Martin Dam fortsætter med at levere på den absolut største highroller-scene. Denne gang i $75K PLO 6-handed.
Martin Dam er brandvarm ved Triton Montenegro. Kort efter sin podieplacering i det prestigefyldte $100K PLO Main Event har danskeren nu leveret endnu et kæmpe resultat på highroller-scenen med en femteplads i $75.000 PLO 6-Handed.
Det stærke run sikrede Martin Dam en præmie på hele $354.000 efter endnu et hæsblæsende opgør mod nogle af verdens absolut bedste Omaha-spillere.
Finalebordet var igen spækket med superstjerner som Jason Koon, Michael Watson og Patrik Antonius, men danskeren spillede sig flot frem blandt de sidste fem spillere i det hårde felt.
Turneringen blev vundet af britiske Richard Gryko, der tog førstepræmien på massive $1.243.000 efter heads-up mod Jason Koon.
Sådan sluttede finalebordet
| Placering | Navn | Land | Præmie |
|---|---|---|---|
| 1 | Richard Gryko | 🇬🇧 | $1.243.000 |
| 2 | Jason Koon | 🇺🇸 | $879.000 |
| 3 | Cesar Garcia | 🇪🇸 | $593.000 |
| 4 | Michael Watson | 🇨🇦 | $448.000 |
| 5 | Martin Dam | 🇩🇰 | $354.000 |
| 6 | Chan Wai Leong | 🇲🇾 | $274.000 |
| 7 | Ben Tollerene | 🇺🇸 | $191.500 |
| 8 | Espen Myrmo | 🇳🇴 | $191.500 |
| 9 | Punnat Punsri | 🇹🇭 | $136.000 |
| 10 | Patrik Antonius | 🇫🇮 | $115.000 |

ArtikelFoto: Tritonpokerseries.com

