Der er stadigvæk mulighed for at købe sig ind på dag 2 i morgen

DM i PLO 2026: Diego Pedersen fører an efter dag 1 på Marienlyst

Dansk Poker Tour 2026 er for alvor i gang på Casino Marienlyst, hvor der i dag blev spillet dag 1 af årets 4.500 kr. DM i PLO.

Turneringen har allerede rundet en præmiepulje på 250.000 kroner, og der er lagt op til en spændende finale i morgen, hvor både penge og titlen som danmarksmester i PLO 2026 er på spil.

Der var godt gang i den ved PLO-bordene på Marienlyst, og dagens startfelt endte på 38 unikke spillere og 29 re-entries. Dermed er der allerede samlet en solid præmiepulje og indtil videre 67 totale entries, og med muligheden for at købe sig ind på dag 2 forventes puljen at vokse yderligere.

Diego Pedersen med den største stack

Efter dagens spil er det Diego Pedersen, der har lagt sig i spidsen. Den tidligere MPT-vinder fra 2019 pakker hele 432.300 chips sammen og har dermed et solidt udgangspunkt inden morgendagens afgørelse.

Lige efter følger Jonatan Elmer med 383.900, mens Ashkan Maneleki indtager tredjepladsen med 351.300.

Ashkan Maneleki er en af chipleaderne ved DM i PLO 2026 efter dag 1

Toppen ser således ud:

PlaceringSpillerStack
1Diego Pedersen432.300
2Jonatan Elmer383.900
3Ashkan Maneleki351.300
4Søren Meier160.500
5Emil Møller138.100
6Claus Carlsen137.100
7Gisle Olsen130.400
8Andreas Møller107.400
9Daniel Bang-Ortmann68.300
10Hamed Rajabieh52.200
11Mads Borregaard47.400

Diego Pedersen er DM i PLO chipleader

Der er dermed allerede lagt op til en interessant dag 2, hvor det specielt skal blive spændende at se hvor mange nye entries og re-entries der bliver i de første to levels.

Med fire kort på hånden kan der være mange muligheder og store hænder

Over 250.000 kroner i puljen

Præmiepuljen har nu rundet 250.000 kr., men det endelige beløb er endnu ikke på plads. Spillerne har nemlig som nævnt mulighed for at købe sig ind på dag 2 i de første to levels, og derfor kan der stadig komme flere chips og kroner i kassen.

Dansk Poker har lavet et forsigtigt kalkuleret bud på den endelige præmiestruktur. Vores forventning er, at der vil være penge til omkring 6-8 spillere, mens et minimumspayout formentlig kommer til at ligge i området 9.000-10.000 kr.

I toppen kan der meget vel vente en førstepræmie på omkring 100.000 kr.

Alt dette bliver selvfølgelig først bekræftet i morgen efter de to første levels.

Men pengene er naturligvis ikke det eneste, der spilles om.

Jagten på DM-titlen

For den spiller, der står tilbage som vinder, venter nemlig noget langt mere værdifuldt end blot førstepræmien.

Der er DM-titlen i PLO 2026 på spil – og selvfølgelig det flotte trofæ, som følger med.

Dag 2 starter i morgen klokken 16.00, og der er altså fortsat mulighed for at komme med i kampen. Med late registration i de første to levels forventes det, at man kan købe sig ind helt frem til cirka klokken 17.20.

Så selv om Diego Pedersen lige nu sidder øverst på leaderboardet, er intet afgjort. Der kan stadig komme nye spillere til, stacks kan ændre sig markant, og når PLO-kortene igen kommer på bordene i morgen, skal der findes en ny dansk mester i Pot-Limit Omaha.

Dansk Poker følger naturligvis finaledagen på Casino Marienlyst og bringer resultatet, når årets PLO-danmarksmester er fundet.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail