Vi glæder os alle sammen til livestreamet starter på Twitch/Youtube med Danske Spil Poker direkte fra Munkebjergsalen på lørdag den 14. februar kl. 12.30. Inden da har Danske Spil Poker dog planlagt et ekstra stream, som starter i aften fredag den 13. februar kl. 20.00.
Det skal siges med det samme, at det ekstra livestream, der starter i aften kl. 20.00 på Twitch/Youtube IKKE er et stream, hvor der, som normalt, er det Feature Table der viser aktion fra et af pokerbordene i selve turneringen.
Streamet i aften er nemlig lavet af Danske Spil Poker for at give noget ekstra tilbage til pokerfolket i forbindelse med opstarten på den nye GGPoker-klient.
Kæmpe freeroll
Reelt set så er tanken bag det ekstra stream, at der skal laves nogle konkurrencer, hvor den store freeroll på mandag den 16. februar i forbindelse med finalebordsstreamet, har en mulighed for at øge sin præmiepulje.
Ideen er, at Rasmus “Jungleras” Nielsen, der er tidligere danmarksmester og professionel pokerspiller, sammen med Dennis “Krogliren” Krog fra Danske Spil Poker skal dyste i heads-up pokerbattles mod kendte danske og udenlandske pokerspillere live på streamet.
Vinder Danske Spil Poker teamet, så bliver der lagt en sum penge oveni præmiepuljen på freerollen, der altså spilles på mandag. Men hvis udfordreren vinder, så øges den sum penge gevaldigt – op til 7.500 kr. pr. match. Så der skal heppes på udfordreren.

Hvem skal battle?
Vi har ikke fået den endelige liste, men kan godt afsløre, at der blandt andet skal battles mod Andreas Brendholdt, Torben “Basse” Tvede Gøttler, Thomas Quaade, Marcus Hallabro m.fl.

Kort interview med Dennis Krog
Dansk Poker fangede Dennis Krog for at høre mere om deres livestream kl. 20.00 i aften. Dennis fortæller, at de kalder det pokerraketten. Altså freerollen der skal bygges op som en raket til forhåbentligt mange tusinde kroner.
“Streamet kommer ikke til at have noget med det normale stream at gøre, men er mere en slags sjov liret opvarmning for at fejre vores nye klient. Samtidigt er det en god mulighed for at øge præmiepuljen i freerollen for at give noget tilbage til de danske pokerfans”.
Dennis fortæller også, at streamet forventes at tage cirka fire timer og det bliver kommenteret af Kasper Ankjærgaard og Simon Hoffmann i studiet, mens Jungleras og Krogliren altså selv skal spille heads-up dyster live på feature table.
“Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg er en smule nervøs op til de her dyster. Det bliver dog fedt at vise pokerdanmark og specielt Jungleras, der altid driller mig med, at jeg ikke er så god til poker, at jeg faktisk godt kan spille”.
Tanken er, at når Jungle og Krogliren spiller, så skal de skiftes til at agere, mens modstanderen spiller heads-up dysten som normalt. Måden de skiftes på kunne f.eks. være, at Jungle raiser preflop, mens Krogliren spiller floppet. Så overtager Jungle igen på turn inden Krogliren slutter af på river.
“Jeg har store planer om, at lægge op til store smash til Jungle, så må vi se om han kan gennemføre smashen” joker Dennis til sidst.
Vi glæder os til et sjovt og liret stream i aften kl. 20.00 – så kom ind og se med på Danske Spil Poker.



