Patrik Antonius måtte se sig slået af Ossi Ketola i den historiske duel

Patrik Antonius taber $10 millioner i historisk heads-up mod ‘Monarch’

Patrik Antonius måtte se sig slået af landsmanden Ossi ‘Monarch’ Ketola i det historiske $20 millioner-heads-up. Ketola ramte blandt andet en straight flush undervejs, mens Antonius endte med at tabe hele $10 millioner – det største enkeltstående nederlag i livestreamet pokerhistorie.

Der var lagt op til et af de største heads-up-opgør nogensinde.

Og det levede i den grad op til forventningerne.

Patrik Antonius og Ossi ‘Monarch’ Ketola satte fredag aften sig over for hinanden i en heads-up med $20 millioner på spil, hvor begge spillere købte sig ind for $10 millioner.

Efter flere timers intenst highstakes-poker var det Ketola, der kunne rejse sig fra bordet som vinder.

Antonius måtte derimod indkassere et nederlag på $10 millioner. Det det største enkeltstående nederlag i livestreamet pokerhistorie.

Monarch starter med et kæmpe bluff

Ketola satte allerede tidligt tonen.

I en af duellens første store hænder satte han hele $3 millioner på spil med blot seks høj.

Antonius sad med top par, men Ketolas massive bluff fik den finske pokerlegende til at smide hånden.

Ketola fortsatte med at spille ekstremt aggressivt og havde en solid føring gennem en stor del af kampen.

Antonius fik dog vendt udviklingen, blandt andet i en pot på hele $5,2 millioner, hvor Ketola havde floppet to par, men Antonius ramte et højere to par på river. Det sendte Antonius i en kort periode foran.

Et nyt monsterbluff

Ketola ville dog ikke slippe føringen.

I en senere hånd havde ‘Monarch’ top par med

QD3D

På et board med
QCTD6S2H

Antonius havde

AD5D

Og fortsatte med at repræsentere en stærk hånd gennem både flop og turn.

Men da river blankede, gav Antonius op.

Det viste sig, at Ketola heller ikke havde en monsterhånd.

Han havde ganske enkelt fanget Antonius med et par damer – og dermed endnu en gang vist, at han var villig til at sætte enorme beløb på spil med meget marginale hænder.

Så kom drømmehånden

Duellens store afgørende øjeblik kom, da Ketola ramte en af de mest brutale hænder, man kan forestille sig.

Antonius limpede til $100.000 med
KD9S

Mens Ketola sad med

QH9H

Og raisede til $350.000.

Floppet kom:

QS8HJH

Ketola havde dermed top par og et straight flush-draw, mens Antonius havde et gutshot straight draw.

Ketola checkede, og Antonius bettede $175.000.

Så kom et check-raise til $525.000.

Antonius fortsatte.

Turn blev

TH

Det var et drømmekort for Ketola, der nu havde ramt straight flush.

Han checkede igen, og Antonius havde på dette tidspunkt ramt sin straight – men var allerede død.

Antonius bettede $625.000, og Ketola slog tilbage med et raise til $1,6 millioner. Antonius kunne ikke få sig selv til at folde sin straight og kaldte.

Ketola satte herefter Antonius all-in for hans resterende $4,1 millioner. Denne gang fandt Antonius foldet frem.

River ændrede ingenting.

Det sidste stik

Antonius var dog ikke helt død…endnu.

På den efterfølgende hånd kom pengene igen til midten før floppet.

Antonius havde

ADKD

Mens Ketola sad med

KCJC

Antonius var derfor stor favorit til at doble op og bringe sig tilbage i kampen.

Men så kom turnet

JS

Pludselig var det Ketolas hånd, der var foran.

River ændrede ikke på noget, og dermed var det hele overstået.

Ketola havde vundet den gigantiske heads-up og $10 millioner.

Sejren betyder, at Ossi ‘Monarch’ Ketola kunne tage $10 millioner fra bordet, mens Patrik Antonius måtte gå derfra med et hul på samme størrelse i sin bankroll.

Det var samtidig endnu et dramatisk kapitel i Ketolas allerede vilde highstakes-karriere. For Antonius blev aftenen derimod historisk af den helt forkerte grund.

Den finske pokerlegende tabte $10 millioner i én enkelt livestreamet duel – det største nederlag af sin slags nogensinde.

Og med både millionbluffs, en straight flush og millioner af dollars på spil viste kampen præcis, hvorfor highstakes-poker på dette niveau er noget helt for sig.

Artikelfoto: Poker.org

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail