Rasmus "Lotto" Larsen med god chance i 5K PLO og Auken med dybt run

WSOPE nyt: Espholm ligger nr. 5 på dag 4 i Main Event

Dag 3 blev endestationen for Frederik Reinert og Oskar Massesson, men vi har stadigvæk Johan Espholm med og han ligger helt i toppen som nr. 5 ud af 85 spillere i WSOP Europe Main Event 2026.

Det var en spændende dag 3 ved WSOP Europe Main Event i Prag. Der var tre danske håb og en masse store profiler tilbage i feltet, som havde ramt pengene i slutningen af dag 2.

Langsomt blev spillerne siet fra. En af de første var Frederik Reinert, der måtte nøjes med et minimums cash på €10.000 og en 313. plads.

Det gik en smule bedre for Oskar Massesson, der tog startede dag 3 med at tabe et stort flip. Herefter bad han sig fast i bordkanten, men til sidst måtte også han give fortabt på en 267. plads til €12.000.

Johan spiller bare sit spil

I et interview med Jeff Platt på livestreamet på vej til Feature Table kunne vi høre Johan Espholm, at han ikke ville ændre på sit spil selvom han kom på Feature Table. “Jeg spiller bare mit spil” smiler Johan til Jeff.

Foto: WSOP livestream

Hans spil var i hvert fald i skabet på dag 3. Stacken voksede og voksede. På et tidspunkt er han chipleader.

Johan’s Instagram

Nærmest cruisecontrol

Det fortsatte for Johan i løbet af tirsdagen i Prag. Han mistede chipleadet, men mindre kan også gøre det. Videokameraerne begyndte at holde øje med ham:

Foto: WSOP livestream

Det hele endte med en flot stack på 4.315.000 (2,5 gange average), som røg i posen frem mod dag 4, som starter i dag kl. 12.00. Der er 85 spillere tilbage og alle er sikret €18.000.

Spændende dag 4 i møde

Det er med garanti en spændende dag 4 som venter de 85 spillere og Johan Espholm, der ligger nr. 5 i chipcounten. Dansk Poker forudser, at Johan mindst én gang i løbet af dagen kommer på livestreamet, så hold øje med hvornår det starter og deltag i railen på vores Discord-server.

Artikelfoto: Tomas Stacha / PokerNews liveblog

Følg med i dag 4 på PokerNews liveblog eller livestreamet på Youtube/Twitch. Her er highlights fra dag 3:

Livestreamet kan du se her (starter først kl. 16.00):

Lotto og Auken

Johan Espholm var ikke den eneste dansker som var godt spillende tirsdag i Prag. WSOP Europe har et stort sideevent program og her var flere danskere i gang.

Rasmus “Lotto” Larsen havde blandt andet en glimrende dag 2 i den €5.300 store PLO European Championship, som Michael Moncek fører næstsidste dag. Lotto selv ligger nr. 6 med 1,4 millioner chips, halvt så meget som Moncek. Der er 24 spillere tilbage og alle er sikret €13.000 med €395.000 på toppen og et WSOP Bracelet.

I €1.650 Monster Stack NLH var Maximillian Auken godt med fremme længe, men desværre må han nøjes med en placering lige ude for finalebordet som nr. 11 til €13.030. Turneringen blev vundet af portugisiske Predro Carvalhas.

Maximillian Auken ved MPT Main Event 2026 dag 2

Rasmus “Lotto” Larsen ved MPT Main Event 2026 dag 3

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail