På Casino Marienlyst var der igen udsolgt, og de tyve spillere gav hinanden en hyggelig aften, hvor der ikke blev sparet på nålene. Lucas Johansen var TD og havde hænderne fulde, men klarede det flot.
Den udsolgte turnering sendte præmiepuljen op på 37.440 kr., efter de tyve spillere tilsammen lavede 19 re-entries. Dermed var der endnu en gang lagt op til en god gang poker ved bordene på Casino Marienlyst.

Fakta om turneringen
Finalebordet
Aftenens felt var halveret tæt på kl. 23.00, og de sidste ti spillere skulle nu kæmpe om den flotte præmiepulje. For mange pokerspillere handler det om at sætte sig delmål. Først at undgå at ryge ud som den første – og dernæst at nå finalebordet. Det mål var nu opnået, og næste skridt var at spille sig i pengene, hvor der denne aften var præmier til tre spillere.
Lidt over midnat var feltet reduceret til fire spillere, som for alvor kunne dufte pengene, mens kampen om sejren spidsede til.
Trøsteboblepræmie
Så langt, så godt. Alligevel var der mulighed for, at endnu en spiller måtte forlade turneringen uden penge på lommen. Sådan gik det dog ikke denne onsdag, da de sidste fire spillere blev enige om at lave en trøsteboblepræmie på 3.000 kr., som gik til Anders Kharoubi.
Top-3
Det var tre garvede regulars fra Lysten, der skulle afgøre det mellem sig, og denne onsdag aften var Peter Holger Johansen varm i afslutningen. Først sendte han Lars Petersen på railen, da hans AK ramte perfekt på floppet, der kom KK6. Lars, som sad med 87s, var herefter afhængig af runner-runner for at overleve, men det skete ikke, og han måtte tage til takke med 6.988 kr.
I heads-up var det Jan Djerberg, der skulle forsøge at tage sejren fra Holger. I den afgørende hånd var Jan faktisk foran, lige indtil river, hvor endnu en femmer sikrede Holger trips og dermed sejren. Jan måtte nøjes med andenpladsen til 10.981 kr., mens Holger kunne lade sig hylde som vinder med en førstepræmie på 16.471 kr.

Afgørelsen T2 vs. 65
Vinderen har ordet
Dansk Poker har taget en snak med Peter Holger:
“Jeg har haft et par ugers pause, men var klar igen denne aften. Da jeg ikke kan spille den kommende Easter Stack, havde jeg fået grønt lys hjemmefra, så det skulle udnyttes.
Det blev en udsolgt turnering, og det hele flaskede sig rigtig fint for mig. Som det også fremgår af billedet ovenfor, var river med mig denne aften, og det blev afgørende i den sidste hånd”
Mon ikke også Holger havde et lille last longer-væddemål med Djerberg som ekstra krydderi.
Onsdags poker – NLH med re-entry – Startstack 15.000 – Buyin 1.150 kr. (1.000 kr. + 150 kr.)
Totale entries: 39 stk. (20 unikke og 19 re-entries)
Præmiepulje: 37.440 kr.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Peter Holger | 16.471 kr. |
| 2 | Jan Djerberg | 10.981 kr. |
| 3 | Lars Petersen | 6.988 kr. |
| Bubbleboy | Anders Kharoubi | 3.000 kr. |
Tillykke til vinderne!
Statistik Casino Marienlyst 2026
| Navn | Antal cashes | Sejre | Antal Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|
| Peter Holger | 3 | 2 | 3 | 34.971 kr. |
| Jan Djerberg | 2 | 1 | 17.781 kr. | |
| Lars Petersen | 1 | 1 | 6.988 kr. | |
| Anders Kharoubi | 1 | 3.000 kr. |
Easter Stack
Påsken nærmer sig med hastige skridt, forårssolen er for alvor begyndt at titte frem, og snart er Casino Marienlyst klar til deres næste flerdages turnering; Easter Stack. Turneringen indledes med tre startdage fra den 1. april og kulminerer med finalen søndag den 5. april. For tilmelding og yderligere information henvises til linket her.
Næste turnering er altså Easter Stack, hvor der indledes med tre startdage og finale søndag den 5. april, programmet ses nedenfor:
Onsdag den 1. april kl. 19.30 – tilmelding dag 1A her.
Torsdag den 2. april kl. 19.30 tilmelding dag 1B her.
Fredag den 3. april kl. 19.30 – tilmelding dag 1C her.
Easter Stack information
Turneringen spilles med en startstack på 25.000 chips og 25 minutters levels. Kasinoet åbner dørene kl. 19.00, og der er mulighed for både sen registrering og unlimited re-entries i de første seks levels. Præmierne fastsættes ud fra antallet af unikke spillere.
På startdagene spilles der 13 levels, hvorefter de spillere, der stadig har chips, går videre til finalen den 5. april kl. 19.30 med deres aktuelle stack. Det er muligt at deltage i flere startdage, og kvalificerer man sig flere gange, er det den største stack, der tages med videre. Finaledagen starter på level 12 og fortsætter med 25 minutters levels.

Billeder er venligst udlånt af Casino Marienlyst.

