Nedtælling til årets MPT har ramt 0 . Ja, det er endelig i dag at Main Event starter

MPT 2026 starter i dag kl. 16.00

Dansk Poker har talt ned til starten på Munkebjerg Poker Tour 2026. I dag er dagen, hvor dag 1A i MPT Main Event 2026 starter.

Vi har livebloggen klar fra kl. 15.30 i dag – kom tilbage og følg med i livebloggen, om du er spiller eller sidder derhjemme og følger med.

Freeroll og livestream på DSP

Danske Spil Poker har først deres livestream fra i morgen fredag. Husk, at komme ind på streamet og vær med til at øge præmiepuljen i den store freeroll til på mandag.

Chipcounts.io

Er du spiller til MPT – om det er Main Event eller sideevents – så har vi fået Daniel Strøm til at gøre chipcounts.io hjemmesiden klar til at modtage jeres chipcounts i alle events under MPT.

Der er kommet en del upgrades i programmet – så ind på chipcounts.io og registrere dig, hvis du ikke allerede har gjort det. Det tager under et minut at få en gratis profil.

Når du først er inde, så kan du tilmelde dig den dag du skal spille op til 24 timer forinden. Det er også nyt.

Hvad er chipcounts.io?

Det er en hjemmeside som er integreret med vores liveblog, så man kan følge med i spillernes chipcounts i vores liveblog. Det er også en ret avanceret måde at følge med i sit eget spil, da man både kan tage billeder, skrive vigtige hænder og se udviklingen på ens stack i en fin graf for dagen.

Det er en perfekt måde for venner, familie og bekendte at følge din MPT Main Event, så du ikke hele tiden behøver at sende beskeder til alle.

Samtidigt er det et genialt værktøj for os bloggere, da vi både kan følge spillernes chipcounts og derved vide, hvis en spiller har fået en stor stack eller f.eks. hvis en spiller er bust.

Konkurrence for jer som registrerer jer

Dansk Poker har lavet en daglig konkurrence under MPT Main Event 2026.

Hver dag (torsdag dag 1A, fredag dag 1B1, fredag dag 1B2, lørdag dag 2 og søndag dag 3) vil vi trække lod blandt dem som har registreret sig til chipcounts.io om en Dansk Poker hoodie til en værdi af 700 kr.

Det kræver dog at minimum 50 spillere registrerer sig for at udløse den daglige konkurrence. På dag 1B2 kræver det 25 spillere, da det er et mindre flight.

Vi trækker lod efter dagens første syv levels. Det hele sker i livebloggen – så følg med der.

Vigtigst dog, at registrere dig i det hele taget – og som nævnt, så kan du gøre det op til 24 timer før starten og selvfølgelig undervejs.

Her et eksempel på den hoodie man kan vinde:

Peter Jaksland

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail