3-vejs deal på Casino Odense afgør kæmpe PKO-turnering

Torben Radoor gør det igen efter all-in med 74 suited

Albani Jule Tour 2025 på Casino Odense havde sit “Main Event” i går, lørdag den 27. december, med 1.100 kr. PKO-turneringen.

Der var plads til 60 spillere og alt var udsolgt længe før starten. Med 1.100 kr. i buyin samt 60 spillere til start og 19 re-entries, så havnede præmiepuljen på 38.756 kr. samt 47.400 i bounties. I alt 86.156 kr. – imponerende!

Med 30.000 i startstacken og en start kl. 16.00 var der rigeligt plads til deepstack poker, hvilket gav spillerne mulighed for at tage det stille og roligt i starten.

Når der er bounties på spil skal der gambles

Det var der selvfølgelig spillere der gjorde, men så var der Torben Radoor, der i den første all-in preflop hånd har en spekulativ men interessant

7H4H

mod Rune Jeppesens

ASAD

Ja, du gættede rigtigt. Torben vandt hånden efter en floppet flush, men Rune havde stadigvæk chips.

All-in preflop: 74 vs. AA på KQ8T6 board

Billeder fra salen

Pokermanager Jonas Larsen gør dagens bounties klar

Bounty-chips til venstre

Første bounty til Torben Radoor

Efter den heldige hånd mod esserne var Torben flyvende. Kort tid efter slår han to spillere ud og tager lækre bounties med 6ere mod to gange AK:

All-in preflop: 66 vs. AK og AK på 85336 board

Efter re-entry perioden sluttede så var der flere shortstacks. De røg hurtigt og ligeså gik den ikke for Andreas Brendholdt, der blev 3er ved MPT Main Event 2025.

Finalebord og pengeplaceringer

Et stykke efter midnat rammer de sidste ti spillere finalebordet. Stemningen er høj og pengene er tæt på. Der var nemlig penge til top-6.

På finalebordet ryger først Lars Broholm, så Dan Helberg inden Martin Gotfredsen bliver nr. 8 – lige ude for pengene.

De sidste syv bliver enige om en trøsteboblepræmie på 1.200 kr., som Poul Bjerre-Jacobsen vinder lidt senere.

Herefter bliver Michael Birk nr. 6 til 2.513 kr. og Simon Hansen nr. 5 til 3.676 kr.

Da Jan Storgaard ryger som nr. 4 til 4.838 kr. er klokken blevet 02.00, og de sidste tre spillere beslutter sig for en chop-deal. De får derfor 8.843 kr. hver.

Thomas S. Christensen bliver nr. 3, Christoffer Munk nr. 2 og manden med fleste chips tager sejren: Torben Radoor.

Dansk Poker har ikke fået bounty-præmierne, men kan fortælle at de to vindere ender med omkring 10.000 kr. i bounties. Christoffer Munk havde fået flest bounties, så han ender som den økonomiske vinder. Det er dog Torben Radoor på vinderbilledet:

Dagens vinder: Torben Radoor med hånden der startede det hele

Albani Jule Poker – PKO med re-entry – 30.000 startstack – buyin 1.100 kr. (1.000 kr. + 100 kr.)

Placering nr. 1: Torben Radoor – 8.843 kr. (Chop-deal)

Placering nr. 2: Christoffer Munk – 8.843 kr. (Chop-deal)

Placering nr. 3: Thomas S. Christensen – 8.843 kr. (Chop-deal)

Placering nr. 4: Jan Storgaard – 4.838 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 5: Simon Hansen – 3.676 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 6: Michael Birk – 2.513 kr. (ICM-deal)

Bubbleboy: Poul Bjerre-Jacobsen – 1.200 kr.

Tillykke til vinderne!

Allerede i aften spilles der igen Albani Jule Poker, da der står 300 kr. NLH unlimited rebuys turnering med 5.000 kr. tilføjet i præmiepuljen. Turneringen har pt. 4 pladser tilbage.

I morgen mandag spilles den sidste turnering i Albani Jule Poker, da der står 600 kr. NLH med 5.000 kr. i tilføjet præmier på programmet.

Begge disse turneringer starter kl. 18.45.

Resten af programmet kan ses her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail