betale £16. ”Du kan scanne denne QR så kommer du til ansøgningssitet.” Tak for det. Pulsen røg op med det samme, da jeg ikke havde brug for at noget gik galt. Min tanke faldt med det samme på ham der tilbragte 24 timer i lufthavnen i Beograd, for at blive sat på et fly hjem næste dag.
Så febrilsk gik jeg i gang med at downloade en app og svare på alle mulige spørgsmål. Jeg skulle også tage et ansigtsbillede og det kunne jeg ikke rigtig få til at lykkes. Der stod så en ung gamerfyr der spurgte om jeg havde problemer med billede til ETA, og det måtte jeg jo indrømme. Det havde han også haft, men det lykkedes da han tog brillerne af, da de lavede refleks selv om man ikke kunne se det. Det virkede i første forsøg. ”Mange tak!” Igen blev jeg bekræftet i at nutidens ungdom giver håb for fremtiden.
Finde gaten
Det er aldrig et problem i Kastrup, måske fordi jeg har været der mange gange.
Lars Damgaard til dag 1C ved DM 2025
Boarde
Noget de fleste ikke rigtig tænker over, men for mig har det udviklet sig til lidt af en stressfaktor. Jeg har tidligere rejst rigtig meget i forbindelse med job; guldkort og masser af eurobonuspoint. Der havde jeg aldrig problemer. De seneste 10 år er jeg dog blevet mere og mere udfordret pga. af lidt latent klaustrofobi.
Men hvis jeg sidder ved midtergangen, så er der ingen problemer. De sidste par år har jeg dog helst gået sidst ind i flyet, så der ikke står en masse mennesker i lang tid ved siden af mig. Klinisk har det sikkert en flot bogstavbetegnelse; i praksis er det bare hamrende irriterende! Som pokerspiller forsøger man jo at finde en edge, så ligefrem at ty til at købe sig til en gangplads er ikke førstevalget. Næ nej, så hellere forsøge at slå spillet ved at gå sidst ind i flyet, og så håbe på at der er en midterplads ledig.
Ja ja, jeg ved godt det er håbløst ikke at betale 200 kr. for ikke at stresse når man kaster om sig med pengene på det kasino man er på vej til. Og når jeg rejser med min kone, så er hun nået dertil at hun ikke gider alt det stress og nervøst brok, så hun bestiller bare en gangplads når der bliver booket fly. Denne gang bestilte jeg også en gangplads da der plejer at være run på ruterne til London.
På turen til Beograd havde Donald booket fly, og han er jo ikke min kone, så der stod 9F på det boardingcard Donald sendte til mig. Ikke godt! Vinduesplads, men dog ikke bagerst i flyet hvor det føles som om der er endnu mindre luft. Det var en mindre flyver med kun to sæder i hver side. De hed så AC på den ene side og DF på den anden. Det var ny læring for mig. A og F er åbenbart konsekvent vinduespladser og C/D er gangpladser. Jeg går ud fra at der er andre end mig der nu tænker hvad det så hedder hvis der er fire sæder i hver side? Her løste det selv da der ikke sad nogen på 9D – Pheew
Ro på under flyturen
For mig handler det om at have en vand i tasken, og downloade noget musik. Problemet var dog at 7D var lige bag businessclass og jeg var nærmest dækket til af et gardin. Ikke godt hvis det trickede min klausfornemmelser. Jeg måtte jo forsøge at abstrahere fra det og startede på denne blog. Alt gik fint.
Finde transfer
Her havde jeg jo selv ansvaret da det var med Underground til London Easton og tog derfra. Det selv at sørge for det hele, bringer mig lidt udenfor comfortzonen. Det er ikke så behageligt i situationen, men det er et helt bevidst valg da min erfaring er at der følger sjove uventede oplevelser med.
Underground er altid en oplevelse. Man kan ikke undgå at blive imponeret over et så forgrenet mere end 100 år gammelt bygningsværk. Samtidig elsker jeg at betragte alle de forskellige mennesker. Jeg leger altid en leg hvor jeg skal forestille mig deres historie, hvor de er på vej hen og hvad de drømme om med deres liv.
Jeg havde bestilt et sæde med bord på toget til Coventry og overfor mig sad to kvinder. En ret stor kvinde i 50’erne og en særdeles nydelig kvinde i 40’erne. Begge søde og venlige.
Efter et kvarters farer de begge op. Årsagen var at der sad en nydelig forretningsmand bagved som havde åbnet en flaske med noget der sprøjtede som en sodavand der er rystet. Jeg tror det var varm suppe, men er ikke sikker. Her kom væsken så både på begge sæder i hans række og en del mellem sæderne så begge kvinder fik noget på bagsiden af armene og deres jakker. Specielt den nydelige dame var ærgerlig over det da hun havde lyst tøj på og var på vej til en jobsamtale. Som det fremgår af billedet, blev jeg reddet af at den anden kvinde fyldte mere end sit eget sæde og derfor fungerede som skjold for mig. Forretningsmanden var oprigtig ked af det og hente både tørre og fugtige servietter som de kunne gøre deres tøj rent. Den nydelige kvindes jakke måtte hænges til tørre over en stoleryg ved siden af.
Ellers gik det fint indtil vi nåede Coventry. Ud foran og få fat i en taxa. Der kom en masse Uber og jeg forsøgte at praje en af dem, men det måtte man ikke, man skulle bestille over app’en. Jeg skulle dog ikke risikere det samme som Per i Beograd, så jeg forsøgte at finde nogen jeg kunne spørge om hvordan jeg fik fat i en taxa. Inden det lykkedes, kom en taxa kørende og satte en passager af. Jeg skyndte mig hen og satte mig ind, og spurgte om man kunne betale med kort. Han kiggede lidt underligt på mig, og jeg spurgte igen samtidig med at jeg viste ham mit kort. ”No problem, they have already paid for you”. Øhh, hvad han mente med det? ”You are Robert, right mate?”. Nej det var jeg så ikke og måtte luske ud igen. Fat i en der kunne vise mig om på den anden side 30 meter væk hvor der holdt taxaer til overflod. Hold nu op en turist!?!
Her lagde jeg også ud med at spørge om man kunne betale med kort. Det viste sig at fremgå ret tydeligt af skiltningen. Hmm, slap nu af!
Endelig er man fremme
Når man lander på hotellet, så skal der checkes ind. De var dog ikke klar med værelset, da jeg ankom allerede kl. 11.30 og værelset først var klar kl. 15.
Læs mere i morgen. Jeg lover der er lidt poker med, noget om dumme beslutninger og flere oplevelser.
Foto: somuchpoker.com – Crosvenor Casino i Coventry
Husk lige at skrive en kommentar i tråden på Facebook. Det må meget gerne være konstruktiv kritik. Tak!
Lars Damgaard
