VI var meget tæt på pokerhistorie på sidstedagen af WSOP

Phil Hellmuth glippede historisk 18. WSOP-bracelet i dramatisk heads-up

Phil Hellmuth var snublende tæt på et historisk 18. bracelet på sidstedagen af WSOP.

Den 17-dobbelte braceletvinder spillede sig hele vejen til heads-up i Event #99: $5.000 8-Handed No-Limit Hold’em, hvor muligheden for et historisk 18. WSOP-bracelet ventede. Men efter en lang og intens duel måtte “Poker Brat” se sig besejret af landsmanden Darren Rabinowitz, som i stedet sikrede sig sit andet WSOP-bracelet og en førstepræmie på $695.256.

Mange fulgte intenst med i Hellmuths jagt på det 18. bracelet – Foto: WSOP.com

Vild afslutning

Hellmuth havde ellers leveret endnu et imponerende run gennem feltet og viste endnu en gang, hvorfor han fortsat er en af turneringspokerens største profiler. Hellmuth hold vejret, da han var all-in på boblen til finalebordet. Se videoen herunder:

Lige ved og næsten

Phil Hellmuth navigerede sig også flot frem til heads-up på finalebordet, hvor det sidste slag skulle stå mod landsmanden Darren Rabinowitz. Desværre for Hellmuth lavede han et hero-call med bund par, der ikke var nok til at slå Rabinowitz, og dermed var drømmen om det 18. WSOP-bracelet slut.

Alene i spidsen – stadigvæk!

Selvom nederlaget uden tvivl gjorde ondt, er der stadig ingen, der kommer i nærheden af Hellmuths rekord på 17 WSOP-bracelets. Gennem sommeren har flere profiler som Michael Mizrachi, Shaun Deeb og Benny Glaser rykket tættere på toppen med hver ni bracelets, men Hellmuth holder fortsat solid afstand i toppen af den historiske rangliste.

En tydeligt skuffet Hellmuth blev også fanget til en kommentar kort efter sin andenplads.

Ifølge ham selv, kommer han til at vinde 24 bracelets i karrieren, så med det in mente har vi langt fra set det sidste til Phil Hellmuth ved pokerbordene.

Artikelfoto: WSOP.com

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail