Vi følger op på onlineresultaterne fra mandagens turneringer

Online mandag: Vildt comeback af Zaradar til $18.917 på Stars

Dansk Poker følger op på onlineresultaterne fra mandagens spil på Danske Spil Poker, 888poker og PokerStars. Faktisk var der ingen nævneværdige danske resultater på 888poker, men heldigvis er der andre flotte scores.

Ikke mindst på PokerStars – som kan læses af overskriften.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

I går var en hektisk dag her på Dansk Poker kontoret, hvor vi forsøgte at hjælpe såvel alle de mange spillere som skulle spille Online DM 2026 og andre turneringer på klienten – men også hjælpe Danske Spil Poker med kommunikationen mens de knoklede for at løse de tekniske problemer.

Til sidst lykkedes det at få det hele til at virke igen. Men altså for sent til at Online DM kunne færdiggøres samme dag. Derfor blev beslutningen truffet at rykke de sidste turneringer og finaler til næste mandag. Så har vi noget at glæde os til der.

I dag starter vi på PokerStars pga. det flotte resultat.

PokerStars – mandag den 2. november 2026

Der er jo ingen Sunday Million i øjeblikket, så selvom de kører med Spooky Season, så er den store søndagsturnering i stedet en $55 Spooky Sunday Special PKO med $250.000 garanteret.

Vi må indrømme, at vi ikke havde store forventninger til Zaradar, der lå blandt de sidste i chipcounten på dag 2 i går. Men da vi kigger på lobbyen i dag, så ser vi at danskeren har lavet det vildeste comeback i turneringen og sluttede på en imponerende flot andenplads til samlet $18.917. Kæmpe stort tillykke.

Vi fandt også en 8. plads til Ronni “youknowiknow” Borg, der vandt samlet $1.462 i $55 Mini Bounty Builder HR PKO med $75.000 garanteret.

Der var gode Mystery Bounties til Fehim “rbh4970” Hajdari i Episode 36: $82 Mystic Monday med $40.000 garanteret. Samlet endte præmien på $1.406 trods en 14. plads.

Peter9900 blev blot nr. 53 men ramte også fine Mystery Bounties og vandt samlet $920.

Vi slutter af med Der Besen, som i Episode 36: $11 NLH Mystic Monday med $25.000 garanteret blev nr. 5 og vandt samlet $850.

Danske Spil Poker – mandag

Det er klart, at den helt store turnering online mandag var $25 PLO Oceans KO med $1 million garanteret. Vi har ikke dobbelttjekket det, men gætter på, at det er den største PLO-turnering nogensinde. Der var nemlig 51.224 entries. Crazy tal jo.

På dag 2 i går var der 3.160 spillere tilbage og en masse danskere med store forhåbninger.

Det blev dog desværre lidt af en dansk fuser. Vi havde ingen danskere i top-80 og den dansker som vandt størst samlet præmie var Fiskopap, der blev nr. 399 og vandt samlet $1.168.

Vinderen af turneringen var fra Brasilien. Futbol is LIFE! vandt samlet $54.499, mens den økonomiske vinder var russisk, 44aleksei44, der blev nr. 2 og vandt samlet $80.699. Vildt nok i en $25-turnering.

I $250 Daily Main Event med $20.000 garanteret blev BroooooK nr. 7 og vandt $1.441.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.