Vi er nogle dage inde i 2026, men pokeren har ikke stået stille. Den første uge af det nye år har budt på en masse nyheder.
Vi starter ved en fanfavorit: Lex Veldhuis. Da undertegnede gik i gymnasiet og begyndte at interessere sig for poker, var Lex Veldhuis et decideret idol.
For de uindviede er Lex Veldhuis en hollandsk pokerspiller og Twitch-streamer, der vel nok er en af dem, der har været længst tid i det univers. Lex har været sponsoreret de sidste ti års tid af PokerStars og han har underholdt sine seere ved at tage dem med ind bag kulisserne hos en af de absolutte “tourchefer”. Man har gennem en liveudsendelse kunne se med, når han har siddet og spillet turneringer med buy-ins fra mellem $11 og $10.000, og man har været med gennem alle op- og nedturene.
I 2018 slog Veldhuis en vild personlig rekord, da han under en $5.200 WCOOP-turnering havde 32.000 seere. Han cashede “kun” små $30.000, men der kan ikke herske tvivl om, hvor stor en spiller og inspiration Lex Veldhuis har været for mange hobbyspillere gennem årene.
Veldhuis’ forsvinden
Så skete der noget sidste år. Efter PokerStars stoppede aftalen med Veldhuis og han derved ikke var PokerStars Pro længere, så var han ikke at finde mere i de ellers velbesøgte streams.
Han streamede ikke længere, og han var nærmest gået i hi. Spurgte man en af hans PokerStars/streaming-kollegaer – Fintan Hand, bedre kendt som easywithaces eksempelvis – kunne man høre, at de godt vidste, der var noget galt, men de kunne ikke rigtig sige så meget om det. Der var ikke rigtig nogen forklaring, og da han i juni åbnede lidt op omkring det, var det første han startede med at sige:
»Jeg kan ikke rigtig gå i detaljer med det«.
»Jeg er klar til at spille, jeg er klar til at streame, jeg vil gerne spille og streame. Men jeg kan ikke«.
Undervejs i slutningen af PokerStars-kontraktperioden har Veldhuis været nødsaget til at flytte fra Holland til Belgien for at spille – og var også en tur forbi New Zealand med sin familie for en periode. Men han fik ikke streamet stort set hele 2025.
Så gik vi ind i 2026, og pludselig var Veldhuis tilbage – og med en stor nyhed. Ikke nok med, at han var begyndt at streame igen – for første gang i 17 år uden titlen som PokerStars Pro, som han havde haft de sidste 17 år – så var han også begyndt at spille på GGPoker i hans streams.
Det samme skete med Fintan “EasyWithAces” Hand. Han er af irsk afstamning, har mere eller mindre samme generalieblad som Veldhuis, i og med at han har streamet i mange år og været sponsoreret af PokerStars siden 2017 – et sponsorat, der ifølge ham selv fik »drømme til at gå i opfyldelse« og var »for godt til at være sandt«.
Begge streamer i dag – og rigtig meget på GGPoker. På sin vis kan man se det som en cementering af GGPokers dominans på onlinemarkedet anno 2026. Selv de mest veletablerede navne “dropper” sponsorater, så de – kan man forestille sig – blandt andet kan spille på GGPoker.
Phil Helmuths bedste kald i to år – og sønnike rammer finalebordet
Hos en af de andre store mastodonter og hans efterkom er der også nyheder. Først og fremmest har den ældre Helmuth ifølge ham selv lavet et af sine bedste kald i to år – det kan du se herunder:
🔥🔥🔥 @ChinoRheem goes for it against @phil_hellmuth at the final table of PGT Last Chance Event #3.
— PGT (@PokerGOTour) January 8, 2026
Updates: https://t.co/10lRtoA9gz pic.twitter.com/Yv0rGeT9hz

Et par dage forinden havde Phil Helmuth og Phil Helmuth Jr. – hans søn, der er også er noget af en kortspiller – ramt hver deres respektive finalebord på den samme dag. Senior Helmuth ramte $600 WSOP Circuit finalebordet, og Helmuth Jr. var at finde til en $10.000 PokerGO-turnering. Det kan du høre mere om her:
It’s @PhillipHellmuth and Me
— phil_hellmuth (@phil_hellmuth) January 7, 2026
We both made the Final Table of our respective tourneys: @WSOP Circuit tourney for him (541 players), and @PokerGO $10,000 buy in (109 players) for me
Wondering how often Father and Son both made legitimate Final tables on the same day?#POSITIVITY pic.twitter.com/eG0c2Ad6lu
Artikelfoto: Pokernews.com


