Martin Dam leverede et gigantisk dansk highroller-resultat ved Triton Montenegro.

Martin Dam sluttede på podiet i $100K PLO Main Event

Danske Martin Dam leverede et kæmpestort resultat, da han spillede sig helt til en tredjeplads i det prestigefyldte $100.000 PLO Main Event ved Triton Montenegro.

Tidligere kunne vi fortælle, at danskeren lå nummer to i chips med seks spillere tilbage, og Martin Dam fortsatte det stærke run hele vejen til podiet blandt nogle af verdens absolut bedste Omaha-spillere.

Det blev canadiske Dan Dvoress, der til sidst løb med titlen og førstepræmien på enorme $2.018.000, mens Martin Dam sikrede sig hele $927.000 for tredjepladsen – et kæmpe resultat på den internationale highroller-scene.

Finalebordet var spækket med superstjerner som Patrik Antonius og Michael Watson, men danskeren holdt sig stærkt inde i turneringen hele vejen til de afgørende hænder.

Faktisk var Dam chipleader på finalebordet med bare tre spillere tilbage.

Men desværre løb danskeren koldt herefter, hvor han bl.a. tabte fem af seks hænder i træk, og senere lavede et mislykket bluff.

Endnu et dansk highroller-resultat

Martin Dam har de senere år markeret sig flot i internationale highstakes-turneringer, men tredjepladsen i Tritons $100K PLO Main Event er uden tvivl blandt de største resultater i karrieren.

Triton-touren regnes i dag som den absolut største scene for highroller-poker, og netop Omaha-events på touren tiltrækker konsekvent verdens stærkeste PLO-spillere.

PlaceringNavnLandPræmie
1Dan Dvoress🇨🇦$2.018.000
2Manuel Stojanovic🇦🇹$1.402.000
3Martin Dam🇩🇰$927.000
4Patrik Antonius🇫🇮$726.000
5Michael Watson🇨🇦$585.000
6Laszlo Bujtas🇭🇺$471.000

At spille sig på podiet i et felt af den kaliber understreger endnu engang, at danske spillere fortsat kan være med helt fremme på den internationale scene.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail