Den anden del af bloggen fra Las Vegas med Thomas Quaade er klar. Se i bunden af artiklen for link til de øvrige blogs. Ellers vil de altid være at finde i menuen under Blogs.
Vejret er fantastisk i Las Vegas. Start 30erne og der blæser en dejlig brise over byen. I dag skulle være første dag med rigtigt varmt vejr.
Bloggen er klar. God fornøjelse!
———————-
Las Vegas, lørdag den 30. maj 2026
Det kan være svært ikke at blive overvældet i Las Vegas under WSOP. Overvældet på en sådan måde, at man opfører sig impulsivt og tager irrationelle beslutninger.
Jeg tror den bedste metafor for denne udfordring er historien om floden i bevægelse.
Når man lander i Vegas fra lille Danmark, så har man glædet sig som et lille barn og kan ikke vente med at komme i gang – selv dem så har været her flere gange – men selvfølgelig specielt for dem som er her for første gang.
Forventningernes glæde og begejstringen over at ramme Vegas resulterer i, at man bliver opslugt i den pulserende flod, hvor mange er i – hvor man bare køber sig ind i turneringer, buster, køber sig ind igen, buster, spiller cashgame eller på kasinospil osv. osv.
Man når ikke rigtigt at tage et skridt tilbage (inden floden) og observere det hele, nyde at man er her og finde sig selv først i jetlag og en by med 110 i timen – inden man køber sig ind i turneringerne eller hvad man spiller.
Jeg siger ikke, at der er noget galt i at starte med poker den første dag eller den anden dag man er her. Det er bare svært for de fleste at undgå ikke at blive revet med og inden man ser sig om, så er man nede flere penge end man har brugt på poker de sidste par måneder – hvis man er lidt uheldig. Der er jo voldsom varians i turneringspoker specielt – det må man ikke glemme.
For en hobbyspiller, så kan det være netop sådan en start, der kan være svær at komme sig fra. Specielt hvis man ikke er heldig at komme i pengene i en af de første par forsøg.
Mit råd til jer som kommer til Las Vegas for første eller en af de første par gange og ikke kan vente med at komme i ilden er, at sæt nu tempoet lidt ned. Ingen grund til at prøve at starten bilen i det femte gear. Der er også nye turneringer i morgen – mange nye turneringer. I Vegas under WSOP spilles der tusindvis af turneringer og cashgames kører 24 timer i døgnet. Der vil altid være noget man kan spille – og man skal nok nå at få spillet, så man skal prøve at undgå at få stillet kløen med det samme.
Derfor er jeg også lidt stolt over mine beslutninger de første 2½ dag i Vegas. Jeg hoppede ikke direkte på kasinoet da jeg ankom – jeg spillede heller ikke poker på min første hele dag her (i går). Jeg ventede og sørgede for, at jeg var akklimatiseret og i den rigtige mentale tilstand før jeg købte mig ind i den første turnering. Og da muligheden kom sig sent i aftes, hvor jeg skulle lave det svære valg mellem at blive og spille mere i et nyt flight eller tage hjem, så valgte jeg den måske kedelige men rationelle og kloge vej – at tage hjem.
Den beslutning havde jeg ikke truffet for nogle år tilbage. Jeg siger ikke, at det kun er sådan at man kan være succesfuld – slet ikke. Jeg siger blot, at hvis du ikke hopper med i floden fra starten, så kan du gå et par hundrede meter længere ned ad vejen, hvor der er en bro som går ind over floden til den anden side, hvor chancerne for at langvarig succes i Vegas er meget større.
Besøg fra morfarnissen
Det var den perfekte start på dagen her i Dansk Poker Huset. Jeg havde en middelgod søvn og fik cirka seks timer. Da jeg stod op gjorde jeg alt klart til morgenmaden og hyggede mig med Marc, der havde været endnu tidligere oppe. Vi fik en hurtig kop kaffe og hyggesnakkede ved poolen, hvor temperaturen var nærmest helt perfekt.
Derefter lokkede jeg ham med på en løbetur. Det var en fed tur mens vejret var mildt (cirka 21-22 grader) og solen ikke alt for stærk. Efter turen fik jeg lokket Marc i poolen og jeg gik i gang med morgenmaden.
Der var alt hvad en god morgenbuffet skal indeholde, som kan ses på billedet ovenfor. Marc hjalp til i køkkenet og med hans baggrund som kok, så kunne jeg ikke holde ham fra komfuret, hvor han lavede æg, bacon og pølser.
Jesper ”morfarnissen” Olsen ankom lige da vi var blevet færdige og alt var klart. Jeg havde aftalt med Jesper, at han da skulle komme forbi Dansk Poker Hus og se hvordan vi bor, få lidt mad og hygge med os.
Det var en perfekt start på dagen og klassisk pokerspillere, så fik vi snakket pokerhænder nærmest som var det helt naturligt ved morgenbordet. Jesper fortalte om livet i Vegas og hvordan han havde gået over til at blive fuldtidsprofessionel poker spiller nu. Da vi var færdige, så var han så flink at køre os til Horseshoe, så vi kunne spille vores første turnering. Sgu en guttermand ham morfar – læs hans fantastiske blog på Pokernet her.
Inde på Horseshoe have vi alle tre (Daniel, Marc og jeg) regget til $555 Mini Mystery Bounty dag 1D. Jeg fandt mit bord på Horseshoe – Silver 755 – helt i den ene ende af det kæmpestore lokale, hvor der tidligere blev afholdt finalebord i Main Eventet og hvor der de forrige år var Feature Table.
I år var alt TV og Feature Tables blevet rykket ind i Paris, hvor de har den flotteste ”mothership” og et imponerende setup.
Jeg fik den perfekte plads på bordet. I seat 6 lige med udsigten til den gigantiske store skærm, hvor der var såvel turneringsdata og flere sportsgrene i gang. På den måde kunne jeg se Champions League finalen i fodbold, tennis fra Paris og spille poker samtidigt. Smukt.
Det var nu ikke den perfekte start på turneringen jeg fik. Jeg var praktisk talt kortdød de første seks levels. Bordet var ellers ganske godt. Lige med undtagelse af Francisco Bendez, der sad i seat 3. Han er en super dygtig spiller fra Uruguay, som jeg har battlet med flere gange i EPT’erne. Han spiller highrollers normalt og jeg lagde hurtigt en plan at holde mig fra ham så meget som muligt. Det skulle vise sig at være helt umuligt.
Mødte Pernille Jordan i en af pauserne
We are all living in her world
Men inden jeg fortæller om de nederlag, så skal I ikke snydes for en hånd, der fortæller ganske godt om niveauet. Vi har spillet tre hænder. En amerikaner i seat 2 raiser til 500 på blinds 100/200/200 (første level). 3-bet fra Marshall i sæde 7. 4-bet fra sæde 2. 5-bet all-in med 25.000 (startstack) i et overbet all-in. Snap betalt af seat 2. Nå, tænker jeg. Det er konger mod esser. Men nej, seat 2 vender A♣️Q♣️ som var det den bedste hånd i poker. Marshall har selvfølgelig esser. Ingen mirakel og bordet ønsker Marshall tillykke med fødselsdagen efter seat 2 er gået.
Mig selv vinder først en hånd på level 2. Her er der endelig foldet til mig i cutoff og jeg raiser til 800 på blinds 200/300/300. Alle folder og min 4♣️3♣️ vinder. Min første vundne WSOP-hånd i år. Lets gooo.
Herefter får jeg 33 og 22, men taber begge gange til Francisco, der overbetter scary boards og jeg må folde.
Så raiser en tight spiller fra UTG. Jeg har A♦️Q♦️ ved siden af og kalder blot. Big blind kommer med. 3-vejs til Q♠️J♠️T♥️. Cbet 2.000. Jeg betaler som den eneste. Heads-up til 2♣️. Check-check. River er T♦️. Han checker, så jeg better småt for at lokke et kald fra et lavt par, men han folder.
Så opstår der en sjov situation, som jeg bliver nødt til at tage med. Bordet er som nævnt fantastisk. Masser af snak og godt humør. En ung amerikaner, der har vundet en stor turnering i Texas for nyligt, går all-in med A♦️8♥️ og 15 big blinds. Betalt af William fra Liverpool ved siden af med 10erne. Alle andre folder.
Så sker der noget, så det tager lidt tid at få dealet boardet. Imens serverer Belinda, der er servitrice, drikkevarer på bordet ved siden af. Hun snakker løs og William prøver at få en bestilling afsted – ligesom resten af bordet. Belinda er simpelthen fantastisk sjov. En ældre dame i 60erne med godt humør.
Hun siger på et tidspunkt til William. ”Honey, you can place your order with me anytime” og smiler flirtende til William, der ikke kan koncentrere sig om det all-in. ”Thank you for being so nice to me” svarer han hvorpå hun svarer ”Young man, I will always be nice to you”. William er i øvrigt tættere på 80 år end på 70. Han svarer ”I will have to take you home with me”. “Please do” siger hun ærligt og bordet griner højt.
Seat 2 slutter det hele af med ”We are just living in her world”, hvilket han kan have ret i, da vi alle var mere opslugt af hende og deres snak end på det all-in og det efterfølgende es på river, som holder den unge mand inde i turneringen.
William, der har masser af chips, slutter af med ”Only a flesh wound” og referer til den legendariske Black Knight scene i Monty Python and the Holy Grail, hvor han får cuttet begge arme af og kommer men kommentaren ”This but a scratch. I have had worse. It’s only a flesh wound”. Ja, sort humor men sjovt.
Martin Qvist kommer forbi mit bord – skønt at snakke lidt dansk mellem hænderne
Min optur begynder
Jeg har en enkelt interessant hånd, da jeg er nede i omkring 12.000 og slet ikke har kunne få fat. Jeg raiser med 7♥️7♠️ og får tre kaldere. Flop 9♠️9♦️4♣️. Checket til William på knappen der better småt 1.200. Jeg raiser til 2.800 og alle folder hurtigt.
Så får jeg damer mod en spillers Q♣️J♥️, der er all-in i et all-in. Den starter mit optur. Jeg har nu omkring 17-18.000 i et stykke tid, men begynder på level 5 at 3-bette mere. På et tidspunkt siger William, at nu må jeg godt holde op med at 3-bette så meget. På det her tidspunkt har jeg rundet 40.000 uden showdown.
Så er jeg heldig med A♦️Q♠️ mod en spillers 14 big blinds all-in med damer. Rammer Barry Greenstein på river og ligger nu i 69.000.
Francisco, der selvfølgelig er bordets chipleader med 150.000 får sig en massage og overlader bordet til mig. De to spillere til venstre for mig er super tight. Foldet til mig på knappen tre orbits i træk. Jeg click-raiser og tager ned med så store handsker som 6♠️2♦️, 6♥️3♠️ og 8♠️4♠️.
Mig og Francisco Bendez
En ny ældre asiatisk spiller fra Los Angeles sætter sig ned ved siden af mig. Han hedder Neo og bordet spørger straks om tog den røde eller blå pille (Matrix). Han fortæller en sjov historie om, at hans kæreste på et tidspunkt faktisk hed Trinity. Ja, vi hygger os på mit bord – men desværre bliver jeg rykket til et nyt bord oppe i 78.000.
Her et billede af min stack tæt på peak:
Røde chips er 5.000, gule er 1.000 og lilla er 500
Billeder fra en pause på besøg i Paris
Jesse Lonis chipleader med tre tilbage i “the mothership”
Klemens Roiter til venstre og Doug Polk til højre i $25.000 Heads-Up turneringen
Nedturen desværre
Her går den lidt op og ned indtil denne hånd. Floor kommer og siger at det er sidste hånd inden vi breaker. Alle folder til small blind, der lige har vundet en stor pot. Han completer til 3.000 på 1.500/3.000/3.000. Jeg siger 11.000 med A♦️Q♦️. Han snap kalder.
Flop J♦️8♦️7♣️.
Check og bet 14.000 fra mig. Snap betalt.
Turn A♣️.
Han checker igen og jeg better nu 17.500. Snap betalt.
River er 6♠️.
Han tænker fem sekunder og sætter mine sidste cirka 30.000 all-in. Jeg tænker længe og kan ikke helt se hvordan den 6er hjalp ham, så kan kun komme frem til, at han må have floppet straight. Jeg folder og han viser 9♥️5♥️ for en double-bellybuster, hvor han har ramt straight på river. Sygt nok at trække til en straight med to flushtræk derude. Mega øv.
Nyt bord nærmer vi os pengene. Jeg er all-in to gange uden nogen der kalder og får så A♥️Q♣️ med cirka 10 big blinds, da vi er små 250 fra pengene (ca. 1.100 fik penge med hjem). Jeg bliver kaldt af en spiller med kongerne og så var jeg bust.
Spørger James Hartigan om han har brug for en ny makker
Næsten perfekt dag
Det var her den perfekte mulighed for at købe ind i det sene flight opstod. Jeg valgte ikke at gøre det og i stedet for tage med Marc tilbage til Daniel, der var i huset.
Vi så Western Conference Finals kamp 7, hvor Spurs vinder. Fed kamp og megahyggeligt med nachos og salsa og danskerhygge. Bagefter spillede i Open Face Chinese Poker og de sluttede af med at lære mig Krybe Casino, hvor de tog et par hundrede kroner fra mig.
En fed dag i Vegas – et minimums cash fra at være perfekt.
Quaade blogger fra Vegas
Del 1: Quaade drømmer i Vegas