Elleve dages pokerfestival er slut i Prag. Pokergiganten WSOP har sat sit præg på pokeren i Europa med nye rekorder og succesfulde turneringer. 15 WSOP-bracelets er uddelt og én af disse gik til en dansker.
Undertegnet (Thomas Quaade) var med den første tredjedel af serien, og det er der kommet denne blog ud af.
God fornøjelse!
—————–
Prag – april 2026
Findes der noget bedre for en live pokerspiller end WSOP i Vegas om sommeren? Sandsynligvis ikke. Måske Tritons rent kvalitetsmæssigt – ud fra hvad jeg har hørt.
Efter WSOP’s genistreg med at rykke WSOP Europe til Prag, så er dette stop nærmest blevet et must-play – både ift. antallet af dårlige spillere, kvaliteten af pokerfestivalen, og muligheden for at vinde et WSOP-bracelet.
Jeg har aldrig spillet WSOP Europe før – Rozvadov er ikke lige mig. Samtidigt har det bare aldrig passet så godt ind i min kalender. Til gengæld har jeg været til EPT Prag 5-6 gange. Så lokationen denne gang var jeg yderst bekendt med.
Pokerfestivalen skulle spilles på Hilton Hotel & Casino i Prag – samme sted hvor EPT’erne bliver afviklet. Faktisk ankommer jeg og kigger mig omkring. Alt er som det plejer at være – som ved EPT Prag. Eneste forskel er, at alt er blåt (med WSOP logo) og ikke rødt (som med PokerStars og EPT logo).
Blåt i stedet for rødt
Det var de samme dealers, samme floormanagers, samme staff, samme folk ved indgangen og security (styres af kasinoet i kælderen, så forståeligt nok). Informationsdesk var samme sted, WSOP-store lå der hvor der normalt var PokerStars-store. Selv udenfor var der en players lounge på samme sted som normalt.
Den store forskel var spillerne. Her var der dog en gigantisk forskel. Om det var fordi mange var til Irish Open i Dublin i stedet eller om det var de mange amerikanske spillere, det ved jeg ikke. Men fornemmelsen var, at nærmest halvdelen af spillerne var nye/anderledes end dem man normalt spiller mod ved EPT Prag.
Heldigvis var det yderst positivt. Niveauet på de amerikanske spillere er ikke højt. Klart der findes masser af dygtige amerikanske spillere og aldrig har jeg set så mange store profiler samlet samme sted. Ja, med undtagelse af i Vegas om sommeren under WSOP. På en måde føltes det dog mere intenst fordi det jo er mindre i Prag end i Vegas. Samtidigt så må jeg bare sige, at det samlede niveau var væsentligt lavere end ved en normal EPT, så selvfølgelig var det yderst positivt.
Indgangen til Hilton Prague
Bor på båden igen
Pga. WSOP’s ankomst til Hilton og Prag, så var det tydeligt at alle priser på hoteller og specielt på Hilton var steget gevaldigt. Jeg hørte om flere danskere, som simpelthen valgte at bo andetsteds fordi de ikke gad give 4.000 kr. for en nat på Hilton. Det gjorde jeg selvfølgelig heller ikke. Man bliver jo ikke sammenlignet med Joakim von And for ingenting. Vidste du i øvrigt, at Joakim von And hedder Scrooge McDuck på engelsk? Det er da et meget mere passende navn for en rig gammel nærigrøv.
Jeg gad ikke bo på B&B (på den anden side af gaden fra Hilton) som jeg plejer. Deres morgenmad er uden tvivl den dårligste af alle steder jeg besøger. Så jeg besluttede mig for at tage tilbage på båden.
Båden er et hotel, som hedder Botel Marina. Reelt set er det et stort gammelt skib, som er blevet lavet om til hotel og ligger på Vltava, som er den længste flod i Tjekkiet. 434 km lang faktisk. Vltava løber igennem Prag og er med til at gøre Prag billedelig smuk – lidt på samme måde som Themsen i London eller Seinen i Paris.
Prisen for en overnatning på Botel Marina er mellem 650 kr. og 700 kr. inkl. morgenmad i weekenderne og omkring 500 kr. pr. nat i hverdage. Det er ganske billigt og et super hyggeligt hotel, hvor der blevet kræset om detaljerne. F.eks. til morgenmaden, som er tæt på høj kvalitets niveau. Der mangler ikke noget og man kan også tage kaffe/the/vand lige så meget man vil i løbet af dagen.
100 meter fra båden ligger en nyoprettet golf driving range med indspils-muligheder, putting green og godt med plads. Der er små caféer på stien ned til båden og masser af aktivitet. Folk løbetræner, går med hunden, rollerskater og det føles lidt som et hyggeligt område at bo i. Om vinteren er der en skøjtebane og på floden kan man træne vandsport.
