Denne gang handler Lars Damgaards blog om en af de største turneringer i WSOP serien. Et godt stykke over 10.000 deltagere og en million dejlige dollars på toppen. Læs om hvordan en dag 1 er set fra første parket!
God fornøjelse!
— — — — — — — — —
Las Vegas, lørdag den 21. juni
Natten til fredag havde jeg ikke sovet så godt, så jeg besluttede at starte på blog #2 fredag morgen mens jeg nød en kop kaffe og stilheden. Som sædvanlig blev jeg grebet af det, og pludselig var det gået mere end tre timer. Da jeg sad og læste den sidste korrektur, blev jeg som altid grebet af tvivl; hvorfor bruger jeg så meget tid på det, er der overhovedet nogen der gider læse det?
Det ved jeg selvfølgelig godt der er, men jeg savner i høj grad interaktionen med dem der læser. Jeg ved at andre har det på sammen måde, men jeg aner ikke hvordan man løser det. Da jeg havde lagt blog #2 op viste jeg egentlig godt at det var lidt nytteløst at opfordre til kommentarer på Facebook. Det er meget naturligt at interaktionen er meget lav.
Så der er nok ikke andet for end at skrive ud i “intetheden”, så længe motivationen er der. Og det er den, så her er blog #3 fra Vegas.
Efter blog #2 var oppe tog jeg en Uber ind til Horseshoe og spillede $240 Deepstack for at se om jeg kunne slå Quaades flotte 4. plads i den turnering. Den korte version er at det kunne jeg ikke. Men I får lige et par hænder.
På 800/800/400 med 24.000 i stacken siger jeg 2.000 med 88 på knappen. BB skubber 16.000 som jeg føler jeg skal kalde. AQ til ham der rammer på river. 8.000 tilbage som jeg får ind nogle hænder senere med AK. Samme mand fra før, kalder med 88 men jeg kan ikke ramme. Jeg besøger WSOP live lidt for ofte, men den får et sidste skud. Peaker i 40.000 med startstack på 25.000. Nede i 32.000 skubber jeg 99 ind over et klik til 3k. Fold rundt til raiser der suk-kalder med TT. Ude.
Jeg havde ellers købt nogle bananer i pausen, men nu kunne jeg gå ud og spise. Inden fandt jeg lige Fehim på WSOP live, og gik forbi for at se om han havde fået fat. Det havde han heldigvis, så han havde mere brug for de to bananer end jeg havde. Glad for at Fehim endelig havde lidt tur i den, besøgte jeg Wahlburgers. Derefter fandt jeg et sted at købe melatonin så jeg kunne få en god nats søvn inden den stod på Millionarie Maker lørdag.
Stor dag i vente
De melatonin virkede ikke helt så godt som jeg havde håbet, men jeg fik dog lidt sammenhængende timer. Tøms og jeg skulle spille dag 1D Millionaire Maker, Rasmus 1.000 PLO og Fehim var gået videre til dag 2C i Millionaire Maker.
Da jeg mødte op på mit bord var det ikke startet op endnu. Det gjorde det dog meget hurtigt, og et kig i WSOP live app’en viste ikke de store cash til nogen af de andre. Bag ved mig sad Spraggy, og skråt overfor Jamie Gold. Det var ham der vandt sidst jeg var i Vegas, og imponerende nok, så havde han ikke forandret sig ret meget. Jeg havde fået en stor cappuccino og var klar.

Jeg kom fint fra start, og har 30.000 ved første pause. Da pausen var over stoppede de tiden, da der skulle afholdes en brachelet ceremoni for Braxton Dunaway der havde vundet Event #26: $2.000 No-Limit Hold’em. Meget amerikansk blev der spillet nationalmelodi, og alle rejste sig selvfølgelig som man bør. Under den kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor fedt det ville være at høre ”Der er et yndigt land” om nogle dage.

Bider sig fast i bordkanten
Inden vi nåede så langt var der jo lige en turnering der skulle vindes. Man forventer at der bliver mere end 11.000 entries over alle fire dage, så der skulle holdes godt fat i bordkanten.
Det starter ikke alt for godt efter pausen. Med Qc9c siger jeg 1.500 på knappen og ung canadisk asiat, Ralf, skubber i SB 10.000. Han var den klart mest aktive, så det var tosset at give ham chancen for at få chips. Jeg kaldte dog, og kunne ikke slå AK. Fik dog 5.000 tilbage fra ham ret hurtigt på slowspillede knægte.
I så langsom en tour skal jeg finde en balance mellem at følge med og ikke blive utålmodig. Musik i perioder hjælper. Så selvom jeg er ung med de unge, hættetrøje og headset, så kan de jo ikke høre at det er ”More Kim Larsen” på repeat der kører.

Ved 400/400/200 siger jeg 1.000 fra cutoff med J♠️9♠️. Call fra Ralf på knappen, og SB og BB kalder også. 445o og check hele vejen. 9 på turn der giver et klørtræk. SB 1.400 fold fra BB mens jeg og Ralf kalder. J♦️ på river og SB checker. Det hele er lidt mystisk, så jeg checker også. Ralf siger nu 6.000. SB folder efter noget tid. Jeg er god de fleste gange, men jeg tror ikke jeg kan få mere, og jeg er nogle gange bagud. Så jeg kalder. K♣️J♣️ og jeg er igen i plus mod Ralf.
Fin stack ved pausen
+ 3.000 spillere på pause samtidig giver pres på alt; gange, toiletter, kiosker, kaffebarer osv. Men der er samtidig en “glad” stemning, hvor folk mødes, snakker, griner og tuder sammen. Jeg har 50.000 i anden pause, og forkæler mig selv med en ny cappuccino.

I vores fælles hustråd på messenger havde jeg set at Fehim var ude af dag 2C med KK mod TT 30 fra pengene. Øv, det blev jeg sgu ærgerlige over, da Fehim er en af dem der virkelig arbejder med spillet og har fortjent noget succes.
I app’en kan jeg se at der en ny spiller på vej, og det er Fehim! Hvad er chancen for det? +3.000 spillere på ca. 350 borde, og så ender vi på samme bord! Vi skriver lidt sammen i tråden, og jeg giver lidt stikord på de forskellige spillere. Om han kan bruge det ved jeg ikke, men så han han da lidt at starte ud fra.

Fehim får så gaver fra starten og er hurtigt oppe i 70.000, da Ralf raiser 1.500 utg, Fehim kalder og jeg kalder i BB med J♠️6♠️. Flop J♦️6♣️4♣️, check, 2.500 fra Ralf, Fehim fold og jeg skubber. Snap af Ralf med de sidste 15.000 med QQ. Turn 9♣️ og river 6♦️. 74.000 som også var næste pausecount.
Fehim og jeg går en tur ud for at få frisk luft. Vi er de to ved bordet med flest chips, så vi taler om at de næste par levels kan blive rigtig interessante.
Første hånd efter pausen taber jeg 7.700 på et flip med KQ mod A9 – Næste hånd raiser UTG, Fehim kalder, og bb skubber 21.900 som utg skubber indover med 29.000 og nu går Fehim i tanken. Han ender med at kalde. BB har AQ, UTG AK og Fehim JJ – KOM SÅ!
Flop AQ5 og resten løber tørt. Christ!?! Supervigtig pot for Fehim, og så løber han så dårligt. Øv! Det var ikke lige den udvikling vi havde håbet på!
Danske herocalls
Lidt efter har jeg en pot mod en ung fransk kvinde. Jeg raiser med med 55 og hun kalder i BB. Floppet kommer T♥️9♣️8♥️. Check, og jeg checker da det snitter hende tit. Turn er 2♣️Hun better nu 3BB. Jeg kalder. River er 9♣️Hun siger nu næsten pot. Hvorfor er hun ikke bange for parring og farve? Hvad valuebetter hun så stort en ældre mand med der? Det hele er lidt mærkeligt, så jeg når frem til at jeg er god nok gange til at jeg skal kalde. Call, og hun viser K♥️7♣️ op. Ja tak!
Senere opstår en nærmest identisk situation. Her har jeg bare A♦️5♦️og floppet er J♥️9♠️8♥️ Igen check, og turn er 5♣️. Jeg checkcaller et lille bet og river er 8♠️. Hun better igen ret tungt. Hmm, har hun ikke lært noget af første gang, eller det har hun måske netop? Jeg kan ikke få det til at give mening, og har en fornemmelse af at hun er lidt træt af mig. Call og hun har K♥️T♥️. Anerkendende nik bordet rundt, bortset fra den franske dame. Hun så lidt stramtantet ud, og havde travl med at skrive en besked.
Lidt efter raiser en tysker med startstack lige til højre for mig. Jeg er i SB og skubber indover med TT. AK til ham og jeg er 23.200 fattigere.
Jeg er i BB og checker 5♦️4♣️ med fire mand der har limpet. Flop A♥️3♥️2♥️ Check hele vejen. Turn 3♣️ og jeg siger 1.500. Call af mp og en brandvarm amerikaner, Jeff, på knappen. 6♠️ på river og jeg siger 6.000 for at få betaling af en 3’er. En flush havde vi hørt fra inden river vurderer jeg. Fold fra mp og så skubber Jeff 43.000?!? Hvad er nu det for noget? Jeg slår ikke noget, så fold og han viser 5♥️4♥️ op!
Jeff har nogle mærkelige linjer. I en anden hånd siger han 2.500 på knappen, fold fra tysker og jeg kalder med QJo. Flop Q99o, check check. Turn 6o og jeg checkkalder 2.000. River 2 og jeg checker igen, nu siger han 8.000 som jeg føler jeg er nødt til at kalde. Q9 og jeg føler jeg tabte minimalt i den hånd! Det gav mig også lidt livetells.
Fehim spiller senere en hånd mod Jeff. Jeff raiser og cutoff caller, Fehim kalder på knappen og BB kalder. Flop 4♦️3♦️2♠️Check til Jeff der siger 3BB. Fehim kalder som den eneste. Turn 3♠️ og halvtungt bet fra Jeff som Fehim tankkalder. River 4♥️ og Jeff better stort. Jeg kan ikke huske de præcise tal, men Fehim er efterladt med ca. 10 BB hvis han kalder og ikke er god. Det er altså et meget vigtigt spot for Fehim. Han er dybt i tanken, og til sidst kalder Brian Yonn tid på ham. Fehim siger hurtigt at det er fint der bliver kaldt tid, og fortsætter med vurdere situationen. Der kaldes floor og der går noget tid før de kommer. Efter et par minutter kommer floor og Fehim får af vide han har 30 sekunder og der bliver talt ned fra 5 og at hånden er død hvis han ikke acter inden 0.
Alt imens alt det her udfolder sig, holder jeg øje med Jeff. Der er et eller andet der ikke stemmer. Med både 5♥️4♥️ og Q9 hånden havde han travlt med at være uinteresseret. Nu kiggede han direkte på Fehim, og havde gjort det hele hånden. Samtidig var der noget med hans sizing der ikke stemte. Han havde løbet godt, og hver gang havde han enten most eller i få tilfælde underbettet som med Q9. Det kunne selvfølgelig være han balancerede det så han fik et kald, men jeg håbede Fehim kaldet.
5 -4 – 3 – 2 – 1 Call
QTo og 6♦️6♣️ til Fehim! En kæmpepot går Fehims vej! JA TAK! Vi talte selvfølgelig om hånden bagefter, og Fehim havde lagt mærke til de samme ting, samt at han blev mere og mere rød i hovedet. Kæmpecall, og tap i bordet hele vejen rundt, også fra Jeff. God stil.
Sidste level for dagen
Jeg dobler med 99 mod Yonn’s AQ. Så laver jeg dagens største fejl. Jeg kalder pre i BB med K♣️J♣️ et raise fra en stram canadisk kvinde. Flop T98o og den går check. Turn J og jeg checkklader et bet på 8.000. Tanketorsk! Når hun checker floppet og byder den turn så har hun jo nærmest altid en streg. River J. Der sad jeg allerede og skumlede indvendigt, og fik ikke tænkt mig om. Når jeg nu har forvildet mig til river i den hånd, så skal jeg bluffe river. Men jeg checker og det gør hun også. Ikke overraskende QQ som jeg tror hun kunne folde til et skub. Hold nu op altså! Nu havde jeg spillet så solidt hele dagen, og så laver jeg sådan en rookiemistrake!
Tyskeren siger 4.000 fra knappen med en +60.000 stack, og jeg skubber 26.000 fra SB med A3o. BB skubber sine 20.500, av det var ikke meningen. Tysker snapfold. AK og jeg kan ikke suge.
Sidste syv hænder, og jeg kommer ikke i blinds igen, men skal finde en eller to doblinger. Får kun skrald, ingen esser, billedkort eller suitet connectors. Næstsidste hånd får jeg endelig lidt, 7♠️6♠️ ligner en monster pt. Nu skal den bare gennem hele bordet og holde hjem. Fold til Jeff i BB som kalder modvilligt med J♣️4♣️. To spar på floppet, og en mere på turn. 13.500 Tyskeren siger; “Jeg er imponeret af du tager det så pænt de gange du taber et flip, du virker som en person der hviler meget i dig selv”. Mange tak! Rart at få den slags ros. Den lunede måske lidt ekstra meget lige der, da jeg var ved at eksplodere indvendigt. Dels fordi jeg havde lavet lidt fejl her sidst på dagen, og dels over at jeg ingen toppar havde haft og inkke ramt nogen set hele dagen. Jeg havde spillet virkelig solidt hele dagen, og alligevel sad jeg nu kun med 7 bb til i morgen! Det positive må være at de to flip hvor jeg er inde for livet, dem vandt jeg. Det for jeg brug for nogle gange det første level i morgen!
A chip and a chair!
Vær den bedste version af jer selv indtil næste blog!
De bedste hilsner,
Lars Damgaard



