Dansk Poker følger op på søndagens og mandagens onlineresultater

Online resultaterne: makassip vinder $31.579 i Sunday Million

Det har været nogle spændende dage online på det seneste. Der kører WSOP Online på Danske Spil Poker og WCOOP på PokerStars. Vi har kigget resultaterne igennem for søndag + mandag og samler op her.

Vi fandt ingen nævneværdige danske resultater på 888poker for anden uge i træk. Heldigvis var der rigeligt at tage af fra Danske Spil Poker og PokerStars, der begge som nævnt kører med store onlineserier i øjeblikket.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Man skulle måske tro, at de danske pokerspillere enten var optaget af DM eller mættet efter en hård DM-uge – men nej nej, der er stadigvæk mange fine resultater.

Vi har flere imponerende resultater nedenfor samt et par dag 2/3 events, som vi følger op på i morgen. Heriblandt den store $250 Mystery Millions på Danske Spil Poker, hvor der desværre ikke er nogen på finalebordet, der spilles i aften, men vi har nogle store danske resultater at skrive om i morgen.

I dag starter vi med PokerStars – for her fandt vi det største resultat – vi har jo allerede skrevet om Mattias Hansen, der i søndags ramte den helt store jackpot på Danske Spil Poker i en $200 Spin & Gold til $500.000.

PokerStars – søndag og mandag

WCOOP er startet og selvom de fleste har fokus på den populære serie, så skulle der lige spilles en finale i $109 Sunday Million 20 års jubilæum PKO Phase 2 med $5 millioner garanteret. Præmiepuljen blev smadret med $544.400 og der var 1.763 videre til den sidste phase. Vinderen, AHTOCb fra Hviderusland, vandt over $275.000 med sejren.

Danske Mads “makassip” Lange blev en flot nr. 6 til samlet $31.579 og fortæller på Pokernet, at alle havde shallowstacks og der i slutfasen var spillere med 10, 8 og ham selv 6 big blinds. Der var store payjumps: “Så temmelig voldsomt for en lille amatørlowroller som mig”, som Mads skriver.

Det slutter med at makassip skubber AT ind i AK, men altså en super flot præstation og et imponerende cash. Stort tillykke herfra.

Der var en lækker 4. plads på $8.979 til pokerwille i WCOOP: $55 NLH WCOOP Kickoff med $125.000 garanteret. Tillykke.

Endnu en 4. plads blev det til for jonesws99 i WCOOP: $55 NLH 6-Max Hyper Turbo PKO Session Closer med $75.000 garanteret. Samlet præmie på $3.781.

Frederik “Troll4You” Dvinge blev nr. 3 til samlet $4.028 i WCOOP: $215 StacKOsaurus PKO med $40.000 garanteret.

HansDenSvans spiller lige nu dag 2 i WCOOP: $530 NLH PKO Bounty Boulder HR med $200.000 garanteret. Danskeren ligger 12 ud af 18 i skrivende stund. Kom så Hans…

Andre danske resultater på PokerStars søndag og mandag

Danske Spil Poker – søndag og mandag

Som vi skrev om i en artikel om satellitterne så var der godt gang i Danske Spil Poker i går. I forbindelse med Livestreamet ved DM, så var der POKERTUREN Online turnering til $10, hvor der var tilføjet en 35.000 kr. Vegas pakke til vinderen. Den endte Danfredinho med at vinde udover præmien på $1.019. Stort tillykke.

Der var i øvrigt 663 entries i turneringen, der varede i seks timer.

Der var også et specielt $10 DM Stream Special med fem Online DM Main Events billetter á $162 tilføjet. Turneringen blev vundet af Wuldnarp, der vandt $573 udover billetten.

Lillevandalen var den store økonomiske vinder mandag, da danskeren vandt WSOP Online: $108 Bounty Blast (Big Bounties) med $75.000 garanteret. Sejren gav samlet $14.091. Tillykke tillykke.

Det blev også til en flot 5. plads til TheHorse0909 i WSOP Online: $215 Sunday Bounty Hunters 7-Max med $200.000 garanteret. Præmien endte samlet på $12.033. Stærkt!

I den grandiose WSOP HR: $525 Sunday Mystery Bounty med $1,5 millioner garanteret blev HotSpirit nr. 24 som bedste dansker til samlet $14.252. Gratz.

Hulbanan laver et finalebord, men må nøjes med en flot 9. plads til samlet $5.975 i den store $320 GGMasters Bounty med $300.000 garanteret.

Det blev til en flot andenplads og samlet $3.441 til whittenstok i $88 Bounty Hunters Deepstack Turbo med $22.500 garanteret.

Det blev også til en 3. plads og samlet $3.307 til Serenity Dreams i $32 Bounty Hunters Deepstack Turbo med $45.000.

Den succesfulde YbNb04 laver en imponerende 3. plads i $54 PLO Sunday Bounty Hunters Main med $50.000 garanteret. Præmien endte samlet på $3.473.

Der var to danskere dybt i $21,60 Bounty Hunters Deepstack Turbo med $60.000 garanteret. Bedst blev Bulzam123 på en 4. plads til samlet $2.158, mens z!0ux blev nr. 10 til samlet $603.

I WSOP Online: $54 PLO Bounty Hunters Main med $25.000 garanteret blev det til en 3. plads for Stanica88 til samlet $1.710.

RangeTooWide fik en 42. plads til $2.013 i den kæmpe store $150 GGMasters med $1 million garanteret og 8.685 entries.

Andre danske resultater på Danske Spil Poker
Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail