Se en oversigt over chipcounts fra dag 1A efter godkendt første dag i Helsingør

Martin Ox fører an efter vild afslutning på DPT Marienlyst dag 1A

DPT Marienlyst NLH Main Event har fået en stærk start, og efter første startdag er de første 18 spillere allerede sikret en plads på finaledagen – og vigtigst af alt: alle 18 er i pengene.

Dag 1A samlede hele 62 unikke spillere, som tilsammen stod for 58 re-entries. Dermed endte dagens samlede entry-tal på 120 entries á 2.000 kroner, og der blev spillet poker fra start til langt ud på aftenen, inden feltet til sidst var reduceret til de 18 overlevende.

Martin Ox suveræn chipleader

Helt øverst i feltet finder vi Martin Ox, der havde en særdeles solid dag ved bordene. Ox sluttede med hele 412.000 chips og har dermed lagt sig i en klar position i toppen, inden dag 1B skal afgøre, hvem der ellers blander sig i kampen om den samlede top.

Ox fik blandt andet bygget sin stack markant op midt på dagen, hvor han ramte trips konger i en stor 3-vejs pot. Herfra fortsatte den rutinerede spiller med at akkumulere chips, og han kunne til sidst pakke den suverænt største stack væk efter dag 1A.

Johnny Østbjerg ligger også godt til med 246.000, mens Jacob Grønikjær og Tom Rydstrøm følger lige efter med henholdsvis 225.500 og 223.000 chips.

Martin Ox i den lyserøde trøje fører feltet an

Kongerne blev ikke nok for Dokkedahl

Dagens helt store drama kom naturligvis på boblen.

Johnny Østbjerg havde blindet sig ind i en situation, hvor han til sidst satte sine chips til midten med Q3, mens Lars Dokkedahl vågnede op med kongerne og naturligvis var mere end klar til at tage kampen op.

Men poker kan være ubarmhjertigt.

Floppet bragte to 3’er, og Johnny Østbjerg forbedrede dermed sin hånd markant med trips. Da brikkerne var faldet på plads, havde Østbjerg bristet boblen, og Dokkedahl måtte se sin turnering slutte på den værst tænkelige placering: som bubbleboy.

Det betyder samtidig, at de 18 resterende spillere alle er sikret en plads i pengene.

Christian Masselkhi er godt med efter dag 1A

18 spillere klar til lørdag

De 18 overlevende fra dag 1A vender tilbage lørdag kl. 15.30, hvor de får selskab af de spillere, der kvalificerer sig fra dag 1B.

Inden da skal dag 1B dog først afvikles.

Den spilles i morgen kl. 17.30, og med den stærke tilslutning på dag 1A forventes der at blive udsolgt eller tæt på udsolgt.

Der er altså lagt op til endnu en travl startdag på Marienlyst, inden feltet samles til dag 2 lørdag.

Dansk Poker og pokermanagerne på Casino Marienlyst har gættet lidt på hvor præmiepulje og førstepræmie ender. Et kvalificeret bud blev, at der ender med 150 entries totalt i morgen og derved 270 entries i alt. Det bør derved blive en samlet præmiepulje på mellem 425.000 og 500.000 kr.

En førstepræmie er derfor sandsynligvis mellem 110.000 og 120.000 kr.

Det skal blive spændende at følge med i når dag 1B starter i morgen. Få din billet her.

Chipcounts efter dag 1A

Her en oversigt over chipcounts fra det første flight ved DPT Marienlyst NLH Main Event.

DPT Marienlyst 2026 – 2.000 kr. NLH Main Event dag 1A – startstack 20.000

Dato: 1. oktober 2026

Entries: 120 stk. (62 unikke og 58 re-entries)

Spillere videre til dag 2: 18 stk.

Færdigspillet: Kl. 01.25

PlaceringSpillerChips
1Martin Ox412.000
2Johnny Østbjerg246.000
3Jacob Grønikjær225.500
4Tom Rydstrøm223.000
5Jørgen Derbjerg218.000
6Christian Masselkhi181.500
7Frederik Hostrup154.000
8Bo McBride142.500
9Aleix Castro Marin113.500
10Flemming Andersen88.000
11Kim Lahn Nielsen83.000
12Dennis Hartmann76.500
13Mark Tranto59.000
14Aram Zachariasen52.000
15Joakim Olin43.500
16Theis Sørensen38.000
17Lars Rosquist34.000
18Jørgen Jespersen17.500
Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail