På Casino Odense endte det med et imponerende 3/3 for dagens vinder

Glenn Christensen med et vaskeægte hattrick

På Casino Odense blev der igen spillet ugeturnering lørdag den 27. juni 2026 – dette til trods for tordenstorm, sommerferie, VM i fodbold, varmerekord og Tinderbox.

Det var en MEGET varm dag i Danmark i går. Ny varmerekord. Om de var lige så varme på Casino Odense i lørdagsturneringen vides ej, men vinderen må føle sig meget varm.

Glenn Christensen, som vi allerede nu, sammen med overskriften, afslører som vinder, har nemlig vundet tre gange på Casino Odense – ud af tre mulige. Meget imponerende faktisk.

Første gang Glenn spillede ugeturnering på Casino Odense var den 4. oktober sidste år. Sejr i den. Så var der sejr i sidste uge den 20. juni og igen i går. Vildt nok!

Dagens tal

Vi må hellere lige spole lidt tilbage og kigge nærmere på dagens tal.

Der var som forventet ikke udsolgt, men 16 spillere til start. Disse 16 lavede 17 rebuys og sluttede af med 16 add-ons, hvilket bragte præmiepuljen op på 12.166 kr. og penge til top-3 med 6.083 kr. til vinderen.

Tidligt finalebord

Finalebordet var fundet allerede kl. 21.30 lørdag aften. Herefter var det farvel til torsdagens vinder, Makrel Mai, som nr. 10 efterfulgt af Michael Birk, Benjamin Tran, Poul Bjerre-Jacobsen, Murtaza K og Kenny V. Christensen.

Med fire spillere tilbage var det tid til den “obligatoriske” trøsteboblepræmie, som denne aften blev aftalt til 900 kr.

Den vandt Torben Radoor lidt senere.

Hvis vi skriver Lars Broholm, så tænker du sikkert: “Nå ham igen”. Ja, gode gamle Lars blev nr. 3 til 2.233 kr.

Exit-hånden

Vi fangede endda den afgørende hånd for Lars Broholm. Det var et all-in preflop skub med

ASTD

mod Glenn Christensen, der havde

ACQS

En dame på floppet og trods et hulskud på turn, så var der ingen ko på isen.

Deal or no deal – that is the question!

Efter Lars røg ud, så sidder de heads-up og snakker lidt. Beslutningen bliver at lave en heads-up deal, som betyder at Lukas Terndrup bliver nr. 2 til 4.318 kr., mens vinderen som nævnt er Glenn Christensen til 4.715 kr.

Endnu et vinderbillede af Glenn Christensen

Lørdagsturnering – NLH-turnering – Startstack 2.000 chips – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)

Dato: 27. juni 2026

Totale entries: 33 stk. (16 entries, 17 re-entries og 16 add-ons)

Præmiepulje: 12.166 kr.

Færdigspillet: Kl. 23.15

PlaceringNavnPræmie
1Glenn Christensen4.715 kr.
2Lukas Terndrup4.318 kr.
3Lars Broholm2.233 kr.
BubbleboyTorben Radoor900 kr.

Tillykke til vinderne.

Se ranglisten fra Casino Odense her.

Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
Plac.NavnCashesSejreTop-3Præmie i alt
30Glenn Christensen2229.948 kr.
31Lukas Terndrup229.162 kr.
4Lars Broholm1631050.295 kr.
10Torben Radoor8 534.659 kr.
Kommende turneringer på Casino Odense

I Odense er næste ugeturnering på tirsdag den 30. juni 2026 kl. 18.45. Se mere her. Bemærk, at denne turnering er en 1.150 kr. turnering, som ofte bliver udsolgt hurtigt.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail