Danmarksmesterskaberne i poker 2026 nærmer sig den spændende afslutning. Ikke at vi har manglet spænding indtil videre, men et DM-finalebord er det ultimative mål. I dag liveblogger Dansk Poker igen fra DM og det er dag 3 som gælder.
Vi er stolte på Dansk Poker at kunne liveblogge i forbindelse med DM i Poker på Casino Copenhagen. I dag starter vi kl. 14.30 og er med hele vejen til de ni finalister får taget finalebordsbillede.
Indtil da, så kan man både følge slagets gang hos os i livebloggen, men også hos livebloggens sponsor Danske Spil Poker, der har livestream på Youtube/Twitch fra kl. 15.00.
Spillerne kan stadigvæk benytte sig af chipcounts.io – bare husk at registrere sig til dagen.




