Oskar Massesson fortæller om nøglehænder fra finalebordet ved DM 2026

Oskar Massesson deler pokerstrategi fra DM-finalebordet

Dansk Poker-ambassadør Oskar Massesson sluttede som nummer fire ved DM i poker på Casino Copenhagen i september og fik sat 432.000 kr. ind på bankkontoen. Nu tager han os med ind i maskinrummet og gennemgår nogle af de vigtigste hænder fra turneringen. Det handler om hero calls, svære ICM-beslutninger, modstandernes tendenser og evnen til at kombinere solverstrategi med erfaring og intuition.

Dansk Poker fik en snak med Oskar Massesson, der fortæller at han synes, at årets DM i poker var en super fed turnering.

Det synes vi absolut også på Dansk Poker og kan sagtens forstå, at Oskar synes det var fedt med et flot finalebord og tæt på en halv million kroner i præmie.

Oskar uddyber, at turneringen var specielt god fordi der var masser af deepstack-poker, plads til at spille poker på flere streets og fordi strukturen gav rig mulighed for at udnytte de situationer, der opstår, når stacks stadig er dybe.

Samtidigt var det selvfølgelig liret at komme så langt i en større dansk turnering.

Fjerdepladsen til 432.000 kr. var samtidig noget særligt for Oskar. Selvom han tidligere har prøvet at spille finaleborde ved blandt andet sideevents på EPT-touren, var det hans første finalebord på dansk grund.

Vigtige spots og nøglehænder

For Dansk Poker-ambassadøren var det derfor en oplagt anledning til at se nærmere på nogle af de hænder, der var med til at definere hans turnering.

Oskar har tidligere skrevet strategiartikler til sitet (blandt andet om, at man ikke bluffer nok i livepoker), men denne gang har vi fået lov til at stille spørgsmålene direkte til ham om en række nøglespots fra DM – hovedsageligt fra finalebordet.

Vi skal blandt andet omkring et flot hero-call med AK fra dag 3 mod færøske Jakup Breckmann, et hero fold med AJ, som Oskar selv vurderer var forkert, og et disciplineret ICM-fold med AQ mod Casper Stetzner.

Derudover ser vi nærmere på blindbattle-situationer og på de mentale overvejelser, der følger med, når man er blandt turneringens største favoritter.

Oskar Massesson til DM 2026 dag 2 – her ved siden af Tor av Skardi

Cashgame-spilleren, der gik dybt i DM

Hvis man primært kender Oskar fra hans strategiske indlæg, som ekspert ved Danske Spil Poker livestreams eller fra Pokerkælderen, er det værd at forstå, hvor hans pokerbaggrund ligger. Han er nemlig først og fremmest cashgame-spiller, og heads-up er hans ekspertiseområde.

Turneringspoker kan han naturligvis også spille, men han understreger selv, at han ikke har studeret de forskellige turneringsspots på samme måde, som han har arbejdet med situationerne i cashgame. Det betyder også, at hans beslutninger i højere grad bygger på en kombination af teoretisk forståelse, erfaring og feel frem for en ambition om altid at træffe den beslutning, en solver ville foretrække.

Hans tilgang er egentlig ganske enkel.

Når Oskar står i et svært spot, starter han med at spørge sig selv, hvad solveren ville gøre. Det giver ham et teoretisk udgangspunkt og en idé om, hvordan den pågældende situation bør spilles.

Derefter begynder han at inddrage de faktorer, som ikke nødvendigvis fremgår af en standardløsning: modstanderens tendenser, dynamikken ved bordet, tidligere hænder, betsizings og hans egen fornemmelse af situationen.

Solveren giver ham altså grundideen. Erfaringen og følelsen hjælper ham med at træffe den endelige beslutning.

Det er en tilgang, som især bliver interessant i livepoker, hvor modstanderne ikke altid spiller tæt på teoretisk optimalt, og hvor små observationer kan have stor betydning for den bedste beslutning.

Finalebordsdeltagerne ved årets DM i poker 2026

Favoritrollen og forventningernes pres

Oskar var allerede inden finalebordet en af favoritterne til at vinde danmarksmesterskabet. Da finalebordet begyndte, var han ifølge Danske Spils odds den absolutte favorit til titlen.

Det er selvfølgelig en position, man gerne vil være i. Men det betyder også, at forventningerne vokser – både fra omgivelserne og fra én selv.

Når man er vant til at spille heads-up og har stor erfaring med at analysere modstanderes strategier, er det naturligt at have høje ambitioner. Men en turnering som DM er stadig en særlig disciplin, hvor ICM, payout-struktur og dynamikken mellem de resterende spillere kan ændre værdien af selv velkendte pokerbeslutninger.

Oskar kunne mærke forventningerne og det pres, han lagde på sig selv. Derfor blev det også vigtigt at finde balancen mellem at stole på sin egen pokerforståelse og acceptere, at ikke alle beslutninger kan træffes med samme teoretiske sikkerhed som i et velstuderet cashgame-spot.

Det er netop denne balance, der gør hans hænder fra DM interessante. De handler ikke kun om, hvad der skete ved bordet, men også om tankegangen bag beslutningerne.

Favoritten ved DM finalebordet 2026: Oskar Massesson

Fire nøglehænder – og flere vigtige spots

I gennemgangen dykker vi ned i fire centrale håndforløb fra turneringen, hvor der er masser at lære af både de gode beslutninger og de situationer, Oskar efterfølgende har reflekteret over.

Hero call med AK

Et af de mest interessante spots er et hero call med es høj mod færøske Jakup Breckmann.

Her handler analysen ikke bare om styrken af Oskars egen hånd, men om at samle information, vurdere modstanderens linje og afgøre, om historien, betsizings fortæller, hænger sammen.

I hånden raiser Oskar fra tidlig position med AK og alle folder frem til Jakup i big blind. Sjovt nok, så sker der noget næsten helt identisk et orbit tidligere, hvor Oskar også har AK og Jakup med QJ suited i big blind. Her kommer der et lavt board som Oskar continuation better på og Jakup folder.

Denne gang så kalder Jakup med Q7 og check-raiser på J66 board efter Oskars continuation bet. Oskar skal ingen steder og kalder.

“Jeg ser Jakup som en tænkende dygtig spiller, der kan lave lidt moves og ikke bare spil fit & fold. Derfor kommer det ikke bag på mig, at han forsøger sig med et check-raise fra big blind på et parret board. Af samme årsag kunne jeg ikke bare folde med det samme”.

I hånden følger Jakub fortællingen om en monster hånd op på turn, som er en blank 2er. Han better 200.000 og Oskar giver sig god tid inden han finder et kald frem.

“2eren ændrer jo ingenting, så hvis jeg var bedst på floppet, så er jeg nok også bedst nu – kan jeg huske, at jeg tænkte i situationen. Min beslutning om at kalde hang også sammen med, at jeg havde set ham check-raise flere parrede flops tidligere. Slutteligt så var der noget med hans sizing og den måde han bettede på, som gjorde at jeg følte, at der var en god chance for at han var på et bluff”.

På river fyrer Jakup modigt kanonens sidste skud af og går all-in. 9eren på river rammer hverken ham eller Oskar, der tænker og tænker. Jakups bluff var high-level og flot med blot 34 spillere tilbage til DM. Han valgte desværre for ham en af de eneste spillere, som kunne opsnuse det bluff og Oskar ender med at kalde med blot es høj. Imponerende hånd.

“Det var ikke noget nemt kald. Jeg havde måske bare håbet at han ville checke den ned. Reelt set forsøger han at fortælle mig, at han har en 6er. Der er bare ikke så mange kombinationer som det. Selvfølgelig er der nogle. Derfor var det også svært.

Specielt også fordi, der findes ikke mange spillere som til DM bare fyrer 3-streets bluffs og går all-in for livet på river uden nuts/value. I situationen skal jeg være ærlig og sige, at jeg gik med min gut-feeling og så hjalp det selvfølgelig også, at det ikke var et kald for mit turneringsliv”.

Det er et godt eksempel på, hvordan en beslutning i livepoker kan kræve mere end blot at slå op i en solver. Man skal også vurdere, hvilke hænder modstanderen realistisk kan nå frem til river med, og hvor ofte han vil vælge netop den linje med henholdsvis value og bluffs.

Kæmpe spot mod Casper Stetzner – når ICM ændrer alt

Et andet centralt spot ved DM opstod mod Casper Stetzner på finalebordet, hvor Oskar sad med AQ og endte med et ICM-fold.

Her er det ikke tilstrækkeligt at spørge, om AQ isoleret set er en stærk hånd. På et finalebord skal man også tage højde for de øget præmier, de resterende stacks og konsekvensen af at tabe en stor pot.

ICM kan betyde, at en hånd, der umiddelbart ser for stærk ud til at folde, alligevel skal lægges. Det er netop en af de store forskelle mellem turneringspoker og cashgame: Chips har ikke en konstant værdi i forhold til pengepræmierne.

For en spiller med Oskars cashgame-baggrund er det et særligt interessant område, fordi beslutningen kræver, at man lægger den almindelige vurdering af håndstyrke sammen med turneringens præmiestruktur.

Der er altså fem spillere tilbage ved DM i poker 2026. Oskar har fået godt fat og ligger 2er i chips – tæt på chipleaderen.

Han åbner fra highjack med AQ og bliver 3-bettet af Casper Stelzner, der klogt nok laver en ikke “committende” 3-bet sizing, der skriger af styrke.

Action tilbage på Oskar, der altså reelt set skal vurdere om han skal folde eller gå all-in.

“Jeg vurderede straks, at det var et all-in eller fold spot. Jeg kan ikke kalde her med AQ offsuit ude af position. Casper havde tidligere kun flattet med AK og i nogle spots spillet ret passivt. Pludselig tager han den aggressive linje mod mig, så mit første read var at han var stærk.

Hans sizing virkede også voldsomt stærk. Jeg kan huske, at jeg tænkte på om han kunne finde på at lave den sizing i et bluff netop for at få mig til at tro, at han sad med en monster. Havde han derimod gået all-in havde jeg kaldt – det er jeg ret sikker på.

Jeg var faktisk overbevist om, at min hånd var alle pengene værd, men fordi at jeg ikke havde set ham lave et 3bet hele dagen og det faktum, at han lige havde doblet hånden inden og derved burde være modvillig til at lave ballade med det samme, så valgte jeg at folde.

Der var også ICM at tænke på og jeg ville ikke tage chancen når jeg endelig var blandt chipleaderne. Bordet havde spillet ret passivt mod mig, så jeg havde forholdsvis simpelt kunne øge min stack. Det var nok også derfor, at jeg til sidst besluttede mig for at folde, selvom jeg virkelig ikke var glad for det. Reelt set så følte jeg, at der ville komme bedre spots senere. Jeg gik dog voldsomt kortdød efter den hånd desværre”.

Det forkerte hero fold med es høj

Dagen efter det flotte AK hero call mod Jakup Breckmann kom Oskar, på finalebordet, også i en situation med es høj, hvor han denne gang endte med at folde. Efterfølgende vurderer han selv, at det var et forkert hero fold.

Den slags hænder er værdifulde at analysere, fordi et fold ikke automatisk er godt, blot fordi man undgår at tabe en stor pot. Det afgørende er, om beslutningen var korrekt i forhold til modstanderens range, situationen og de relevante incitamenter.

I hånden, der sker med fem spillere tilbage og Oskar som nr. 3 i chipcounten, raiser han fra cutoff med AJ. Per Martin Andersen, der lige er blevet chipleader, kalder i big blind med T9 suited.

Floppet kommer 854 og den går check-check. Turn er endnu en 4er og Per better nu 1.000.000 ud i 2.200.000. Oskar kalder og potten er nu 4.2 mio.

“Jeg kunne måske godt have continuation bettet, men jeg tænker ofte i rangeadvantage og med de mange små kort derude, så rammer det mere ham end mig. Da boardet parrer sig på turn kan jeg ikke folde føler jeg – specielt ikke til den sizing.

Det havde måske været nemmere at komme væk, hvis der var kommet en 6er eller 7er. Men når boardet parrer sig, så er es høj ofte den bedste hånd. Problemet var, at jeg ikke havde set Per bluffe én eneste gang, så min vurdering af ham fik mig nærmest til at folde på turn”.

På river kommer der yderligere en 4er. Per better forholdsvis hurtigt 2.000.000. Hvis Oskar kalder og tager fejl er han nede i 6,5 big blinds. I situationen var der en anden spiller som var short, så der var ICM at tænke på også. Oskar tænker længe og laver et yderst modvilligt fold. Per vender hånden og viser sit bluff, som han absolut skal have credit for.

“Det er en af de situationer jeg godt kunne bruge en ommer i. Wauw, den var svær. Jeg sidder på river og er ærgerlig over, at jeg har sat mig selv i den situation. Noget i mig skriger at jeg skal kalde, men ICM og det faktum, at jeg ikke havde set Per bluffe tidligere, gjorde beslutningen ekstra svær.

Ville han virkelig valuebette en 5er her? Har han den 8er? Hvad med quads? Nej, det tror jeg ikke på. Sådan var mine tanker.

Jeg havde faktisk mange af de samme følelser som dagen før med AK. Problemet var at downsiden ved at kalde og tage fejl var langt større end da jeg kaldte med AK med 34 spillere tilbage.

Til sidst vurderede jeg, at jeg egentlig burde kalde. Jeg tæller faktisk op til et kald. Så slår det mig, at bordet har spillet meget passivt i min big blind og givet mig mange walks. Måske fordi de ved, at jeg spiller heads-up til dagligt. Et walk lige nu er én million chips til mig. Så jeg ville hurtigt kunne få de chips tilbage – selvom jeg folder nu. Derfor foldede jeg til sidst – men den var godt nok tæt på”.

Når man er under pres på et finalebord, kan frygten for at ryge ud eller miste en stor del af sin stack påvirke vurderingen. Det gør det interessant at se på, om beslutningen blev truffet ud fra en realistisk analyse eller ud fra en for forsigtig fortolkning af situationen.

Ovenstående situation er et tydeligt eksempel på, at en spiller med chiplead og en større stack kan lægge pres på en spiller med en stack midt i feltet på en måde, så der må laves store herofolds. Også selvom spilleren er så dygtig som Oskar er.

Blindbattle – hvor de små detaljer tæller

Slutteligt kommer vi omkring blindbattle-spots, hvor position, ranges og modstandernes strategier spiller en central rolle.

Blindbattle-situationer kan være svære, fordi ranges ofte er brede, og fordi man kan ende i mange marginale beslutninger efter floppet. Samtidig er det et område, hvor modstandernes tendenser kan give værdifuld information.

Spiller de for passivt? Forsvarer de deres blinds for lidt? Overbetter de bestemte boards? Og hvordan ændrer deres strategi sig, når de står over for en modstander, der kan lægge pres på dem?

Det er spørgsmål, der passer godt til Oskars styrker som cashgame-spiller og hans erfaring med heads-up-poker, hvor marginalerne og de små strategiske justeringer ofte er afgørende.

Undervejs på finalebordet fik Oskar hentet mange chips på blindbattles. Enten de førnævnte walks eller situationer, hvor han udspiller sin modstander efter floppet.

Oskar fortæller til Dansk Poker, at nogle gange får han måske også overtænkt situationerne. Som i denne hånd, vi har taget et billede af ovenfor.

I hånden completer Oskar fra small blind med A7 og Kasper Kjempff, der på dette tidspunkt er chipleader, checker fra big blind med den næstdårligste hånd i poker: 82 offsuit.

Såvel på floppet og på turn bliver der tjekket af begge spillere. På river, der er et es, better Oskar nu fuld pot. Kasper, der tydeligvis for længst var videre til næste hånd, snap folder. I den specifikke situation kunne Oskar ikke have vundet flere chips fra Kasper, men det er spændende at høre Oskars tanker i hånden, der ud af til egentlig virker som en helt triviel og måske kedelig hånd.

“Jeg er oppe imod chipleaderen i et blindbattle og forventer naturligt at han vil lægge pres på mig. Så da jeg får en spilbar handske i small blind og endda rammer floppet ganske fint med toppar, så checker jeg i håb om, at han vil bluffe eller prøve at få mig af hånden.

Han checker dog hurtigt bag og jeg vurderer nærmest straks, at han sandsynligvis ikke har noget som helst. Så da boardet parrer sig på turn, så tænker jeg, at jeg måske kan få ham til at bette nu, hvis jeg checker igen.

Jeg er klar over at min hånd er to streets value værd på de fleste runouts, men jeg syntes at Kjempf var en af de spillere ved bordet, der havde vist en del aggressivitet og lyst til at kæmpe for pots især når han dækkede folk, så jeg vurderede at jeg havde størst chance for at få de to streets ved at lade ham gøre arbejdet for mig. Især når det er et board, der på papiret burde være lidt bedre for ham end jeg.

Det lykkedes dog heller ikke på turn, så da esset kommer på river, så kan jeg være heldig at årsagen til at han har checket er, at han har et es eller måske en konge.

Derfor better jeg pot på river for at få maksimum betaling i de få tilfælde at jeg har ret. Har han ikke herokaldet i sig, så får jeg nok ikke noget ud af ham alligevel, hvorfor min sizing ikke er halvpot eller lignende. Desværre snap folder han bare og selvom jeg er glad for at vinde potten, så er det ærgerligt, at han ikke var mere aggressiv undervejs”.

De mentale aspekter: Læs modstanderne, ikke kun kortene

Noget af det mest interessante ved Oskars fortælling er, hvor meget han lægger vægt på de små detaljer, der kan være lette at overse undervejs i en lang turnering.

Betsizings er et oplagt eksempel. En bestemt sizing kan afsløre noget om en modstanders range, men det kræver, at man ved, hvad spilleren normalt gør, og hvordan hans sizing ændrer sig i forskellige situationer. Et enkelt stort bet fortæller ikke nødvendigvis hele historien. Det er mønstrene over tid, der kan gøre forskellen.

Oskar fremhæver også betydningen af passivt spil fra spillere med store stacks. En stor stack giver mulighed for at lægge pres på modstanderne, men det betyder ikke, at alle spillere udnytter den mulighed optimalt. Hvis en spiller med mange chips bliver ved med at undgå marginale konfrontationer, kan det være en vigtig observation, når man skal vurdere, hvordan man selv bør spille mod vedkommende.

Et andet bemærkelsesværdigt element var de mange walks, Oskar fik i big blind. Modstanderne valgte ofte ikke at spille potter mod ham heads-up uden en god hånd.

Det er i sig selv interessant information. Når modstanderne gentagne gange undgår konfrontationer, fordi de ikke ønsker at spille en pot mod en stærk spiller, får han lov til at samle chips op uden modstand. Samtidig fortæller det noget om den dynamik, der kan opstå ved et finalebord, når én spiller har opbygget et ry for at være farlig at spille imod.

Det er ekstra interessant når man skal tage beslutninger om at gå all-in eller kalde et all-in – eller lave et stort hero call som Oskar f.eks. stod overfor. Hvis bordet ikke havde været så passivt og hvis modstanderne måske havde haft en mere aggressiv strategi, så ville det måske have været bedre for en spiller som Oskar at tage de marginale spots i stedet for at “spille sikkert”.

Ovennævnte detaljer kan ikke altid indfanges af en isoleret solveranalyse. De kræver opmærksomhed, hukommelse og evnen til at tilpasse sin strategi til de mennesker, der sidder over for en.

Det er også en af årsagerne til at poker er så spændende et spil.

Poker på næste niveau handler også om at vide, hvornår man skal afvige

Oskars DM-forløb illustrerer en vigtig pointe: God poker handler ikke kun om at kende teorien, men også om at forstå, hvordan teorien skal anvendes i praksis.

En solver kan vise, hvordan en situation bør spilles mod en modstander, der følger en bestemt strategisk model. Men livepoker er fuld af spillere, der afviger fra den model.

Nogle folder for meget, andre bluffer for lidt, og nogle afslører mønstre gennem deres betsizings eller deres villighed til at tage marginale konfrontationer.

Det betyder ikke, at man bare skal stole på sin mavefornemmelse. Tværtimod kan en stærk teoretisk grundforståelse gøre intuitionen bedre, fordi man har et referencepunkt at sammenligne sine observationer med.

Det er her, Oskar forsøger at finde balancen: Først den teoretiske grundidé, derefter de konkrete omstændigheder og til sidst den beslutning, som erfaringen og hans feel peger på.

For selvom Oskar ikke rejste hjem med DM-titlen, gav turneringen masser af stof til eftertanke – og flere gode eksempler på, hvor meget der kan ligge bag en enkelt beslutning ved pokerbordet.

Streambilleder fra Danske Spil Pokers livestream af DM 2026

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail