Der var drama til sidste hånd på Munken

“Far til fire” slog til på en vild søndag på Munken

DM-feberen er ved at ramme Casino Munkebjerg, hvor der i den kommende weekend venter to udsolgte startdage. Inden da varmes der op med Deepstack tirsdag og torsdag.

Søndag aften blev der taget forskud på pokerugen med en 30.000 deepstack-turnering, hvor sets, store hænder og dramatisk overlevelse på finalebordet kom til at præge aftenen.

Pokerkælderen fyldt med glade pokerspillere

Turneringen havde et buy-in på 590 kr., og de 38 spillere stod undervejs for 45 rebuys, inden 30 rundede rebuy-perioden af med et add-on. Det sendte den samlede præmiepulje op på 51.415 kr.

Turneringsinfo

En aften fyldt med sets

Sets var nærmest aftenens gennemgående tema og dukkede op hele seks gange. Ghost stod alene for de fire af dem.

Der blev dog også plads til endnu større hænder. Henrik Søren kiggede ned i knægtene – også kendt som Jigittis og hånden, der kun kan spilles forkert – i en hånd mod Jaroslaw og Ghost. Denne gang blev undtagelsen, der bekræfter reglen, for modstanderne blokerede for hinanden, og samtidig floppede Henrik intet mindre end gin i form af quads.

JJ vs. AK vs. AK

I rebuy-perioden kan kravene til starthænder være vidt forskellige, og det blev denne hånd et glimrende eksempel på. Peter Borring gik til kamp med 9-8 offsuit mod Nick og Søren Rasmussen, der begge sad med A-Q, mens S.Q. havde fået A-K. De store kort ramte slet ikke boardet, mens Peter både fandt en otter og siden fuldendte sin straight og dermed kunne tage den store pot.

Kamp om overlevelse på finalebordet

Feltet var nede på ti spillere, da de kunne samles omkring finalebordet, og her blev der for alvor skruet op for dramatikken.

To forskellige shortstacks endte inden for kort tid med livet på spil, og begge gange så det ud til, at turen ud af turneringen var nært forestående.

Men riveren ville det anderledes. I begge hænder var der blot to outs tilbage i bunken, som kunne redde den udsatte spiller – og begge gange landede det nødvendige kort på river og fuldendte et set.

Søndagens finalebord

Trøsteboblepræmie

En orbit senere var feltet reduceret til otte spillere. Her blev de tilbageværende enige om at lave en trøsteboblepræmie.

Denne søndag blev det Ghost, der måtte tage til takke med boblen og de 1.500 kr. i trøst.

Ingen ICM – der blev spillet til sidste hånd

Hvor flere turneringer på Munken ender med en ICM-deal mellem de sidste spillere, var der søndag ingen lyst til at finde lommeregneren frem. Der blev spillet videre helt til turneringens sidste hånd, inden vinderen af 30K Deep Stack kunne kåres.

Andreas blev den første til at forlade turneringen efter boblen og kunne tage 2.300 kr. med sig for syvendepladsen. Herefter fulgte Søren Rasmussen på sjettepladsen til 2.800 kr. og Peter Borring på femtepladsen til 3.900 kr.

Christian sluttede som nummer fire og kunne stikke 5.100 kr. i lommen, mens Lars Vestergaard måtte tage til takke med det nederste trin på skamlen og 7.700 kr.

Dermed var Henrik Møllerhøj og Jan “Far til fire” alene tilbage og skulle kæmpe om at ende øverst. Henrik måtte til sidst tage til takke med andenpladsen og 11.100 kr., mens Jan kunne lade sig kåre som søndagens vinder og tage 17.015 kr. med sig.

Jan “Far til fire”

Søndagspoker – NLH-turnering – Startstack 30.000 – Buy-in 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Dato: 23. august 2026

Totale entries: 83 stk. (38 unikke, 45 rebuys og 30 add-ons)

Præmiepulje: 51.415 kr.

PlaceringSpillerPræmie
1.Jan “Far til fire”17.015 kr.
2.Henrik Møllerhøj11.100 kr.
3.Lars Vestergaard7.700 kr.
4.Christian5.100 kr.
5.Peter Borring3.900 kr.
6.Søren Rasmussen2.800 kr.
7.Andreas2.300 kr.
BobleGhost1.500 kr.

Tillykke til vinderne!

Statistik for ugeturneringerne på Casino Munkebjerg 2026

Statistikken opdateres senere.

Kommende turneringer på Casino Munkebjerg

I denne uge spilles der deepstack-turnering to gange på Casino Munkebjerg.

Første gang er tirsdag den 25. august kl. 18.30. Ønsker du at deltage, kan du tilmelde dig direkte via Casino Munkebjergs hjemmeside her.

Der spilles også torsdag den 27. august kl. 18.30, og her kan du ligeledes tilmelde dig direkte via Casino Munkebjergs hjemmeside her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail