Der var endnu engang udsolgt og god stemning til lørdagens ugeturnering på Casino Odense.
Til lørdagens ugeturnering var prisen 400 kr. og der var som sædvanligt plads til 20 spillere. Alle pladserne var solgt, og de 20 spillere fik lavet 24 rebuys. De blev efterfulgt af 20 add-ons i pausen inden turneringen startede op igen.
Samlet set bragte det præmiepuljen op på 15.834 kr. og penge til top-3.
Lørdagens turnering var samtidig den sidste i denne ranglisteperiode.

Finalebordet denne aften
De sidste ti spillere var nu klar ved finalebordet. Som sædvanligt blev der langsomt tyndet ud i feltet, hvor første mand ude var Daniel Thomsen på en tiendeplads. Herefter fulgte Kjartan Finn Alnes og Martin Kastrupsen som nr. ni og otte, inden Ole Andersen måtte forlade bordet som nr. syv.
Michael Birk måtte tage til takke med sjettepladsen og Tommy Knoth blev lidt efter henvist til femtepladsen i lørdagens turnering.
Præmie på boblen
Med fire tilbage blev der aftalt en præmie til boblen på 1.200kr. Den tog David Andersen sig af. Kort efter blev også Jan Larsen slået ud, han endte således på tredjepladsen og kunne tage 2.866 kr. med sig hjem, og vi var dermed heads-up.
Heads-up deal
De sidste to spillere i dagens turnering valgt at indgå en deal. Dermed blev Kanokpol Chaisrihar nummer to til 5.367 kr, mens Claus Hansen tog førstepladsen til 6.400 kr.

Dagens heads-up deal
Ranglistefinale
Ranglisten blev afsluttet for denne periode efter i dag. De fem øverste sikrede sig dermed en pakke.
De næste ti på listen skal kæmpe om to pakker på fredag. Mens de 40 (fra 6-47) der ikke har vundet en pakke får en chance på lørdag, hvor der også spilles om mindst to pakker. Hvem det drejer sig om, og hvilke start stakke de starter med, kan læses under de 2 turneringer her og her.
Lørdagsturnering – NLH-turnering – Startstack 2.500 chips – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)
Dato: 15. august 2026
Totale entries: 44 stk. (20 entries, 24 rebuys og 20 add-ons)
Præmiepulje: 15.834 kr.
| Placering | Spiller | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Claus Hansen | 6.400 kr. (Heads-up deal) |
| 2 | Kanokpol Chaisrihar | 5.367 kr. (Heads-up deal) |
| 3 | Jan Larsen | 2.866 kr. |
| Bubbleboy | David Andersen | 1.200 kr. |
Tillykke til vinderne.
Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
| Plac. | Navn | Cashes | Sejre | Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Claus Hansen | 15 | 4 | 14 | 77.688 kr. |
| 5 | Kanokpol Chaisrihar | 13 | 5 | 12 | 57.050 kr. |
| 74 | Jan Larsen | 1 | 1 | 2.866 kr. | |
| 26 | David Andersen | 6 | 5 | 8.735 kr. |
Kommende turneringer på Casino Odense
Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Odense er næste tirsdag den 18. august kl. 18.45, hvor der spilles 400 kr. NLH-turnering. Tilmelding sker via linket her.

Alle billeder venligst udlånt af Casino Odense.


