Jason Koon løb med hele €1 million i en spektakulært winner-takes-all Sit & Go under EPT Monte Carlo. Det stjernespækkede felt bød på nogle af verdens største high rollers

Jason Koon vinder €1 mio. i stjernespækket sit & go

Der var stjerner over hele bordet, højt humør og masser af god poker, da PokerStars under EPT Monte Carlo afholdt en spektakulær winner-takes-all Sit & Go.

Da støvet havde lagt sig, var det Jason Koon, der stod tilbage som den sidste mand – og snuppede hele præmien på €1 million.

Ni superstjerner – én vinder

Turneringen havde et buy-in på €100.000 og samlede nogle af de største navne i moderne high stakes poker:

  • Jason Koon
  • Patrik Antonius
  • Stephen Chidwick
  • Artur Martirosian
  • Mikita Badziakouski
  • Ben Tollerene
  • Daniel Dvoress
  • Aleksejs Ponakovs
  • Kayhan Mokri

Og formatet var ganske simpelt:
Vind eller gå hjem med nul euro.

Det gav en markant anderledes dynamik end traditionelle high rollers, hvor payjumps normalt spiller en rolle. Her handlede det kun om førstepladsen – og det skabte ekstrem action fra start.

Koon lukkede showet

Heads-up kampen stod mellem Jason Koon og norske Kayhan Mokri.

Mokri kom all-in med KD 4D mod Koons KS 2S, og selvom hånden lignede en mulig split-pot, ændrede turn og river alt.

Koon ramte sin flush og kunne dermed sikre sig hele præmien på €1 million.

Perfekt format til TV-poker

Turneringen var oprindeligt tænkt som et cash game, men blev i stedet lavet om til et winner-takes-all-format – og det viste sig at være et hit.

Uden payjumps og ICM-pres blev spillerne tvunget til at tage langt flere marginale spots og spille langt mere aggressivt end normalt.

Det gav præcis den slags high-stakes underholdning, som TV-poker elsker.

Artikelfoto: Cardplayer.com

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail