Der var et massivt overlay på $1,79 millioner - hvilket er ny rekord!

GGPoker fejrede 6-års jubilæum med gigantisk $150 MTT – se danskere her

I vores opfølgning på dag 2 events kommer vi ikke uden om den store $10 millioner garanteret jubilæumsturnering på Danske Spil Poker i går. Se her hvordan det gik for danskerne.

GGPoker markerede sit 6-års jubilæum med et brag af en turnering, da onlinepokergiganten søsatte en $150 jubilæumsturnering med en svimlende $10 millioner i garanti. En kombination, der naturligvis vakte enorm interesse verden over – også herhjemme, hvor mange danskere tog chancen og købte sig ind i det historiske event via Danske Spil Poker.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Samme buy-in – markant større ambitioner

Da GGPoker lancerede GGMasters for seks år siden, var buy-in også dengang $150, men garantien lød “kun” på $300.000. Siden er både spillerfeltet og ambitionerne vokset markant, og i år valgte GGPoker altså at skrue helt op og annoncere en garanti på hele $10 millioner – uden at hæve buy-in.

Turneringen blev afviklet over syv startflights, fordelt over to weekender samt en sidste “Last Chance”-flight, hvilket gav spillere fra hele verden rig mulighed for at forsøge sig.

Historisk stor overlay

På trods af massiv deltagelse endte jubilæumsturneringen med en overlay på knap $1,8 millioner, hvilket gør den til den største overlay i online pokerens historie. Det betyder i praksis, at GGPoker selv måtte lægge et millionbeløb i præmiepuljen – til stor glæde for deltagerne.

Dermed overgik turneringen tidligere rekorder sat af blandt andre PokerStars og PokerBaazi og cementerede GGPokers position som den mest ambitiøse aktør på onlinepokerscenen.

Der var 59.480 entries totalt.

Stærk dansk interesse

Selvom det præcise antal danske deltagere ikke er opgjort, var der ingen tvivl om, at Danmark var flot repræsenteret. Med et lavt buy-in set i forhold til garantien og mulighed for satellitter var turneringen oplagt for både professionelle og ambitiøse hobbyspillere, og mange danskere greb chancen for at blive en del af pokerhistorien.

Bedste dansker blev The Hope som nr. 648 til $1.400. Det var den samme præmie som DenSom, TawCollects, MyMindIsaHud vandt på pladser i top-1.000.

Foto: Danske Spil Poker – der spilles finalebord i aften med $1,1 mio til vinderen

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail