Sidste dag i WSOP Super Circuit

Godkendt online søndag: Dvinge med sejr og fine scores på DSP

For onlinegrinderne er søndage bare de bedste. Ikke mindst når der kører større turneringsserier, som her senest med SCOOP og WSOP Super Circuit. Samtidigt så føles det lidt tomt når serierne er slut og de “normale” turneringer starter igen. Sådan var det lidt i går søndag den 29. marts 2026.

Der var dog stadigvæk WSOP Super Circuit’s på Danske Spil Poker at se frem til – serien kører helt frem til og med i morgen tirsdag.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Der er to WSOP Ring-events tilbage. Event #16, som er $1.050 GGMasters Freezeout Championship med $2 millioner garanteret. Der var 2.487 totale entries og der er 79 spillere tilbage til dag 2, som spilles i dag. Kun Tor Skardi, som vi lavede et interview med fornyligt, er tilbage af danskere. Tor ligger nr. 24 og er sikret $3.682.

Har man lige $10.000 liggende og ikke ved hvad man skal bruge dem på, så er der en sidste mulighed kl. 15.00 i #18 GGMillion$ Highroller med $10 millioner garanteret. Her er Daniel Petersen, som eneste dansker, videre til dag 2. Alle som er videre (87 spillere indtil videre) er sikret $31.748.

Vi starter på DSP i dag.

Danske Spil Poker – søndag

Det blev til en imponerende flot sejr til pw_zapffe i $54 The Weekender Omaholic Bounty med $100.000 garanteret. Sejren gav samlet hele $11.544. Stort tillykke. Ikke dårligt for en $54 turnering.

I søndagsflagskibsturneringen WSOP-SC: $54 Bounty Hunters Sunday Main Event med $1 million garanteret var der tre danskere i endgame. Det var JustJennifer som nr. 15 til samlet $3.878. Der var også The Fifth Ideal som nr. 18 til samlet $5.167 og PinkysBrain som nr. 19 til samlet $4.528.

Danskerne gør det godt i PLO på DSP. I WSOP-SC: $150 PLO Sunday Hundred Stack med $30.000 garanteret blev It_Follows nr. 3 til $4.191.

It_Follows var også på spil i WSOP-SC: $150 PLO Sunday Bounty Main Event med $50.000 garanteret. Her blev det til en plads højere på 2. pladsen og samlet $5.811.

Der var endda dansk PLO-sejr til PlaceAgent86 i $32 Sunday Omaholic Bounty med $15.000 garanteret. Samlet gav sejren $3.019. Tillykke.

10.172 entries og en 9. plads til Sundboel i $21,60 Bounty Hunters Sunday Big Game med $175.000 garanteret. Præmien endte på samlet $2.021.

Endnu et PLO-resultat. Denne gang til Christoffer “Chrinopoli” Munk i WSOP-SC: $525 PLO-5 Sunday Bounty Deepstack Turbo HR med $30.000 garanteret. Samlet endte præmien på $1.644.

I den sidste Easter Mystery Bounty kval var der fem 1.500 kr. billetter på spil. Der var 51 entries i €25 turneringen:

I €82 kvallen til Nordic Open 2026 var der 80 entries og 14 stk. billetter á 3.150 kr. De to øverst i lobbyen nedenfor var de sjoveste nicks blandt vinderne.

Vi kan også lige hurtigt nævne, at lørdag var der dansk succes på DSP. Her var det nemlig ElJefeDelPoquer, der blev nr. 5 i WSOP-SC: $150 Saturday Showdown Mystery Bounty med $350.000 garanteret. Samlet endte præmien på flotte $15.901. Stort tillykke.

888poker – søndag

Der var desværre ingen danskere videre til finalebordet i $109 Mystery Bounty Main Event med $100.000 garanteret. Ej heller blev der trukket store danske bounties. De to bedste var Siwula, der blev nr. 11 og vandt samlet $1.648, mens Taborlin blev nr. 17 og vandt samlet $1.065.

Der var dog en flot dansk sejr til Jens5506 i $33 Sunday Big Shot med $10.000 garanteret. Sejren gav $1.868.

PokerStars – søndag

Der var ingen danskere videre til dag 2 i hverken Sunday Storm, Mini Sunday Million eller Sunday Special denne søndag. Men masser af andre flotte resultater.

Frederik “Troll4You” Dvinge nappede alle de sjove bounties og sejren i $44 Mystery Express 6-Max Hyper Turbo med $20.000 garanteret. Samlet endte præmien på $4.442. Tillykke.

Det blev også dansk sejr i $33 Meteor 8-Max PKO med $20.000 garanteret. Det var jako8900, der samlet vandt $3.211.

Det blev også til en flot 3. plads til kirklarsen85 og en præmie på $3.874 i $109 Sunday Fenomeno med $40.000 garanteret.

Endnu en 3. plads til kirklarsen85 i $82 Sunday Hyper 7 PKO med $15.000 garanteret. Samlet endte præmien der på $1.039.

En 6. plads til Andreas “andypr0” Brendholdt til $1.030 i $109 Sunday Kickoff med $25.000 garanteret.

Der var en 4. plads til Seberbad i $27 Hotter Hyper med $7.000 garanteret. Præmien var $514.

Andre danske resultater på PokerStars søndag
Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail