Der var dansk succes, da PokerStars afviklede Anniversary Series 08-H: $530 NLHE [Deep Stacks] med en garanteret præmiepulje på $100.000.
Under nicket “RBH4970” leverede Fehim Hajdari igen et flot resultat, da han udmanøvrerede det 188 mand store felt.
Eventet havde et mindre overlay, da garantien ikke blev dækket, hvilket gav ekstra værdi til de præmieberettigede spillere i feltet.
Fehim Hajdari navigerede sikkert gennem de afgørende faser og holdt sig konstant med i toppen, mens flere profiler faldt fra omkring ham. Til sidst kunne danskeren række armene i vejret som vinder af turneringen efter et imponerende run gennem feltet.
Sejren indbragte Hajdari næsten $20.000 og gav samtidig Fehim ekstra selvtillid frem mod juni måned, hvor turen går til WSOP i Las Vegas. Her skal danskeren bo i Dansk Poker-huset under hele opholdet og jagte flere store resultater på den internationale scene.
Turneringen blev spillet som et todages event med dybe stacks og lange levels, hvilket skabte masser af spil og flere store konfrontationer undervejs. For Fehim Hajdari blev det endnu en markering af, at han hører til blandt de bedste i de store internationale online-turneringer.





