Dansk Poker skrev inden jul en artikel om Fredericia Poker Klub, der er en licensklub med mange år på bagen. Det var i forbindelse med at Karina Tvede Gøttler, som hobbyspiller ambassadør, var forbi klubben og blogge. I dag kan vi fortælle om klubbens seneste turnering, som var et klubmesterskab.
Klubmesterskabet for 2025 i licensklubben Fredericia Poker Klub blev i weekenden afgjort efter to lange og intense pokerdage. I alt 56 spillere var samlet til turneringen, hvor deltagelse var forbeholdt medlemmer, der havde spillet mere end ti gange i løbet af sæsonen. Det gav et stærkt felt præget af erfaring og et højt teknisk niveau allerede fra første hånd.
Hvem elsker ikke deepstack poker?
Turneringen blev skudt i gang lørdag klokken 11.00, og det stod hurtigt klart, at der ventede deltagerne en lang dag ved bordene. Der var spillere som f.eks. startede med en stack på cirka 73.000 chips, hvilket rakte til en 27.-plads på ranglisten, mens andre havde en væsentlig større stack.
Det betød, at dem med mindre stacks måtte ud og arbejde. På den måde kunne de gradvist arbejde sig op gennem feltet via aggressivt spil og måske tage nogle chancer.
Dramatisk all-in/setup
En af turneringens helt centrale situationer opstod i et dramatisk trevejs all-in, hvor
stod over for både
og
Esserne holdt, og Mickey måtte forlade turneringen i en hånd, der viste sig at få stor betydning for det videre forløb.
Senere, lige inden finalebordet, opstod endnu en kritisk hånd, da
blev skubbet ind i
men en nier på floppet sikrede overlevelse og adgang til finalebordet.

Finalebordet er nået – hvem bliver 2025 klubmester?
Nu bliver det spændende – men har vi tid nok?
Finalebordet blev nået sent lørdag aften, og man valgte at stoppe spillet klokken 23.00 for at fortsætte søndag klokken 11.00. Ved genoptagelsen var spillernes stackstørrelser vidt forskellige selvfølgelig.
Nogle startede f.eks. med 269.000 chips, som blot var nok til nummer syv på chiplisten. Lasse Wedell Andersen sad solidt i spidsen med hele 719.000 chips og havde som forsvarende klubmester naturligt store forventninger hvilende på skuldrene.
Setups efter setups
De to shortstacks røg hurtigt ud, hvorefter finalebordet udviklede sig til en række klassiske poker-setups. En markant hånd faldt, da
endnu en gang stod over for
denne gang mod Kim Bak, som kort efter måtte forlade turneringen. Senere, med blot omkring 13 big blinds tilbage, blev der skubbet med
men hånden løb ind i
og en konge på turn satte en stopper for videre avancement.
Den forsvarende mester i problemer
Finalebordet var generelt præget af store sammenstød mellem stærke hænder. Blandt andet tabte Lasse Wedell Andersen en pot på omkring 500.000 chips, da hans konger løb ind i Finn Nørgaard Skovs esser – en hånd, der ændrede dynamikken markant i den afgørende fase.
Som så ofte i poker blev marginalerne afgørende, og flere hænder kunne have tippet balancen i en helt anden retning.
Efter i alt omkring 15 timers poker fordelt over to dage kunne klubmesteren kåres. Stemningen var god hele vejen igennem, og turneringsstrukturen gav spillerne rig mulighed for at spille mange hænder og træffe beslutninger med dybde.
Årets klubmester 2025 blev Peter Pingeling Buron, der med solidt og stabilt spil navigerede sikkert hele vejen gennem feltet.

Årets klubmester: Peter Pingeling Buron
Vinderinterview
Efter sejren satte årets klubmester, Peter Pingeling Buron, ord på oplevelsen:
“Det var en fantastisk turnering, som Fredericia Poker Klub havde stablet på benene. Jeg startede med en fornuftig stack og var faktisk kun én gang i fare for at ryge ud i løbet af hele turneringen. På finalebordet kunne jeg nærmest ikke ramme ved siden af – og så er det jo nemt at spille poker!”
Peter fremhævede samtidig klubmiljøet og sin relativt korte live-erfaring:
“Jeg har faktisk ikke spillet ret meget live poker før i sommers, hvor jeg begyndte i klubben, men alle har taget helt fantastisk imod mig. Det har været enormt fedt at komme ind i et så godt miljø.”
Afslutningsvis sendte han en klar opfordring videre:
“Jeg vil klart anbefale folk, der gerne vil prøve poker, at komme ned og spille en turnering i klubben.”
Resultatliste – Klubmesterskab 2025
| Placering | Navn |
|---|---|
| 1 | Peter Pingeling Buron |
| 2 | Patrick Hansen |
| 3 | Kim Bak |
| 4 | Finn Nørgaard Skov |
| 5 | Thomas Holmbech |
| 6 | Steven Ristorp |
| 7 | Lasse Wedell Andersen |
| 8 | Rasmus Bremer Laursen |
| 9 | Jacob Kessler Söderberg |
Klubmesterskabet viste endnu en gang, at selv med erfaring og store stacks fra start er intet givet. Setups, timing og små marginaler er en uundgåelig del af spillet.
Poker blev det – præcis som forventet.
Husk, at der spilles turneringer i Fredericia Poker Klub hver tirsdag kl. 18.30 – samt hver anden torsdag. Der er plads til 50 spillere (ofte med venteliste). Flere turneringer og tilmelding kan ses på hjemmesiden her.



