Tre WSOP-cashes var allerede i hus, men den sidste uge i Las Vegas viste sig at byde på helt andre udfordringer – både ved pokerbordene og langt væk fra dem.
Efter en forrygende første uge i Las Vegas, hvor jeg havde hentet to cashes i to af mine primære WSOP-turneringer, samt et min. cash i et sideevent, ændrede opholdet karakter.
De store delmål var nået, og adrenalinen havde så småt lagt sig. Drømmen om endnu et godt resultat ved pokerbordene levede naturligvis stadig, men fokus begyndte også at flytte sig. De lange dage ved pokerbordene havde sat deres spor. Nu handlede det om at få mest muligt ud af de sidste dage i verdens pokerhovedstad.
Skulle drømmen om en helikoptertur til Grand Canyon endelig udleves? Var der tid til et show, inden turen gik hjem? Én ting var der dog ingen tvivl om – der skulle shoppes gaver til familien og de nærmeste, inden kufferten igen blev lukket.
Planen blev ændret
Oprindeligt var planen også at spille WSOP’s $1.000 Mystery Bounty, men programmet blev justeret inden den første turnering. I stedet blev det til et par satellitter, de daglige Deepstack-turneringer på Horseshoe samt turneringer på MGM og Caesars Palace.
Under WSOP er de daglige turneringer et godt alternativ for spillere med et mere beskedent budget. Buy-ins ligger typisk mellem 200 og 400 dollars, og felterne er ofte både store og underholdende. Programmet byder desuden på en ugentlig HORSE-turnering, som jeg også fik prøvet kræfter med.
Desværre begyndte jeg samtidig at bevæge mig væk fra den plan, der havde bragt mig så langt i WSOP-turneringerne. Det blev til tre cashgame-sessioner, som kostede omkring 500 dollars, og endnu værre gik det ved spilleautomaterne, hvor omtrent det dobbelte forsvandt.
Det var første gang på turen, at jeg for alvor forlod min oprindelige strategi. Planen var, at alt fokus skulle være på turneringspokeren, men jeg lod mig friste. Det blev en dyr påmindelse om, at den sværeste disciplin i Las Vegas ikke altid foregår ved pokerbordet.
Første møde med HORSE
HORSE-turneringen blev en oplevelse i sig selv. Det var første gang, jeg spillede disciplinen live, og der måtte et ekstra skud til, før det lykkedes mig at klemme mig i pengene.
Ved bordet sad også en anden dansker, som mange vil kende fra Pokernet.dk, nemlig Jesper Olsen, bedre kendt som “Morfarnissen”. Selvom vi begge har været en del af det danske pokermiljø i mange år, var det faktisk første gang, vi mødtes.
Jesper er bosat i Las Vegas og havde tidligere på måneden været forbi Dansk Poker Huset til morgenmad med Thomas Quaade, så vi kendte allerede lidt til hinanden. Det gav hurtigt gang i snakken mellem hænderne, og som debutant i HORSE var det rart at have en dansker ved bordet at vende spillet med undervejs.
Jesper “Morfarnissen” Olsen
Til bords med Lars Damgaard
De daglige Deepstack-turneringer på Horseshoe bød også på flere sjove oplevelser. I en af turneringerne endte Lars Damgaard Hansen og jeg ved samme bord i et felt med mere end 1.000 deltagere. Hvor stor er sandsynligheden lige for det?
Vores bord blev dog hurtigt brudt op, men inden da havde Lars og jeg allerede nået at clashe fire gange. Jeg tabte det indbyrdes opgør med 3-1, og det satte en effektiv stopper for den ellers lovende start på turneringen.
Den mest interessante hånd begyndte, da jeg fra sen position 3-bettede, og Lars svarede igen med et 4-bet. Jeg valgte at kalde.
Floppet kom es-højt, og jeg check-kaldte et CB fra Lars på 2.200, med ordene:
“Dit bet var et tegn ovenfra, så jeg måtte calle.”
Sandheden var, at jeg sad med et par toere og håbede på hjælp. Turn ændrede ingenting, og jeg foldede efter turn, hvorefter Lars viste et floppet set i esser op.
I godt selskab med Lars Damgaard Hansen
PLO8 endnu en ny variant
En anden oplevelse kom i en PLO8-turnering på MGM, hvor Peter Banke og jeg sad ved samme startbord. Mellem os sad et fransk ægtepar, mens jeg på min venstre side havde en amerikansk kvinde ved navn Stacy.
Senere fik bordet også besøg af Skye Chen, som få dage senere vandt WSOP Ladies Championship og sikrede sig sit første WSOP-armbånd. Måske havde Peter og jeg ikke styr på alle spillerne ved bordet, men Skye fik vi sendt ud i fællesskab.
Foto: WSOP 2026 Skye Chen
Jeg faldt hurtigt i snak med Stacy inden første hånd. Det var første gang for os begge, at vi spillede PLO8 live, og jeg fortalte hende, at man som udgangspunkt ikke burde involvere sig i en hånd, hvis man ikke havde mulighed for at vinde low.
Det råd blev dog hurtigt sat på prøve i den følgende hånd, hvor også Peter Banke var involveret.
Jeg åbnede med A♥️Q♥️Q♣️2♣️, en drømmestarthånd i PLO8 med masser af muligheder for både high og low, Peter kaldte med A♣️J♣️J♦️T♥️ og Stacy sad med A♦️Q♦️J♥️T♦️- begge flotte starthænder i PLO.
Floppet slog Q♠️J♠️8♥️
Floppet ramte os alle tre. Peter og jeg floppede hver vores set, mens Stacy ramte to par. Peter donk-bettede, jeg raisede, Stacy kaldte, og Peter skubbede derefter sine sidste chips til midten. For mig var det et nemt call.
Det næste problem var Stacy, i næsten fem minutter talte hun sig igennem alle tænkelige scenarier, inden hun til sidst fandt et kald frem.
Jeg sad med den klart bedste hånd. Jeg havde ramt topsæt, var den eneste med mulighed for bagdørs-low og havde samtidig et bagdørsflushtræk.
Poker kan være et brutalt spil. Turn var K♠️, som fuldendte Broadway, og pludselig var det Peter og Stacy, som lå til at dele potten. River ændrede heller ikke noget, og jeg måtte en tur forbi kassen for at købe flere chips.
Stacy til venstre for mig, Peter har taget billedet
Peter Banke sluttede med at lave en ICM-deal og ses i midten.
Kroppen sagde fra
De mange kilometer mellem kasinoerne, den konstante aircondition og ikke mindst de lange shoppingture havde efterhånden sat sit præg på en årgang 1963. Kroppen mindede mig om, at den ikke længere restituerer helt så hurtigt som tidligere.
Derfor blev det også til et par rolige dage hjemme i Dansk Poker Huset, hvor batterierne skulle have lov til at lade op. Heldigvis havde Peter Banke købt medicin med hjem til mig, hvilket gjorde de sidste dage lidt lettere.
I mellemtiden ankom nye ansigter. Peter Banke, Rune Hauger, Jesper BK samt Karina Tvede Gøttler og Torben “Basse” Tvede Gøttler overtog værelserne efter Rasmus “Lotto” Larsen, Fehim Hajdari og Marc Vendelbo.
Karina Tvede Gøttler i køkkenet Basse klar
Det er egentlig en meget god beskrivelse af livet i Dansk Poker Huset. Folk kommer og går, men fællesskabet omkring pokeren består.
Jesper BK og Peter Banke
Planerne måtte ændres
Helikopterturen til Grand Canyon og planerne om et show blev aldrig til noget. De mange timer ved pokerbordene og de lange dage i Las Vegas havde sat deres spor, så helbredet fik lov til at bestemme, at de oplevelser måtte vente til en anden gang.
Sidste nat med kliken
Hjemme efter en gang poker, hvor vi ikke præsterede, blev vi enige om at tage på Caesars Palace, besøge Gordon Ramsays restaurant og slutte aftenen af med lidt hyggepoker.
Lars Damgaard Hansen skulle hjem allerede næste morgen, mens jeg stadig havde en halv uge tilbage i Las Vegas. Derfor blev det en hyggelig afslutning på vores fælles tid i Dansk Poker Huset. Det var trods alt dér, vi for det meste havde spist morgenmad, inden vi tog en Uber til Horseshoe.
Lars Damgaard Hansen
Det var tredje gang på turen, der stod fine-dining på programmet for mig, og lad det være sagt med det samme – vi fik en fremragende treretters menu, som blev en perfekt afslutning på aftenen. Ved pokerbordet sluttede Lars turen med et mindre overskud, mens jeg måtte aflevere et par skud i deres aftenturnering.
Beef Wellington
Sticky Toffee Pudding
Når familien skal forkæles
Denne gang var budgettet til gaver højere end normalt. La Familia er alle pengene værd, og det blev til mange kilometer til fods gennem outletten og Forum Shops at Caesars.
Forum Shop
Barnebarnet som baseballspiller
Skojagt
WSOP samler alle
WSOP kan noget. Ingen andre pokerturneringsserier samler så mange af verdens bedste spillere ét sted. Her støder man hver eneste dag på nogle af pokersportens største profiler.
Jeg fik selv fornøjelsen af at spille mod både David “The Dragon” Pham og Kristen Foxen, mens Martin Kabrhel og Mike “The Mouth” Matusow måtte nøjes med en selfie sammen med mig.
Heldige Martin Kabrhel
Pokerdronningen Kristen Foxen
David “The Dragon” Pham
Mike “The Mouth” Matusow
Mere end bare poker
Den sidste uge blev derfor anderledes end den første.
Der var stadig masser af poker, men også tid til at opleve Las Vegas på en anden måde. Turen blev en påmindelse om, at et langt WSOP-ophold handler om meget mere end kortene. Det handler også om at passe på kroppen, holde fast i disciplinen og nyde fællesskabet med de mennesker, man deler oplevelsen med.
Tre WSOP-cashes gjorde denne rejse til min bedste nogensinde.
Mit tiende besøg i Las Vegas blev samtidig både det længste og det hårdeste. I skrivende stund har jeg svært ved at forestille mig, at jeg skal tilbage Over There. Årene går, og kroppen minder mig om, at den ikke længere kan det samme som tidligere.
Omvendt er der også grund til optimisme. Jeg håber, at det forestående ophold på Montebello kan gøre mig til en endnu bedre udgave af mig selv, så kroppen igen kan følge med lysten til at spille poker.
Måske er det derfor heller ikke et farvel til Las Vegas – men blot et på gensyn.
Det var den sidste Vegas-blog fra John Tøms i denne omgang. Jeg håber, I har haft lige så stor fornøjelse af at læse med, som jeg har haft ved at skrive dem. Måske fatter jeg en dag pennen igen og kan fortælle historien om endnu et WSOP-cash.
Tak fordi I læste med – på gensyn.
Farvel og måske på gensyn