En Uber-taxa koster 30 kr. fra båden til Hilton – men jeg gik hver gang. Det tager blot 22 minutter og er en dejlig gåtur – selvom om natten på vej hjem følte jeg mig tryg på stien, da der var masser af lys.
Botel Marina
Gratis kaffe/the – døgnet rundt
Skulle have taget mine golfkøller med
Stien fra Botel Marina til Hilton – langs floden
Flot udsigt fra broen – og generelt set bare super hyggeligt område
Pokerprogrammet
Jeg var med morgenflyveren med SAS til Prag. Henrik Juncker var også med. Han brokkede sig lidt over at skulle sidde tæt på mig (for jeg vil altid sludre og han vil slappe af), men vi havde faktisk ikke booket pladser sammen og det var ret tilfældigt, at vi såvel var på det samme fly OG sad nærmest ved siden af hinanden.
Vi hoppede i en Uber fra lufthavnen og efter Henrik blev droppet af, så blev jeg kørt videre til Botel Marina, hvor jeg hurtigt fik smidt min bagage og så gik videre til kasinoet (Hilton).
Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne være i Prag i særlig lang tid denne gang. Tre dage var planen. Måske fire hvis jeg sad på et stort finalebord.
Da jeg oprindeligt havde tjekket programmet ud spottede jeg hurtigt, at de “billigste” WSOP-bracelets events, som €565 Colossus, €565 PLOSSUS og €1.100 The Opener Mystery Bounty alle lå de første 3-4 dage.
Jeg havde ikke haft tid til at prøve at kvalle online til WSOPE Main Event, hvor buyin er €5.300. Så beslutningen var truffet. Jeg spiller de “billige” events og så hjem og arbejde videre med Dansk Poker, hvor vi den 1. april har startet to nye gutter op i redaktionen og launchet en Discord-server, samt har en masse andre projekter i gang.
Den første turnering jeg skulle spille ved årets WSOPE var altså €1.100 The Opener Mystery Bounty. For mig havde starten på den nye GGPoker-klient hos Danske Spil Poker gået ganske godt, trods jeg slet ikke har fået spillet så meget, som jeg har villet ønske. Så man kunne sige at “winnings” derfra gik direkte til de tre events, som jeg ville spille.
40.000 i startstacken (de gule er 5.000, de blå er 1.000, de røde er 500 og de sorte er 100 chips)
Genialt format
WSOP er kloge. De ved præcis hvordan en turnering skal sættes sammen. Nej, disse turneringer ved WSOPE er ikke super deepstack struktureret turneringer, hvor du sidder med over 100 big blinds i flere dage. Mindre kan nu også gøre det og selv Main Eventet var lavet, så det kunne være færdig på nogle dage.
Reelt set, så kan man se, at strukturen generelt set er lavet, så man både får WSOP-oplevelsen, men samtidigt kan spille flere turneringer på samme tur. F.eks. så var der fire startflights (to pr. dag – én med 30 min. levels og en turbo med 20 min. levels) til denne €1.100 The Opener Mystery Bounty. Man starter med 200 big blinds og den føles deepstack i starten – men så kommer der fart på og efter level 8-9, så har man travlt, hvis man ikke ligger blandt chipleaderne.
Det er lidt en genialitet, at WSOP (på samme måde som GGPoker/Danske Spil Poker gør) har en masse startflights, hvor man kommer i pengene når man rammer top-15%. Hvis der f.eks. er 700 unikke spillere og 300 re-entries = samlet 1.000 entries, så er det top-150 der får penge.
Desto flere som får penge – desto flere har råd til at købe ind igen i andre turneringer/flights.
Det geniale ligger også i, at det er ikke top-15% som bagger for dag 1. Det er kun top-10%. Så i ovennævnte eksempel, så var det 150 der får penge – men kun top-100, der bagger for dagen og kan spille med om Mystery Bounties på dag 2. Det efterlader 50 spillere, som fik et minimumscash, og som kan prøve at komme videre til dag 2 fra et af de andre flights. På den måde kan man faktisk cashe flere gange i samme turnering. Smart.
En anden smart ting, som man også gør ved EPT’erne er, at de tillader late-reg/re-entry helt frem til og med level 12, hvor der er dinnerbreak. Når turneringen starter igen efter spisepausen bliver blinds fra level 12 gentaget på level 13, som er 1.500/3.000/3.000. Du har altså næsten 14 big blinds, hvis du max late-regger turneringen. På denne måde får de flere hundrede ekstra entries med, som de ikke havde fået, hvis de blot havde kørt med 4-6 levels late-reg/re-entry.
Ikke den bedste start
Jeg ankommer til mit bord i slutningen af level 3, hvor blinds er 200/400/400. Jeg ser en hånd (Q♦️3♠️) som jeg folder og hånden efter startede level 4, som er 300/500/500. Levels er 30 minutter, så fint med spil.
Efter jeg har foldet et orbit, så raiser en spiller fra tidlig position til 1.100, en spiller kalder i midt position og jeg kigger ned i kongerne på knappen. Jeg sizer mit 3-bet til 3.500, men begge folder hurtigt.
Et orbit senere, lige inden level 4 slutter, så raiser en ung gut i en hoodie fra UTG til 1.500. Jeg kalder i cutoff med J♦️T♦️.
2-vejs til T♥️7♣️2♥️. Han c-better 3.000 og jeg kan mærke styrke, men føler ikke jeg kan folde. Turn er 8♣️. Han tænker lidt. Måske 30 sekunder. Tæller sine chips. Kigger i potten – tilbage på boardet og går så all-in for 12.500. Der lå 10.300 i potten. Så jeg skal kalde 12.500 for at vinde 25.800. Jeg har top par og et gutshot straight træk. Der ligger to flushtræks derude og jeg blocker ikke nogen af dem. Selv hvis han har et overpar, så har jeg mange outs. Ni outs faktisk mod et overpar som f.eks. konger.
Til sidst ender jeg med at kalde, selvom jeg ikke var meget for det. Han vender Q♣️Q♠️ og river blanker med 3♠️. Nede i 24.000.
Cold 4-bet og et stort bluff
Ikke lang tid efter, hvor vi har ramt level 5, så raiser UTG (en ældre herre som har spillet tight) til 1.600. 3-bet fra en ny spiller fra UTG+2 til 4.800. Nu kalder spilleren ved siden af (ikke Solver-approved i øvrigt). Jeg kigger ned i de smukke unge damer = Q♥️Q♦️
Her er vist kun ét move. All-in med omkring de 24.000. Alle snap-folder. Nå, mærkeligt – men tak (tror jeg nok). Næsten tilbage i startstack uden showdown.
I den sidste hånd inden pausen siger dealeren. “One more hand”, selvom tiden er gået ud. Folk rejser sig hurtigt efter de folder. Der bliver foldet til mig på knappen. Jeg elsker at spille den sidste hånd inden pausen, så Q♣️6♥️ er rigeligt god til en åbning (raise til 1.400) ind i en ny brasiliansk spiller i big blind, som har sat sig ved bordet med 40.000 for et par hænder siden.
Han kalder som den eneste og vi ser et flop 2-vejs, der er 9♠️3♥️2♠️. Check fra ham – cbet fra mig til 1.100. Ham betalt. Turn er et super kort for min range. A♣️. Efter hans check, så better jeg 3.500. Betalt – men han måtte tænke lidt. River er K♦️. Han checker og kigger grundigt på mig. Jeg better 7.300 og han snap folder. Pause-count i peak på 43.000.
Pause i Mystery Bountien – alle skulle ud i det gode påskevejr
Fra godt til rigtigt skidt
I pausen går jeg udenfor for at få noget frisk luft. Jeg må et stykke væk fra hotellet, da flere rygere har barrikaderet indgangen med deres røg. Her støder jeg ind i Jason Wheeler, der er gift med en tjekkisk kvinde og bor i Prag. Jeg støder ofte på ham ved alle EPT-stops og han elsker at snakke. Han står og hygger snakker med Jeff Madsen og Kyle Miholich. Jeff har jeg aldrig snakket med før, men Kyle har jeg mødt mange gange og spillet mod flere gange også. Han elsker at klæde sig ud og har faste traditioner – f.eks. til WSOP Main Event, hvor han er nem at spotte.
Jason fortæller mig, at han har hørt, at alle dem som har vundet adgang til WSOP Main Event via GGPoker SKAL spille på dag 1A. Derfor ser han meget value i netop at spille det flight. God information helt sikkert, som jeg ikke kunne lade være med at give videre til de danskere, som jeg vidste skulle spille ME.
Nå, tilbage efter pausen føler jeg mig frisk, veloplagt og klar til kamp. Nu skal jeg rykke og bygge stacken.
Kort tid efter starten raiser jeg fra UTG+1 med Q♣️J♣️. Kun big blind (en skaldet herre på min alder) vil se et flop med mig, som er A♣️9♠️3♣️. Lille cbet, som han betaler hurtigt. Turn er A♠️. Da han checker er jeg lidt i tvivl om jeg skal fyre igen, og repræsentere det es eller tage det gratis kort.
Jeg vælger at bette igen – cirka halvpot, som han tank kalder. River er 3♠️. Hurtigt check fra ham og jeg har jo kun dame-høj her og tænker, at han enten har et par hjemmefra – som 77 eller 88 – eller har ramt 9eren. Et es tror jeg ikke på. Så jeg vælger at fortsætte historien om, at jeg nu har et fuldt hus, og better igen.
Han tænker og tænker. Til sidst ligner han en der vil folde, men ender med at “sigh” kalde. Han vender K♠️T♠️ for en flush, så jeg behøver ikke engang at vise min hånd, hvilket tegner på, at han er forholdsvis ny i poker, da man normalt vil vente og se min hånd først. Skidt runout og dårlig timing, men jeg har stadigvæk omkring 30.000 i stacken.
WTF – seriøst?
Vi er på level 6 – blinds er 400/800/800. Jeg raiser fra UTG+1 med T♥️8♥️ til 1.600. Nu sker det vilde, at der er fem spillere som kalder – heriblandt de to blinds selvfølgelig. 6-vejs til (ding ding ding) 9♥️7♥️6♥️. Holy smokes. En floppet straight flush.
Der er checket til mig fra blinds. Jeg har tre spillere til venstre for mig – heriblandt en brasilianer, en aggro tjekkisk spiller og en svensker på knappen. Så jeg checker og beder til, at én af dem kan bette. Men ingen bider på krogen og alle checker. Turn er 5♠️.
Checket til mig igen. Jeg better nu 1.000 ud i cirka 9.000. Alle folder inden jeg når at tælle til tre. WTF – hvad er chancen for, at ikke en har noget som helst, der kan fortsætte på det board? Nå, men “we’ll take it, I guess”, tænker jeg småfrustreret.
Blindbattle når det er værst
I starten af level 7, hvor blinds er 500/1.000/1.000 foldes der til small blind – en polsk herre omkring de 30 år, som har været pænt aktiv. Han raiser til 2.500. Jeg har K♠️8♠️ og kalder. En kort stund overvejer jeg et 3-bet bluff, da hånden er ret ideel til det, men lad os nu bare se et flop, tænker jeg.
Floppet kommer 5♠️3♦️2♠️. Han better 2.000 og jeg kalder. Turn er 9♠️. Han checker ret hurtigt og jeg sidder nu med second nuts og vurderer mine muligheder. Jeg better 6.500 og han kalder. River er 2♥️. Han checker ret hurtigt igen. Som spillet ligner han et overpar, men jeg er lidt i tvivl om, præcis hvad han har. Jeg kan huske, at jeg havde 27-28.000 bag, så et all-in var måske lige overkill her. Derfor better jeg 11.000 og håber, at det er den rigtige sizing for at få ham til at kalde med f.eks. QQ eller lignende her. Han kigger på min resterende stack og går nu all-in. No way, tænker jeg. Hus eller nut flush? Virkelig?
Jeg tænker et minuts tid, da jeg har lovet mig selv ikke bare at kalde for mit turneringsliv uden at gennemtænke situationen. Jeg kommer frem til, at han kan have en dårligere flush end mig eller måske A2 eller esser med A i spar. Jeg udelukker sådan set, at det er et bluff – men han har mig nok slået i mindst 2/3 af tilfældene her. Alligevel kalder jeg. Det er trods alt næsten en dobbelt startstack pot og jeg skal kun kalde ca. 17.000 mere. Faktisk følte jeg, at jeg slowroller ham, da jeg kalder, men han virkede ret stærk, og et check-raise på river er nærmest aldrig et bluff.
Han vender A♠️T♠️ og jeg er bust.
Reelt set bare et blindbattle setup med flush over flush
Mad på inderen
Efter mit bustout stødte jeg ind i Gisle Olsen og Jesper Hansen. Vi fik en sodavand og besluttede at tage på den indiske restaurant, som nærmest er en fast tradition når vi er i Prag. Virkelig lækker mad, blot ti minutter gåtur fra Hilton og ret billigt faktisk. Flere danskere stødte til og vi fik rigtigt storhygget med god mad og godt selskab. Restauranten hedder Sangam Indian Restaurant Prague og kan varmt anbefaldes.
Sharing is caring – vi køber bare en masse mad til deling
Maven var fuld, humøret var godt og mentalt følte jeg mig ovenpå, så beslutningen var nem ift. at spille videre i det sene flight. Her et billedteaser fra næste blog, som kommer i morgen – kan du spotte hvem kvinden i seat 6 er?
Del 2 af bloggen kommer i morgen lørdag.
Thomas
Bloggen er delvist sponsoreret af Jolis Byg Ejendomsudvikling ApS
