Udsigt til en flot præmiesum ved DPT Odense 2026

Vild afslutning på Dag 1B ved DM i Crazy Pineapple

Der var igen masser af action, drama og kreativ poker, da dag 1B af DM i Crazy Pineapple løb af stablen under Dansk Poker Tour 2026 i Odense. Efter en velspillet dag 1A i går, blev niveauet bestemt ikke lavere, da endnu et felt kæmpede om pladserne til finalen.

Aftenen startede kl. 18:30, hvor 20 spillere satte sig til bordene, og som forventet i Crazy Pineapple-formatet blev der ikke holdt igen. Hele 229 rebuys vidner om et aggressivt og underholdende spil, hvor spillerne konstant pressede hinanden i jagten på chips. Det var faktisk ret imponerende at ramme nærmest det samme antal rebuys som ved dag 1A – specielt når man tænker på, at der var ti flere spillere dagen før.

Da dag 1B-turneringen rundede af kl. 23:30, var der samlet blevet spillet 32.900 kr. videre til finalen, og otte spillere sikrede sig en plads på finaledagen. Gennemsnittet ligger lige over 40.000 chips, hvilket er præcis hvad man får hvis man køber sig ind på dag 2 til 4.000 kr.

Crazy setup

I starten spottede vi på bord 1 et vildt setup. Det var Andreas Nielsen, der rammer et fuldt hus men taber til Martin Kastrupsen, der har en straight flush – se selv den vilde hånd her:

97 vs. TT på J84T8 board

Dramatisk boble med vanvittigt setup

Aftenens måske mest omtalte hånd faldt på boblen, hvor Anders Bjerre røg ud som nr. 9 i et sandt mareridtsscenarie. Med

6S6D

stod han overfor

AD6H

og på et brutalt flop:

AH6C5H

så det ellers lovende ud. Men turn bragte endnu et es, og dermed var Anders “drawing dead” og måtte tage den sure 9. plads – lige uden for finalen.

Hånden sendte samtidig Torben Radoor i front, og han tager en massiv stack med videre til finalen.

Torben Radoor var dog ikke kun heldig denne aften. I en 3-vejs hånd rammer han trips 7ere mod Ole “Bondemanden” Andersen, der har et overpar i damer. Turn er blank, men river er en 2-outer dame til Ole, der undskylder overfor sin gode ven Torben, der tog det pænt.

All-in på floppet: T7 vs. QQ på 7723Q board

Finaledag i morgen

Med to startdage i bøgerne tegner der sig nu et spændende finalefelt, hvor flere stærke stacks er i spil, og hvor især Torben Radoor og Martin Kastrupsen ligner klare kandidater til at blande sig helt i toppen.

Finaledagen, som starter i morgen kl. 16.00, bliver uden tvivl en intens affære, hvor hver beslutning kan blive afgørende – og hvor titlen som Danmarksmester i Crazy Pineapple 2026 står på spil.

Ole Andersen, Thomas Quaade og Torben Radoor

Dansk Poker Tour 2026 – DM i Crazy Pineapple dag 1B- Startstack 5.000 – Buyin 650 kr. (500 kr. + 150 kr.)

Totale entries: 20 stk.

Antal rebuys: 229 stk.

Samlet præmiepulje efter dag 1B: 32.900 kr.

Færdigspillet: Kl. 23.30

Spillere videre til dag 2: 8 stk.

PlaceringNavnChipcount
1Torben Radoor87.800
2Martin Kastrupsen86.500
3Ole Andersen43.400
4M.K29.200
5Lars Klinkby28.700
6Lars Broholm23.300
7Rijad Behramovic18.700
8Johnni Bystrup11.400

I morgen lørdag den 2. maj 2026 kl. 16.00 spilles dag 2. Man kan som nævnt købe sig ind for 4.000 kr. og få en averagestack. Flere har allerede gjort det og der forventes, at blive flere inden starten.

Derfor bør den samlede præmiepulje også blive over 100.000 kr. og derved flotte præmier når feltet rammer pengene i løbet af lørdag aften.

Du kan tilmelde dig her.

Samlet chipcount-liste fra dag 1A + dag 1B
PlaceringNavnChipcount
1Torben Radoor87.800
2Martin Kastrupsen86.500
3Jan Storgaard78.700
4John Sørensen65.700
5Tina Hansen51.600
6Ole Andersen43.400
7Michael Birk43.000
8Kazuga Ogino37.400
9M.K29.200
10Lars Klinkby28.700
11Poul Bjerre-Jacobsen28.000
12Mogens Adriansen26.300
13Lars Broholm23.300
14Lars Klinkby23.300
15Rijad Behramovic18.700
16Torben Radoor18.000
17Johnni Bystrup11.400
18Chris Warren10.000

Spillere der har spillet begge dage og gået videre kan sammenlægge deres stacks.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail