Først kl. 01.45 faldt afgørelsen

Spillerne kom på overarbejde på Casino Odense

Der var både spænding, store konfrontationer og masser af pokeraction, da Casino Odense torsdag aften bød velkommen til endnu en ugeturnering. Fire spillere fik del i præmiepuljen, heriblandt en trøsteboblepræmie, mens resten måtte forlade O’Town tomhændede. Se hvem der løb med pengene – og hvordan det hele blev afgjort – i artiklen.

Torsdagens NLH-turnering

Turneringen i går blev spillet som Texas NL med mulighed for at lave rebuy/add-on. 20 spillere fandt vej til pokerlokalet i den fynske hovedstad. Der blev foretaget 42 rebuys og 20 add-ons, hvilket fik præmiepuljen til at vokse sig til flotte 23.205 kr. og penge til top-3.

Turneringsinformation

Halv-gammelmandsfinten

Kanokpol “KC” Chaisrihar har endnu ikke alderen til at kunne slippe af sted med den klassiske gammelmandsfinte, så denne version blev hurtigt døbt halv-gammelmandsfinten. Med Anna Kournikova (AK) limpede KC under the gun og lod Claus Hansen tage teten med et raise. Jan Storgaard kaldte, og det samme gjorde Rune Jeppesen fra sen position, mens big blind også kom med.

Så klappede fælden, da KC skubbede sine chips til midten. Både Claus og Jan tog imod invitationen og kaldte, mens Rune fandt et disciplineret fold frem med KJ. Dermed var scenen sat til en af aftenens største konfrontationer.

JJ vs. AK vs. QJ

Finalebordstid

De sidste ti spillere, som fandt vej til finalebordet, var:

John Sørensen

Claus Hansen

Kanokpol “KC” Chaisrihar

Poul Bjerre-Jacobsen

Rune Jeppesen

Murtaza K.

Kevin Getfredsen

Nicolaj Alnor

Torben Radoor

Sten Pedersen

Torsdagens finalebord

Action på finalebordet

Kort efter finalebordets start kom aftenens første store nøglehånd. To af spillerne, som før turneringen lå godt placeret i kampen om topplaceringerne på ranglisten, tørnede sammen, da Poul Bjerre-Jacobsen åbnede med konger, hvorefter Kanokpol “KC” Chaisrihar med AQ skubbede sine sidste chips til midten fra en stack på under 15 big blinds.

På papiret lignede det en drømmesituation for Poul, men KC har været brandvarm på det seneste, og denne aften var ingen undtagelse. KC fandt den nødvendige hjælp på boardet, og dermed måtte kongerne kapitulere. Når KC er så varm som for tiden, er selv kongerne chanceløse.

KK vs. AQ

Trøsteboblepræmie

Da finalebordsfeltet var nede på fire spillere, og pengene var inden for rækkevidde, kom trøsteboblepræmien på banen. De tilbageværende spillere blev enige om, at næste mand ude skulle modtage 1.000 kr. Desværre for Sten Pedersen, var han næste mand ude, og måtte dermed nøjes med trøsteboblepræmien.

Medaljerne skulle placeres

Poul Bjerre-Jacobsen har været varm på det seneste og lignede længe en kandidat til sejren, men denne torsdag måtte han nøjes med tredjepladsen og 4.340 kr.

Dermed stod afgørelsen mellem Nicolaj Alnor og John Sørensen. De to leverede en lang og underholdende heads-up-duel, inden den afgørende hånd faldt.

Alle chips kom til midten, da John sad med:

JCJH

oppe mod

ASQS

hos Nicolaj.

Nicolaj samlede et flushdraw op på floppet og gav ekstra spænding til afslutningen, men knægtene holdt hjem.

Dermed kunne Nicolaj Alnor tage 6.662 kr. med hjem for andenpladsen, mens John Sørensen kunne lade sig hylde som aftenens vinder og modtage 11.203 kr. efter en stærk præstation ved finalebordet.

Torsdagens vinder John Sørensen

Torsdagsturnering – 28. maj 2026 – Texas NL – Rebuy-turnering – Startstack 10.000 chips – Buyin 600 kr.

Totale entries: 42 stk. (20 entries, 42 rebuys og 20 add-ons)

Præmiepulje: 23.205 kr.

Færdigspillet: Kl. 01.45

PlaceringNavnPræmie
1John Sørensen11.203 kr.
2Nicolaj Alnor6.662 kr.
3Poul Bjerre-Jacobsen4.340 kr.
BubbleboySten Pedersen1.000 kr.

Tillykke til vinderne!

Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
Samlet placeringNavnCashesSejreTop-3Præmie i alt
24John Sørensen21214.249 kr.
9Nicolaj Alnor72532.163 kr.
3Poul Bjerre-Jacobsen1021044.980 kr.
67Sten Pedersen1001.000 kr.

Kommende turneringer på Casino Odense

Næste ugeturnering er lørdag den 30. maj 2026 kl. 16.00, hvor der spilles Texas NL’Holdem 320kr – 250kr Rebuy/Add-on. Se mere her.

Billeder venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail