Der var debut og debutsejr på én og samme tid på Casino Odense torsdag

Første gang til livepoker? No, problem for Ronni Jakobsen

Vi husker alle vores første sejr. Det er noget helt specielt og en helt ekstrem følelse. Faktisk en følelse som man ikke helt oplever igen på samme måde.

Derfor var det også noget helt specielt for Ronni Jakobsen på Casino Odense torsdag aften kl. 00.30, da han stod øverst på skamlen med sin første sejr nogensinde i hans første turnering nogensinde.

Fin præmiepulje

Det var en rolig aften på Casino Odense med 18 spillere fordelt på to borde. Ingen all-in blindt som i tirsdags. Der var de sædvanlige setups og de 18 spillere foretog 24 rebuys og sluttede af med de “obligatoriske” 18 add-ons, hvilket bragte præmiepuljen op på samlet 17.745 kr.

Vi bliver glade når der er nye spillere

Der var dog et par nye spillere denne aften. Én af dem, Ronni Jakobsen, fik fint fat fra starten. Det er godt for pokeren i Danmark når nye spillere kommer til. Derfor hepper vi automatisk på dem.

Der var nu ingen grund til at heppe for meget på Ronni. Han havde godt styr på det hele og fik en flot debut, som hintet i overskriften.

En rutineret ræv der kan snuse en stærk hånd

Der var et vaskeægte setup, da Ole “Bondemanden” Andersen valgte at “slowspille” sine damer i følgende hånd: Limp fra Ole fra UTG med 1.200. Kasper Christoffersen raiser til 4.200 i position med kongerne. Lars Klinkby vil være med fra big blind og kalder. Tilbage på Ole.

Hmmm, mange muligheder nu for Ole. 4-bet, raise all-in eller bare kald. Ole vælger bare at kalde. Flop 3-vejs:

QDJS4S

Ding ding ding.

Checket til Kasper, der better 4.200. Fold af Lars. Ole går nu all-in med 33.600 og Kasper kalder hurtigt. Ingen hjælp til Kasper, mens Ole har fået en kæmpe stack.

All-in på flop: QQ vs. KK på QJ45J board

Pengene skal fordeles

Efter finalebordet var ramt, gik det stille og roligt frem mod pengene.

Først var der dog denne hånd, hvor det igen viste sig, at bare fordi man sidder med en monster hånd, så betyder det ikke at man vinder.

Ole Andersen raiser fra tidlig position. All-in fra Rune Jeppesen med 6erne. Nu vågner Harald Schultz op med esserne og kalder for sit liv, mens Ole folder. Men Rune er heldig at ramme på river:

All-in preflop: AA vs. 66 på KJ836 board

Tirsdagens vinder, Nikolai Alnor, ryger som nr. 7 og Dansk Pokers udsendte, Rune Jeppesen, ryger som nr. 6. Derefter er det farvel til Claus “Vinmanden” Hansen som nr. 5, hvilket efterlader Allan Benediktsen som trøsteboblepræmie-vinder til 1.000 kr. som nr. 4.

De sidste tre spillere laver en 3-vejs ICM-deal, hvor Dan Bentsen får 4.748 kr. som nr. 3, Ole “Bondemanden” Andersen bliver nr. 2 og får 5.747 kr. Det efterlader Ronni Jakobsen som nr. 1 i sin første liveturnering nogensinde. Ronni vandt 6.250 kr. Stort tillykke og velkommen til verdens bedste spil.

Dagens vinder: Ronni Jakobsen

Torsdags poker – NLH-turnering med rebuy – Startstack 10.000 – Buyin 600 kr. (520 kr. + 80 kr.)

Totale entries: 41 stk. (18 unikke, 23 rebuys og 18 add-ons)

Præmiepulje: 17.745 kr.

PlaceringNavnPræmie
1Ronni Jakobsen6.250 kr. (ICM-deal)
2Ole “Bondemanden” Andersen5.747 kr. (ICM-deal)
3Dan Bentsen4.748 kr. (ICM-deal)
BubbleboyAllan Benediktsen1.000 kr.

Statistik Casino Odense 2026

Fremover vil der blive ført løbende statistik over spillerne med fokus på antal cashes, sejre, top 3-placeringer og samlet præmieindtjening.

NavnAntal cashSejreAntal Top-3Præmie i alt
Ronni Jakobsen1116.250 kr.
Ole Andersen4311.655 kr.
Dan Bentsen339.656 kr.
Allan Benediktsen214.328 kr.

Kommende pokerturnering på O´Town

Næste gang der spilles turnering på Casino Odense er i morgen lørdag den 31. januar kl. 18.45, tilmelding sker på Casino Odenses hjemmeside her.

Husk, at kasinoet afholder deres nye turneringsserie: O´Town Spring Open den 26. til 28. februar 2026. Læs mere her og tilmeld dig her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail